Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tausen, Hans - Tausig, Karl - Taussig, Francis William - Tautacisme - Tautai - Tautenhayn, Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han imidlertid til Kbhvn, sandsynligvis efter
Kongens Ordre, og fik her Skt Nicolai Kirke
anvist til evangelisk Gudstjeneste. Biskoppen i
Kbhvn Joachim Rønnov søgte at lægge ham
Hindringer i Vejen, men uden Held, og snart
kom der flere lutherske Prædikanter til, saaledes
at Reformationen ogsaa i Kbhvn bredte sig
med Hast. Paa Herredagen i Kbhvn 1530
spillede T. en Hovedrolle; dog er det ikke klart,
hvor stor en Andel han har i Affattelsen af de
43 Artikler, som blev fremlagte fra de
Evangeliskes Side. Derimod skrev han et dygtigt
Modskrift s. A. mod Poul Helgesen.
Billedstormen var T. imod, og han var i det hele
mere konservativ end flere af de andre
Reformatorer i Spørgsmaalene vedrørende de ydre
Skikke, men han kunde være voldsom i sine
Udtalelser. Efter Frederik I’s Død 1533
optraadte Poul Helgesen mod T. med Anklage
for Kætteri, og en Stund saa det truende nok
ud, men T. blev dog i sin Gerning mod at
afgive en Erklæring om at vise Biskoppen
Lydighed og afholde sig fra Skældsord mod gejstlige
Personer. De flg. Aar var han vistnok stadig
ved Skt Nicolai Kirke, ogsaa under Grevens
Fejde, og paa den Tid udarbejdede han en
Oversættelse paa Dansk af de 5 Mosebøger
(udg. i Magdeburg 1535). Under Christian III
kom T. til Ære og Værdighed, og han tilegnede
Kongen en Postil over Kirkeaarets Evangelier
og Epistler (udg. i Magdeburg 1539, et
Udvalg er udg. af L. Helveg 1850). T. deltog i
Arbejdet paa den danske Kirkeordinans, var
en Tid Lærer i Hebraisk ved Univ. og blev
derefter 1538 Læsemester og Prædikant ved
Roskilde Domkirke, alt samtidig med, at han
var Sognepræst ved Skt Nicolai Kirke i Kbhvn.
Han var, mærkeligt nok, ikke blandt de første,
som gjordes til Superintendenter, men 1542
valgtes han til Superintendent i Ribe, og her
virkede han til stor Velsignelse lige til sin Død.
Han kunde være heftig og skarp, men han tog
sig med stor Nidkærhed af alle sine Pligter, og
Forholdene var ikke lette i Stiftet. Især Adelen
stod han i et ret spændt Forhold til. T. vilde
fortsætte sin Bibeloversættelse, men der synes
ikke at være fremkommet noget. Derimod har
han skrevet flere Salmer. Af andre Værker fra
hans Haand maa nævnes den allegoriske »Vise
om Løgn og Sandhed«. — T. staar i første
Række blandt de danske Reformatorer, og hans
Betydning ligger i, at han dristig, undertiden
dog ogsaa voldsomt, slog det gamle ned og
bragte det ny frem. Han var ikke Danmarks
eneste Reformator, men han var den første i
Tiden og hele sit Liv igennem en af de
ypperste. — En Del af hans Skrifter er udgivne af
H. F. Rørdam 1870. (Litt: H. G. A.
Jørgensen, »H. T.« i »Dansk Kirkeliv« [1926]).
A. Th. J.
Tausig [’ta^uzek], Karl, tysk
Klavervirtuos, f. 4. November 1841 i Warszawa, d. 17.
