Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terpentinolie - Terpentintræ - Terpin - Terpineol - Terpinhydrat - Terpinol - Terpsichore - terra - Terrabugio, Giuseppe - Terracina - Terra di Bari - Terra di Lavoro - Terra di Siena - Terra d'Otranto - Terrain - terra incognita - Terrainkure - Terrainlære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kogepunkt, bliver mere tykflydende og lettere
opløselig i stærk Alkohol; samtidig antager
den sur Reaktion. Ved denne Proces har T.
optaget Ilt fra Luften, hvorved der er dannet
et organisk Overilte; den virker derfor i den
nævnte Tilstand som et kraftigt Iltningsmiddel.
— Indaanding af Dampe af T. bevirker, at
Urinen antager en violagtig Lugt; fortsættes
Indaandingen, indtræder Affektion af Nyrerne, den
saakaldte Malersyge. — Forskellige Sorter T.
gaar i Handelen; navnlig skelner man mellem
fransk og amerikansk T. Den
sidstnævnte har i raa Tilstand oftest Vægtfylde
0,865-0,870, medens det rene Produkt i Reglen har
en lavere Vægtfylde. Den franske T. har oftest
Vægtfylde 0,865—0,876 og foretrækkes for den
amerikanske, men er dyrere. — Den saakaldte
russiske T. er ikke egentlig T., men et
Produkt, som faas ved tør Destillation af
harpiksholdige Rødder af forskellige Naaletræer;
lignende Produkter fremstilles i Finland, Sverige
og Tyskland.
Den fortykkede T., som opstaar, naar T.
fordamper i Luften, bruges med større Fordel end
Terpentin til Anbringelse af Lysterfarver. — T.
anvendes som Tilsætning til Oliefarver, for at
disse skal tørre hurtigere; ligeledes bruges den
til Fremstilling af Fernisser, som
Opløsningsmiddel for Harpikser, til Fremstilling af
forskellige Slags Skosværte o. a. I iltet Tilstand
benyttes T. som Blegemiddel for Elfenben. —
Man skelner i Handelen mellem raa T. og
rektificeret T.; den sidste skal være klar
og maa ikke lugte branket og ikke reagere surt.
Se i øvrigt Terpener.
(O. C.). S. P.
Terpentintræ, Navn for Pistacia
Terebinthus (se Pistacia).
A. M.
Terpin, C10H18(OH)2, krystalliserer med et
Molekyle H2O som Terpinhydrat (s. d.).
S. P.
Terpineol, C10H17OH, faas af Terpinhydrat
ved Kogning med fortyndet Svovlsyre, hvorved
fraspaltes 2 Molekyler Vand. Det smelter ved
35° og koger ved 218°. Fra T. kan man ved
simpel Fraspaltning af Vand fremstille de
isomere Terpener: Terpinolen,
Dipenten og Terpinen. T. lugter af Syrener og
Liljekonvaller; da det tillige er
bakteriedræbende, benyttes det meget til Sæber og
Tandpasta.
(O. C.). S. P.
Terpinhydrat, C10H18(OH)2+H2O, faas ved
Indvirkning af Vand paa Terpentinolie, naar
der tillige er Alkohol eller Salpetersyre til
Stede. Det er et farveløst, krystallinsk Stof, som er
opløseligt i Alkohol og andre organiske
Opløsningsmidler, tungtopløseligt i Vand, uopløseligt
i Petroleumsæter. T. smelter ved 117°, er uden
Lugt, men giver ved Tilsætning af Svovlsyre en
behagelig Lugt af Syrener. Det kan fremstilles
syntetisk af Linalool, der ved Rystning med
Svovlsyre optager to Molekyler Vand; det har
haft stor Betydning for Forstaaelsen af
Terpenernes Konstitution. T. anvendes til
Hostepastiller.
(O. C.). S. P.
