- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
113

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tasso, Torquato - Tassoni, Alessandro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men før denne kunde finde Sted, var T. død i
Klosteret San Onofrio som Munkenes Gæst.

T. er ubetinget den ital. Poesis største Navn
i 2. Halvdel af 16. Aarh., og et af den ital.
Litteraturs allerypperste, og hans Person og
sørgelige Skæbne, hvorom Eftertiden modtog
legendarisk udsmykkede Beretninger næsten
allerede fra hans samtidige, har altid
interesseret medfølende, især romantisk anlagte Sind
og indbudt til digterisk Behandling. Endog
Forstandsmennesket Goldoni har skrevet et
Skuespil »Torquato T.«; men det er Goethe’s
fornemme og tankerige Drama med samme
Titel, der maa betragtes som den ypperste
Digtning over Emnet. Hele Kærlighedsintrigen
er legendarisk; siden er at nævne Byron’s Digt
Lament of T.; Ingemann’s Drama »T.’s
Befrielse« er fra 1819. Komponister er ogsaa
blevne inspirerede af T.’s Liv og Værker: Liszt
til en symfonisk Digtning, B. Godard til et
Koncert-Oratorium, Gade til »Korsfarerne«. —
Naar T. har faaet en fremtrædende Plads i
Verdenslitteraturen, skyldes det i første Række
hans store nationale Kunstepos Gerusalemme
liberata
, opr. kaldet Goffredo. I 20 Sange, hvis
enkelte Strofer er Ottave Rime som Ariosto’s,
omhandler dette Heltedigt Korsfarernes Tog til
den hellige Gravs Befrielse, under Gotfred af
Bouillon’s Anførsel; det begynder i Korstogets
sjette Aar, har til Hovedemne selve den hellige
Stads Belejring afsluttet med Erobringen, men
desuden skildres en Del Sidebegivenheder, som
dog alle staar i Forbindelse med den egl.
Fortælling. Det overnaturlige er her taget i Brug,
Helvedsmagternes Forsøg paa at hindre
Kristenhærens Fremtrængen, idet Troldkvinden
Armida frister den ital. Helt Rinaldo, uden
hvem Staden ikke kan erobres, til at glemme
Kampen i hendes Arme, indtil Gud standser
hendes Færd og bringer Rinaldo tilbage til
Hæren, der allerede er ved at opløses. Ogsaa
Tancredo’s Kærlighed til Skjoldmøen Clorinda,
som han uden at genkende dræber i Tvekamp,
og den blide Erminia’s ubesvarede
Forelskelse i den samme Helt er vigtige Episoder i
Digtets Handling. Gerusalemme liberata’s
Anlæg er i høj Grad overvejet og Digtets formelle
Fortrin store; Virgil og Ariosto er kendelig T.’s
Mønstre, og medens han maaler sig med den
første i Komposition og Beskrivelser, tager han
Kampen op med den anden i Henseende til
ridderlig Tone og sanselig Glød. Af sit eget
giver han det melankolsk-lyriske Drag og den
klassisk elegante, metriske Behandling af sit
skønne Modersmaal, med nogen Tilbøjelighed
til Maniererthed. Digtet gav straks ved sin
Fremkomst Anledning til en taabelig og
ubetimelig litterær Polemik, idet man gav sig til at
sammenligne det og »Orlando Furioso«, og
Crusca-Akademiet tog Parti mod T. Ger. lib.’s
1. Udg. (Venedig 1580) var ufuldstændig og
fejlfuld, udkommet uden Forf.’s Tilladelse ligesom
en Del flg.; Ferrara-Udg. 1581 og Mantova-Udg.
1584 danner imidlertid hæderlige Undtagelser;
siden haves mangfoldige, af de nyeste bør
fremhæves S. Ferrari’s (Firenze 1890) og A.
Solerti’s (smst. 1895). Overs. i de fleste europ.
Sprog: paa Tysk ved Gries (1. Udg. 1800),
Streckfuss (1822) og Duttenhofer (1840), paa
Fransk bl. a. af Baour Lormian (bedste Udg.
1819) og Philippon de la Madeleine (1841), paa
Engelsk bl. a. af Hunt (1819) og Wiffen (1825),
paa Svensk af C. A. Kullberg (1860), paa Dansk
af Christine Daugaard (1884, forkortet). —
Plaget af Inkvisitorer og Forkætrings- og
Helvedsprædikanter omarbejdede den arme Digter mod
Slutningen af sit Liv sit Epos, der i den ny
Skikkelse kaldtes Gerusalemme conquistata (Rom
1593), men med god Grund aldrig har slaaet
an. T. er desuden Forf. til en Tragedie
Torrismondo
(smlg. E. Gigas, »Litteratur og Historie«,
I, Kbhvn 1898). Som en stor Lyriker, navnlig
erotisk, viser han sig i sine »Rime« (Venedig
1562, 1581, 1583, 1585-87 o. fl. Udg.); en Del af
disse er henvendte til hans ungdomselskede
Lucrezia Bendidio. Opere minori in versi er
udgivne af Solerti (Bologna 1891 ff.). Men T. er
tillige en udmærket Prosaskribent, baade
Brevforfatter (Lettere familiari, Bergamo 1588,
supplerende Samlinger i 17. Aarh., samlet Udg.
ved C. Guasti [Firenze 1853—55]) og Forf. af
Dialoger o. l. filos. og æstetiske Skrifter (udg.
af C. Guasti: Dialoghi [Firenze 1858—59] og
Prose diverse [smst. 1875]). En stor samlet
Udgave af T.’s Værker besørgedes i 33 Bd af G.
Rosini (Pisa 1821—32). (Litt: P. Serassi,
Vita de Torq. T. [Rom 1785]; A. Solerti,
Vita di T. T. [Torino 1895], som udkom i
Anledning af 300-Aarsdagen for T.’s Død og
vistnok helt har gjort det af med de uhjemlede
Sagn om ham; der er ogsaa en udførlig
Bibliografi).
(E. G.). E. M-r.

