- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
238

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tennessee (Stat) - Tennessee (Flod) - Tennholmen - Tenniel, John - Tennis - Tennô - Tennyson, Alfred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Folketællingen 1920 fandtes i T. 1173967
Mænd, 1163918 Kvinder, i alt 2337885
Indbyggere. Heraf var 451758 Negre, 78 Asiater, 56
Indianere. Befolkningens store Hovedmængde
er Hvide, fødte i Amerika, idet kun en ringe
Del af den nyere Indvandring har fundet Vej
til T. Antallet af Hvide, fødte uden for U. S. A.,
var i 1920 kun 15478; deraf var 14,6 %
Russere, 13,9 % Tyskere, 13,4 % Italienere, 10,8 %
Englændere, 8,3 % Irlændere. Kun 26,1 % af
Befolkningen lever i Byerne. Over Halvdelen af
T.’s Indbyggere er Agerdyrkere. Under Kultur
er 4,5 Mill. ha eller henved 42 % af hele
Arealet. Majs er langt den vigtigste Afgrøde,
medens Hvede kun spiller en lille Rolle. I øvrigt
dyrkes en stor Mængde forskellige
Kulturplanter. Bomuldsavlen har ret stor Betydning mod
V.. nær Mississippi. Ogsaa Tobaksavlen er
meget anselig; i T.-Dalen dyrkes Jordnødder.
Husdyrbestanden omfattede i 1925 291000 Heste,
326000 Muldyr, 505000 Malkekøer, 521000 Stkr
andet Hornkvæg, 319000 Faar, 1071000 Svin.
Over Halvdelen af Landet er endnu bevokset
med Skove, og Tømmerhugsten har stor
Betydning. Det vigtigste Bjergværksprodukt er Kul
(5 à 6 Mill. t aarlig). Ogsaa Jernmalm,
Kobbermalm, Zinkmalm, Ler og Bygningssten brydes.
1923 var Værdien af hele Mineralproduktionen
44,2 Mill. Dollars. Industrien omfatter Jern- og
Staalværker, men beskæftiger sig i øvrigt mest
med Forarbejdelsen af Landbrugets og
Skovhugstens Produkter. Hele Værdien af den
industrielle Produktion ansloges for 1921 til 374 Mill.
Dollars. Floderne Mississippi og T. tjener
Samfærdselen; men langt større Betydning har
Jernbanenettet, der (1923) bestaar af 7168 km
Jernbaner, hvoraf 680 km drives ved
Elektricitet. — Hovedstaden er Nashville. Staten er
delt i 95 Counties. Den lovgivende Forsamling,
der vælges for to Aar, bestaar af et Senat paa
33 Medlemmer og et Repræsentanternes Hus
paa 99 Medlemmer. Ingen Gejstlig kan blive
Medlem. Valgret har skattebetalende
amerikanske Borgere, som har boet et Aar i Staten. I
Kongressen i Washington er T. repræsenteret
ved 2 Senatorer og 10 Repræsentanter.

T., der før Europæernes Komme hørte til
forskellige Indianerfolks Omraader (Cherokee,
Creek, Irokesere o. fl.), tildeltes af den britiske
Regering Kolonien Carolina i 1663. Britiske
Nybyggere tog dog først Landet i Besiddelse efter
Midten af 18. Aarhundrede. Fort Loudon i det
østligste T., nær det nuværende Knoxville, blev
erobret af Cherokee-Indianerne og de
omboende Nybyggere myrdet i 1760. Men i de
følgende Aartier drog Tusinder af
Nybyggere ind i Landet. Under
Uafhængighedskrigen blev T. en Del af North Carolina.
1790 overtog Forbundsregeringen dette vestlige
Omraade og organiserede det som et
Territorium; men allerede 1796 blev T. en Stat, efter at
de hvide Indbyggeres Antal var steget til over
60000. 1861 sluttede T. sig til Konføderationen;
dog var Befolkningens Sympatier stærkt delte.
Det bjergfulde østlige T., hvor der kun fandtes
faa Plantager og faa Negre, holdt med
Nordstaterne, medens Sydstaternes Tilhængere var
stærkest i de mellemste og vestlige Egne.
Paa T.’s Jordbund udkæmpedes mange af
Slagene i den nordamerikanske Borgerkrig. T. var
den første af de konfødererede Stater, der atter
indlemmedes i Unionen (1866).
G. Ht.

