- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
210

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telepati - Telephorus - Telepy, Károly - Telescopium - Telesforos - Telesio, Bernardino - Teleskop (se Kikkert) - Teleskop (Stjernebillede) - Teleskopfisk - Telesporidier - tel est notre bon plaisir - Teletermometer - Teleuter - Teleutospore - Television

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

behandlet disse Fænomener, er derfor ogsaa
tilbøjelige til at antage en Medvirkning af
ubekendte Kræfter, hvorved een menneskelig
Hjerne kan indvirke paa en anden paa ubegrænsede
Afstande.

Ogsaa ad eksperimental Vej har især Society
for Psychical Research
i London søgt at
godtgøre Eksistensen af telepatiske Kræfter, og i
Selskabets Proceedings (Bind 1, 2, 6, 8, 11 og
12) findes talrige Beretninger om mere eller
mindre vellykkede Forsøg, ved hvilke det
tilsyneladende er lykkedes at overføre Tanker fra
eet Individ til et andet. Den franske Fysiolog
Richet har anstillet en lang Række af lignende
Forsøg, beskrevne i »Experimentelle Studien
auf dem Gebiete der Gedankenübertragung«
(1891), hvilke syntes at føre til samme Resultat.
Betydningen af alle disse Forsøg er dog
tvivlsom, da det lykkedes Hansen og A. Lehmann at
paavise, at der altid, naar man i længere Tid
fastholder en enkelt Forestilling, opstaar en
uvilkaarlig Tendens til Hviskning, som let kan
høres af den ved slige Forsøg i Almindelighed
hypnotiserede og dermed hyperæstetiske
Modtager. Den eksperimentale T. skulde altsaa
herefter især bero paa Modtagerens skærpede
Hørelse, og faktisk er det, at man i mange af
de foreliggende Beretninger kan se, at de
Fejltagelser, som hyppigst forekommer ved de
mislykkede Tankeoverføringer, ligefrem er
Lydforvekslinger. Problemet er saaledes endnu ikke
løst. (Litt.: Lehmann, »Overtro og
Trolddom« [2. Udgave, Kbhvn 1920, med nærmere
Litteraturangivelse]; Herrlin, »Sjælelivets
ubevidste Verden« [Kbhvn 1905]).
(Alfr. L.).

Telephorus [-fo-], se Blødbiller.

Telepy [’tælæpi], Károly, ungarsk Maler,
f. 24. Decbr 1828 i Debreczin, d. 1906 i
Budapest. Han studerede under N. Barabas, paa
Wiens og Münchens Akademier, senere i
Italien; blev Kustos for den ungarske
Landsforening for Billedkunst. T.’s Landskaber
fremhæves p. Gr. a. deres effektfulde Komposition og
høje Teknik. Kendte Værker: »Ved Donau«,
»Poprad-Søen«, »Villa d’Este« (1901) og mange
andre italienske Landskaber.
A. Hk.

Telescopium, se Teleskop.

Telesforos [gr. -’fo-], Fuldbringeren,
nævnes som en af Lægeguden Asklepios’ Ledsagere
og mentes at bringe den Syge den fuldstændige
Helbredelse. Han tænktes som Barn og optoges
først ved Hadrian’s Tid i Gudekredsen. T.
kendes bl. a. fra Pergamon, der i senere Tid var
et af Hovedstederne for Asklepios’ Dyrkelse, og
fremstilledes i Kunsten som Rekonvalescent, tæt
hyllet i en tyk Kappe og med en Hue paa
Hovedet.
H. A. K.

