Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teaternæring - Teaterslaget - Teatervidenskab - Teatinerordenen - teatralsk - Teba, Eugenie, Grevinde af - Tebain - Tebaldini, Giovanni - Tebbes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
III. Af andre Tilladelser til offentlige
Forlystelser skal nævnes de saakaldte
Varietébevillinger, der udfærdiges af
Politiøvrighederne — for Kbhvn’s Vedkommende efter at
være forelagt Justitsministeriet. Bevillingerne
giver Ret til at lade udføre Koncerter og
musikalske Præstationer, ekvilibristiske, magiske
og deslige Forestillinger samt mimiske
Forestillinger af en enkelt Person. Det er særlig
forbudt, at der af Bevillingshaveren gives
dramatiske Forestillinger af hvad Navn nævnes
kan, og Dekorationer og lignende, der giver
Forestillingen Præg af egentligt Skuespil, kan
forbydes. Der maa ikke holdes saakaldte
Konferencer (Foredrag over Dagens Emner) eller
Kabaretforestillinger. Om Censur, se
Teatercensuren.
Bortset fra enkelte af Justitsministeriet
meddelte Cirkusbevillinger gives der ikke
almindelig Tilladelse til andre offentlige Forlystelser.
Ved Lov af 7. August 1922 om den offentlige
Fred paa Folkekirkens Helligdage
m. m. er det forbudt i Tiden fra Kl. 9
Formiddag til Kl. 4 Eftermiddag at afholde offentlige
Forlystelser, dog at Justitsministeriet kan
tillade Afholdelse af Eftermiddagsforestillinger af
højere Art paa faste Teatre, men ikke før Kl.
2 Eftermiddag. Skærtorsdag og Langfredag
samt hele første Dag af de tre store Højtider
er offentlige Forlystelser forbudt. Aftenen før
en Helligdag maa offentlige Forlystelser ikke
vedvare længere end til Midnat og slet ikke
finde Sted Aftenen forud for Juledag,
Paaskedag og Pinsedag.
Ved Lov af 13. Maj 1911 indførtes en særlig
Afgift af offentlige
Forestillinger og Fremvisninger m. v., hvilken Afgift er
udvidet og forhøjet ved Lov af 1. Apr. 1922.
Fra førstnævnte Lovs Ikrafttræden bortfaldt
tidligere Afgift til Hjælpekassen og Fattigkassen
i Kbhvn. Den almindelige Afgift er fastsat for
Forestillinger m. v., der finder Sted i Henhold
til Lov eller Bevilling, udfærdiget af
Justitsministeriet, medens den i andre Tilfælde,
saasom Forestilling i Henhold til
»Varietébevilling« eller anden Polititilladelse samt med
Hensyn til Fremvisning af levende Billeder
svares med det dobbelte Beløb. Der kan i visse
Tilfælde tilstedes Eftergivelse eller Nedsættelse,
naar det drejer sig om Forestillinger m. v.,
der iværksættes i Undervisningsøjemed ved
Foranstaltning af eller Aftale med Skoler, eller
Forestillingerne har et videnskabeligt Formaal
eller tjener til Oplysningens Fremme. Hvis
Overskudet i øvrigt anvendes i almenyttige
eller velgørende Øjemed, kan Afgift frafaldes.
Om en Forestilling er offentlig og derved
afgiftspligtig, kan henskydes under Domstolenes
Afgørelse; disse har i saa Henseende lagt Vægt
paa, hvor omfattende en Kreds af Personer
der har haft Adgang til Forestillingen. (Litt.:
Oversigt over gældende Ret m. v. findes i
Hindenburg’s »Juridisk Formularbog«, 6.
Udgave [1925], Side 507-14; J. L. Heiberg,
»Nogle Bemærkninger om de private Theatres
Bevillinger« i »Prosaiske Skrifter«, VI, Side
413—457).
Hj. Rb.
Teaterslaget, se Norge, S. 160.
Teatervidenskab. Foregangsmanden i en
moderne tysk teatervidenskabelig Bevægelse er
Professor ved Berlins Universitet Dr. Max
Hermann. Han har oprettet »Das
theaterwissenschaftliche Institut an der Universität Berlin«,
hvor Studerende faar en teoretisk Uddannelse
i forskellige Fag indenfor Teatrets Omraade,
ikke alene Kunsthistorie, Dramaturgi,
Instruktion, Teatrets og Musikkens Udvikling gennem
Tiderne, men ogsaa Problemer af ikke-
kunstnerisk Natur, f. Eks. Teatrets juridiske og
sociale Sider. Ogsaa ved andre tyske
Universiteter doceres Teatervidenskab, f. Eks. i
Frankfurt am Main, Köln, München og Kiel, hvor der
til Undervisningen er knyttet en betydningsfuld
teaterhistorisk Samling (se Teatermuseer).
Faget har allerede fremkaldt en Del
teatervidenskabelig Litteratur, udført med tysk
Grundighed og Systematik, men det er endnu saa
ungt, at dets praktiske Værdi ikke kan maales.
Hensigten er at hæve Teatrets kulturelle
Betydning, hvilket efter Verdenskrigen i høj Grad
tiltrænges, ogsaa i Norden, hvis Universiteter
dog endnu ikke har givet Plads for denne
Disciplin.
R. N.
Teatinerordenen, rom.-kat. Orden, er en
af Modreformationens Frugter. Stifteren er en
af Oratoriets Medlemmer, Adelsmanden
Gaetano fra Tiene (1480—1547), der var
Præst, og som først 1518 i Vicenza havde stiftet
et Hospital for uhelbredelige, men som
derpaa 1524 oprettede T. i Rom sammen med
Caraffa, da Colle og Consiglieri. Den ny Orden
skulde kun være for Klerikere, men
Tilhængerne skulde aflægge de sædvanlige
Munkeløfter. Paven stillede sig fra første Færd
velvillig over for Ordenen og gav den forsk.
Privilegier. Teatinerne, som fik Navn efter
Teatinerbiskoppen Caraffa (fra Theate),
indrettede sig i et lille Hus paa Marsmarken og
levede af de Gaver, man frivillig bragte dem.
Opgaven skulde være at rense og styrke
Kirken aandelig og bekæmpe alt Kætteri, men
tillige øvede Ordenens Medlemmer, i hvert Fald
lejlighedsvis, Sygepleje. Senere slog de sig ned
i Napoli, og efterhaanden vandt Ordenen større
og større Tilgang, saaledes at den bredte sig
over Italien og endog kom til Spanien,
Frankrig, Tyskland og Polen. Ligesom Jesuitterne
optraadte de stedse som Pavestolens Tjenere,
men de naaede dog langtfra den Betydning, som
Jesuitterne. To kvindelige Ordener sluttede sig
senere til T.
A. Th. J.
teatralsk (græsk), skuespillermæssig,
vedrørende Teatret; hvad der kan tage sig ud paa
et Teater; opstyltet, affektert.
Teba [’tæwa], Eugenie, Grevinde af, se
Eugenie Marie, fransk Kejserinde.
Tebain, se Opiumsalkaloider.
Tebaldini, Giovanni, ital. Musiker, f. 7.
Septbr 1864 i Brescia, Elev af Konservatoriet i
Milano og af Haberl i Regensburg, Kapelmester
ved forsk. italienske Kirker og fra 1925 ansat
ved Konservatoriet S. Pietro a Maiella i Napoli
særlig som Palestrina-Forsker; nævnes som en
ivrig og fortjenstfuld Reformator af Italiens
Kirkemusik.
W. B.
Tebbes, By i den sydvestlige Del af den
persiske Prov. Chorasan, ligger paa en af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