Tennessee [teni’si.], Flod i U. S. A.,
udspringer under Navn af Holston i den vestlige
bjergrige Del af Virginia, hvorefter den med
sydvestlig Retning gennemstrømmer en
Længdedal i Alleghany-Bjergene, hvor den fra
venstre Side optager French Broad River og fra
højre Clinch River. Under Navnet T. strømmer
den derpaa videre gennem de østlige bjergfulde
Egne af Staten T., indtil den i en stor Bue med
hovedsagelig vestlig Retning gennemstrømmer
de nordlige Dele af Staten Alabama og berører
det nordøstlige Hjørne af Mississippi. Retningen
bliver nu nordlig, og gennem de vestlige Egne
af Staterne T. og Kentucky løber den til Ohio,
i hvis sydlige Bred den udmunder ved
Paducah. Fra højre Side optager T. yderligere
Sequatchee, Elk og Duck. T.’s Længde fra
Holstens Udspring er 1040 km, og den egentlige T.,
der i sit hele Løb er sejlbar, er 600 km lang.
Ogsaa Holston og French Broad River er
sejlbare paa lange Strækninger. Derimod
vanskeliggøres Udnyttelsen af Vandkraften ved store
og uregelmæssige Ændringer i Vandstanden.
(H. P. S.). G. Ht.

Tennholmen, 1. Ordens Kystfyr paa en
liden Holm V. f. Støtt, Meløy Herred, Nordland
Fylke. Lynblik hvert 5. Sek., Lysstyrke 18400
Normallys, Lysvidde 15,5 nautiske Mil. Hvidt
Træhus med Taarn, bygget 1901. Lysets Højde
over Havfladen er 27,3 m.
M. H.

Tenniel [’tenjə£], John, Sir, engelsk
Tegner, f. 1820 i London, d. 1914 smst. Han vakte
forst Opmærksomhed med Kartonen »Retfærd«
(priskronet 1845) for det engelske Overhus; men
da han 1850 fik Ansættelse ved Punch, slog
han sig overvejende paa den illustrerende
Tegning. Hans politiske Tegninger og Karikaturer i
Punch 1850—1901 gjorde, uanset deres Tørhed
og svage Kunstværdi, mægtig Lykke; 1895
adledes han. Han udførte endvidere Tegninger for
Once a week, illustrerede Æsop’s Fabler (1848),
Poe (1857), T. Moore’s Laila Rookh.
A. Hk.

Tennis se Lawn-Tennis.

Tennô (Japanesisk), se Mikado.

Tennyson [’tenisən], Alfred, Lord, engelsk
Digter, f. 6. Aug. 1809 i Somersby i
Lincolnshire, d. 6. Oktbr 1892 paa Aldworth i Surrey.
Han hørte til en gammel anset
Lincolnshirefamilie. Bedstefaderen, der var velhavende
Godsejer og M. P., gjorde sin ældste Søn —
T.’s Fader — arveløs til Fordel for den
næstældste, medens T.’s Fader, som en ikke
attraaet Erstatning, fik Præstekaldet i Somersby.
Den begaaede Uret havde gjort Faderen bitter,
og muligvis er det Mindet om denne Bitterhed,
der har givet Genklang i Maud. Største Delen
af sin Undervisning fik T. sammen med sine
Søskende — der var 12 i alt, 8 Sønner og 4
Døtre — af Faderen, og i højere Grad fra
Faderens Bibliotek, hvor han blev grundig kendt
med sit Lands Litteratur. Som Dreng var det
særlig Byron, der optog ham, og dennes Død
gjorde et meget stærkt Indtryk paa ham.
Sammen med Brødrene — eller alene — elskede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free