Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teleologi - Teleorman - Teleosaurer - Teleosteri - Telepati
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar man tager sit Udgangspunkt i et bestemt
Formaal, kan der fra dette Synspunkt være
visse Emner, der er formaalstjenlige eller ikke
er det. Har man f. Eks. til Formaal at skrue
en Møttrik i, da er en Skruenøgle
formaalstjenlig; til forskellige Møttrikker er forskellige
Skruenøgler formaalstjenlige. Emner kan ofte
synes at bære Præg af at være formaalstjenlige,
uden at Formaalet i Forvejen er givet, idet de
selv paa en eller anden Maade kan synes at
vise hen til det Formaal, der vilde gøre den
mere eller mindre formaalstjenlige, og fra dette
formentlige Formaal kan man da gaa videre til
den, hvis Formaal det er. Det er ad denne Vej,
det saakaldte teleologiske Gudsbevis
føres (se Gud). — Det drejer sig om
herhenhørende Sagforhold, naar man i Arkæologien
gaar ud fra Jordfundene og ved Hjælp af deres
tilsyneladende Hensigtsmæssighed afgør, om
det drejer sig om tilfældige Naturprodukter eller
om med Hensigt tildannede Redskaber m. m.
Om mangfoldige Emner gælder, at man kan »se«
paa dem, at de er tildannet af Mennesker, idet
man kan »se«, at de maa tjene et eller andet
Formaal, uden at det nærmere kan siges hvilket.
Et Kunstværk vurderes undertiden, idet man
sammenholder Kunstnerens Hensigt, — som
man læser ud af Kunstværket, — med den
Maade, hvorpaa det er lykkedes ham at
tilfredsstille denne.
Undertiden har man, hvor teleologiske
Synsmaader anlægges, væsentlig det
formaalstjenlige for Øje, og en Person, hvis Formaal det
er, træder helt eller delvis i Baggrunden. Man
faar da at gøre med »Kræfter«, der »stræber«,
uden at man kan sige, at disse »Maal« er
bevidste Formaal for noget Væsen. »Meningen«
med Verden, Mennesket eller den germanske
Race er det formentlige Maal, der stræbes hen
imod, den »Idé«, disse skal virkeliggøre.
Inden for de levende Væseners Rækker er
der mangfoldige Forhold, der, naar man gaar
ud fra Individets eller Artens Selvopholdelse
som Formaal, i højeste Grad bærer Præget af
Hensigtsmæssighed, omendskønt de Emner, det
drejer sig om, f. Eks. Øjet eller Fordøjelsen, er
indrettet og virker paa væsentlig anden
Maade end det Mennesket tildanner, naar det
bevidst arbejder efter Formaal. Disse
Forhold har spillet en stor Rolle ved
teologisk-religiøse Betragtninger, men ogsaa inden for
Videnskaben, idet det jo her gælder om at
finde en naturlig Forklaring paa dem. Man er
gaaet forskellige Veje. Dels har man (som
Darwin) hævdet, at mellem alle de forskellige
Former af levende Væsener, der opstaar, er de,
som vedbliver at bestaa, dem, der i »Kampen
for Tilværelsen« er bedst egnet til at bestaa, og
derfor bærer Præget af at være egnede til at
bestaa, — eller man har ment at maatte
hævde, at der i de levende Væsener gør sig
særlig maalstræbende Kræfter gældende (se
Vitalisme), men noget tilfredsstillende
Bevis herfor kan næppe siges at foreligge.
saadanne »indre« maalstræbende Kræfter
(esotriske T.) har man undertiden ment gjorde
sig gældende ved alle Helheder, Totaliteter (f.
Eks. Solsystemer; Samfund af Mennesker, Dyr,
Planter; Organismer; Atomer) og viste sig
som en Tendens til Helhedens Bestaaen
(Selvregulering) eller Selvudfoldelse.
En vis formal Lighed med egl. teleologiske
Synsmaader foreligger der, hvor man gaar ud fra
Virkningen og søger de Aarsager, der betinger
den, ell. gaar ud fra Helheden og søger de
Betingelser, den er afhængig af, idet man her
ligesom kan betragte Virkningen ell. Helheden
som Formaalet, der stræbes henimod. Herhen
hører det ogsaa, naar man ved Naturprocesser
gaar ud fra de eventuelle Ligevægtsstillinger og
betragter Processerne som stræbende henimod
disse, eller som bevægende sig den
formaalstjenligste (simpleste, hurtigste) Vej mod
»Maalet«. (Maupertius, »De mindste
Virkningers Princip«; Fermat, »Lyset vælger [ved
Spejling og Brydning] den hurtigste Vej«).
Saadanne Betragtninger kan undertiden, navnlig i
Biologien, være af Værdi for den videnskabelige
Forskning, selv om man ikke anvender den som
Forklaring paa det, der sker. (Litt.: E.
Rubin, »Vorteile der Zweckbetrachtung für die
Erkenntniss«; »Zeitschrift für Psych.«, Bind 85
[1920]; R. Eisler, »Der Zweck« [Berlin 1914];
E. Mach, »Die Mechanik in ihrer
Entwickelung«, Kap. 4, § 2; L. William Stern,
»Person und Sache«, Bind 1 [Leipzig 1906]).
Edg. R.
Teleorman, rum. Judet (Dept) i Valakiet,
paa venstre Bred af Donau og mod V.
begrænset af Floden og Judet Olt (Aluta). 4688 km2
med (1914) 309385 Indb. Hovedstaden er
Turnu-Ma£gurele.
N. H. J.
Teleosaurer, se Gavialer og
Krokodiller.
Teleosteri, se Benfisk.
Telepati (græsk), Overføring af Tanker eller
Forestillinger fra een Person til en anden
uden noget materielt Mellemled, altsaa uden
Medvirkning af vore sædvanlige
Sanseorganer. Ikke faa Beretninger om spontant
optrædende Tilfælde af den Art findes
spredte omkring i ældre Litteratur; en Del af
de paalideligste Beretninger findes samlede i
Horst’s »Deuteroskopie« (1830). I saa godt som
alle disse Tilfælde ytrer Fænomenet sig paa
den Maade, at en Person A, der opholder sig
paa et Sted fjernt fra en anden Person B,
viser sig for denne sidste i et Syn paa et
Tidspunkt, som bagefter konstateres at falde meget
nær sammen med det Øjeblik, hvor A er
afgaaet ved Døden eller har befundet sig i
overhængende Fare. Store Samlinger af
omhyggelig undersøgte Tilfælde af denne Art fra den
nyeste Tid foreligger i Gurney, Myers og
Podmore: Phantasms of the Living (2 Bind,
London 1887), Parish: »Ueber d.
Trugwahrnehmung« (Leipzig 1894) og Report on the census
of Hallucinations, Proceedings of the Society
for Psychical Research (10. Bind, London 1894).
Det fremgaar af alle disse Samlinger, at
Sammentræffet mellem en Persons Død og en
samtidig hos en anden Person optrædende
Hallucination af den døende er saa hyppigt, at det
er yderst usandsynligt, at dette Sammentræf
kan skyldes rene Tilfældigheder. De fleste af
de Forfattere, som i den nyeste Tid har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