Terpinol er en Blanding af forskellige
Terpener og Iltningsprodukter af disse. Det faas
ved Indvirkning af uorganiske Syrer paa
Terpinhydrat og er en farveløs, olieagtig Vædske,
der lugter hyacintagtigt og er opløselig i
Alkohol og Æter, men uopløselig i Vand. T.
anvendes sammen med Lakris som Tabletter mod
Forkølelse.
(O. C.). S. P.
Terpsichore [-ko-], Dansens Muse; se Muser.
terra (lat.), Jord, Land; t. firma, Fastland.
Terrabugio [tær.a’budзo], Giuseppe, ital.
Komponist, f. 13. Maj 1843 i Primiero, har
bl. a. som Redaktør af Tidsskriftet Musica
sacra været virksom for en Reform af
Kirkemusikken og har selv udgivet en Række kirkelige
Værker (Messer, Hymner, Motetter) samt
Orgelkompositioner.
W. B.
Terracina [tær.a’t∫ina], By i Mellemitalien,
Provins Roma, ligger 61 km SØ. f. Velletri ved
den sydlige Ende af de pontinske Sumpe og
ved et 200 m højt Forbjerg ved en bred Bugt
fra det Tyrrhenske Hav. (1911) 11400 Indb. T.
bestaar af et gammelt Kvarter (Superiore), der
ligger paa Forbjerget, og et nyere (Borgo), som
ligger ved Havbredden og er anlagt af Pius VI.
I den øvre By ligger Domkirken San Cesario,
der rummer gamle Mosaikker og er opført paa
samme Plads som et antikt Tempel. Paa
Toppen af Forbjerget findes Ruiner af Byens gamle
Akropolis, der nu kaldes Theodorik’s Palæ
efter Goterkongen. T. er ældgammelt Bispesæde
og har en lille Havn samt over Velletri
Baneforbindelse med Rom. T. var i Oldtiden
Hovedstad i Volskernes Land og hed da Anxur.
Senere fik den det græske Navn Trachenie, der
af Romerne forvandledes til Tarracina.
Allerede 329 blev den romersk Koloni, og den var
i Oldtiden af Vigtighed paa Grund af sin
Beliggenhed ved Havet og ved Via Appia.
(H. P. S.). C. A.
Terra di Bari [’tær.a-], se Bari delle
Puglie.
Terra di Lavoro [’tær.a-], se Kampanien.
Terra di Siena [’tær.a-di-’siæna], se Bolus.
Terra d’Otranto [’tær.a-], se Lecce.
Terrain [dansk tæ’ræŋ, fr. tæ’ræ] (fr.) er
Jordoverfladen ell. en bestemt Del af denne
med alle derpaa værende Genstande. Udtrykket
T. anvendes i Militærsproget ofte i Modsætning
til Eksercerplads og Skydebane, idet man taler
om Øvelser i T., hvorved forstaas Øvelser uden
for de sædvanlige Øvelsespladser. T. har
gennem sin Form og Beskaffenhed den
allerstørste Indflydelse paa al Krigsførelse og maa
tages med i Beregning ved enhver militær
Operation. T. repræsenterer en Styrke, som
kommer den til gode, der forstaar at drage sig den
Fordel, som Terrainforholdene frembyder, til
Nytte. T.’s Betydning i taktisk Forstand beror
paa Overskuelighed, Fremkommelighed og paa
dets Indflydelse i Henseende til at begunstige
eller hemme egen eller Fjendens Ildvirkning.
(B. P. B.). O. F.
terra incognita (lat.), ukendt Land.
Terrainkure [tæ’ræŋ-], se
Aandedrætskure.
Terrainlære [tæ’ræŋ-] omfatter Kendskabet
til og Fremstilling af Terrainet. Den
beskæftiger sig med Jordoverfladens Form og
Beskaffenhed, med nærmere Beskrivelse af de forsk.
Forhold i Terrainet og af Terraingenstandene
til Supplering af Kortet og endelig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