Tassoni, Alessandro, ital. Digter, f. i
Modena 28. Septbr 1565, d. smst. 25. Apr. 1635.
Efter Studier i Bologna og Ferrara rejste han
til Rom, hvor han traadte i Tjeneste hos
Kardinal Colonna. Med denne boede han en Tid
i Spanien. Senere tjente han i en Aarrække
Hertug Carlo Emanuele og dennes Søn
Kardinal Maurizio. Men hans frimodige Udtalelser
om de fremmede Herskere i Landet skabte
ham mange Fjender ved Hoffet, og 1622 trak
han sig tilbage. Han levede nu 4 Aar
uafhængig i Rom, optaget af sine Studier. Senere
traadte han i Kardinal Ludovisi’s Tjeneste, og
efter dennes Død rejste han til Modena, hvor
han boede til sin Død. I 1622 udkom i Paris
det vittige satiriske Epos La secchia rapita,
som T. fremfor alt skylder sit Ry. Digtet er
skrevet i Oktaverim og bestaar af 12 Sange.
Det har som Udgangspunkt en historisk
Begivenhed, da virkelig Beboerne i Modena, efter
Slaget ved Zappolino 1325, som Sejerstrofæ fra
Bologneserne hjembragte en Træspand. Men
historisk er ikke den frygtelige Krig, som T. lader
følge heraf og hele hans burleske og
fantastiske Fremstilling med Indblanding af de gl.
Guder og Reminiscenser fra Homer, Virgil og
Ariost. I Virkeligheden er hele Digtet en skarp
Samfundssatire, hvori de forsk. Personer var
let kendelige for Samtiden; desuden er Digtet
en Parodi paa de mange daarlige Efterligninger
af Ariost’s og Tasso’s Epos. La secchia rapita
gjorde stor Lykke, er udg. mangfoldige Gange,
saaledes af Carducci (1861) i Firenze og
oversattes paa flere Sprog; til Fransk af Pierre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:34 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free