Juli 1871 i Leipzig, Elev af Faderen, Aloys T.,
ogsaa en betydelig Pianist, fuldendte sine
Studier i Weimar under Liszt og blev dennes
Yndlingselev og en af hans ivrigste Tilhængere,
ligesom han i sin korte Levetid virkede som en
glødende Apostel for den moderne
Musikudvikling. T. vakte tidlig Opsigt ved sin forbavsende,
ufejlbare Teknik og en Intelligens og Dybde i
Opfattelsen, der bundede i en sjælden alsidig
Aandsdannelse, der ikke alene omfattede
Musik, men ogsaa Filosofi og Sprogvidenskab. Han
opholdt sig 1859—60 i Dresden, 1862 i Wien og
fra 1865 i Berlin, hvor han 1866 stiftede en
Højskole for Klaverspil. I øvrigt foretog han
gentagne Koncertrejser. Som Komponist
optræder han kun med nogle faa Klaversager med og
uden Orkester, derimod har han indlagt sig stor
Fortjeneste ved sine Udgaver af klassiske
Værker i instruktiv Form og Klaverudtoget af
Wagner’s »Mestersangerne«. (Litt.: H. v. Bülow,
»Briefe und Schriften«, III, S. 308—323
[Leipzig 1896]).
S. L.
Taussig [’ta^usek], Francis William,
amer. Nationaløkonom, f. 28. Decbr 1859 i St
Louis, fra 1886 Prof. i Nationaløkonomi ved
Harvard Univ., fra 1897 Hovedredaktør af
Quarterly journal of economics, var 1917—19
Formand for United States Tariff Commission.
T. slutter sig til Grænsenytteteoretikerne (se
Nationaløkonomi), har bl. a. udviklet
en Arbejdslønteori, der i væsentlig Grad
optager den klassiske Lønningsfondsteori, men
sammenknyttes med den saakaldte Tidsteori
inden for Kapitalrenteteorierne. Af T.’s Værker
kan nævnes: The tariff history of the United
States (1890, 8. Udg. 1922), The silver situation
in the U. S. (1890), Wages and capital (1896),
Principles of economics (1911, 3. Udg. 1921),
Some aspects of the tariff questions (1915),
Inventors and moneymakers (1915), Free trade,
reciprocity and the tariff (1920).
Sv. N.
Tautacisme [ta^u-] (græsk) er den Misklang,
der opstaar ved en Gentagelse af den samme
Lydgruppe eller de samme Stavelser tæt efter
hinanden, f. Eks. i »Jeg beder eder nu jert
Glas at tømme«, »hvordan alle Skaller falder
af«. Et kendt Skoleeksempel er »Vel ved jeg,
jeg ej er saa morsom som somme; dog hvad
jeg ej er, det kan kanske komme«.
O. Jsp.
Tautai, se Taotai.
Tautenhayn [’ta^utənha^in], Joseph,
østerrigsk Medaillør og Billedhugger, f. 5. Maj 1837
i Wien, d. 1. Apr. 1911 smst. Han var Elev af
Bauer, men tog tillige særlig Undervisning i
Gravørkunsten, blev Møntgravør, 1873
kgl.-kejserlig Mønt- og Medaillegravør og 1881
Akademiprofessor. T. er Ophavsmand til en Mængde
Medailler til Ære for Begivenheder eller
fremragende Personligheder i nyere
østerrig-ungarsk Historie (Frants Josefs ungarske
Kroningsmedaille, Medailler i Anledning af
Kejserparrets Sølvbryllup, Jubilæumsfesten for Wiens
Befrielse m. m., for Ærkehertug Albrecht,
Admiral Tegetthoff, H. Laube, Arkitekt Schmidt,
Gautsch etc.; et af hans originaleste Værker er
Medaillen i Anledning af Afsløringen af
Mindesmærket i Triest for Kejser Maximilian). T.’s
Stil er udpræget klassisk-antik i
Medaillekunsten som i hans større Skulpturværker. Disse
er i det væsentlige dekorative Arbejder for
Pragtbygninger i Wien (»Athenes Fødsel«,
Gavlgruppe paa Wiens Universitet, Statuer smst. og
for Parlamentsbygningen). Kunstindustrien har
han beriget med Arbejder som: Sølvfrugtskaal
med Proserpina’s Rov m. m., der ligesom
Sølvskjoldet med Kentaurers og Lapithers Kamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