Telesio, Bernardino, ital. Filosof, f.
1508 i Cosenza i Kalabrien, d. smst. 1588. Han
studerede i Milano, Rom og Padova, kom i
Forbindelse med Pave Paul IV, virkede som
Lærer i Napoli og grundede der et Selskab for
Naturforskning, Academia Telesiana. T. er en
af de betydeligste Repræsentanter for
Renaissancens Filosofi; imod den middelalderlige
Aristotelisme hævder han den empiriske
Metode
og gør det saa skarpt, at han egentlig
kommer til at overvurdere Sansningen paa
Tænkningens Bekostning. I St f. Aristoteles’
Distinktion mellem Stof og Form stiller han
Distinktionen mellem Stoffet (corporea moles,
den kvantitativt uforanderlige Materie) og
Kraften, der atter føres tilbage til to
Grundkræfter (principia agentia), Varmen som
den udvidende, livsfrembringende, og
Kuldensom den sammentrækkende, livsdræbende Kraft.
Den første har sit Midtpunkt i Solen, den
anden i Jorden, der for Tiden er det ubevægede
Centrum. Bevidstheden er en opr. Evne ved
Materien; Sjælen (spiritus), en Del af Varmens
Grundkraft, holder Legemets Dele sammen og
er gennem Nerverne udbredt over hele
Legemet, men har dog sit egl. Sæde i Hjernen.
Særlig Interesse har hans Lære om Rummet
(s. d.). I sin Etik har T. paa flere Punkter,
sikkert under Paavirkning af stoisk Filosofi,
lgn. Tanker som Spinoza. Selvopholdelsen er
Sjælens Grunddrift; naar den fremmes, føles
Lyst og tillige Kærlighed til det, der fremmer
den; naar den hemmes, Ulyst og Had til
Modgangens Aarsag. T. opstiller en Række Dyder,
dels individuelle, dels sociale, som Udtrykkene
for de forsk. gode Maader, hvorpaa man kan
fremme sin Selvopholdelse; Visdommen er
Indbegrebet af alle Dyderne, men den højeste bl.
disse som enkelte er Højsindet (sublimitas).
T.’s Hovedværk er De rerum natura, der
forelaa fuldstændig 1586. Hans Filosofi er paa
afgørende Punkter bleven kritiseret af hans
samtidige, F. Patrizzi. (Litt.: Fiorentino,
T., I—II [1872-74]; Troilo, T. [1913]).
(A. T-n.). W. N.

Teleskop, se Kikkert.

Teleskop (Telescopium), et af Lacaille
indført Stjernebillede paa den sydlige Himmel
S. f. den sydlige Krone og Skytten, indeholder
efter Backhouse 50 for det blotte Øje synlige
Stjerner fra 4. Størrelse af. De i T.
forekommende Dobbeltstjerner er ikke nærmere
kendte; de fleste Stjernetaager er svage, af
Stjernehobe nævnes en kugleformet, som er let
opløselig og indeholder Stjerner fra 15.
Størrelse samt tiltager i Lysstyrke mod Centrum;
den staar 6° S. f. og 7 Min. efter ε. De hidtil
kendte 32 foranderlige Stjerner er alle
teleskopiske; flere er langperiodiske og muligvis
tilhører en Algoltypen.
J. Fr. S.

Teleskopfisk, se Karpefisk, S. 629.

Telesporidier, se Sporozoer.

tel est notre bon plaisir
[’tæl-æ-’nåtro’bå-plæ’zi.r] (fransk) »Det behager os«,
»Saaledes er det vor Lyst (ɔ: vor Villie)«, i
Frankrig før Revolutionen den sædvanlige Slutnings-
og Bekræftelsesformel i kgl. Kundgørelser.
P. J. J.

Teletermometer, se Termometer.

Teleuter, Telunguter, Kumanelinzer,
hvide Kalmukker, en opr. mongolsk, nu
tyrkisktalende Stamme i Sibirien, Guv. Tomsk.
De lever af Landbrug. Største Delen af
Stammen er muhammedansk, mange er Hedninger
og Kristne.
M. V.

Teleutospore [-læ^u-], se Rustsvampe.

Television (gr. Fjernsyn), umiddelbar
Overføring paa længere Afstand af Synsindtryk.
Englænderen May’s Opdagelse (1873) af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free