Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terrainlære - Terrainridning - Terrakotta - Terral - Terralit - Terramarer - Terranova - Terra nova
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremstilling af selve Terrainet i Form af Kort ell.
paa anden Maade. Hvad Overskuelighed og
Fremkommelighed angaar, deler man i militær
Henseende Terrainet i 1) det aabne og
overskuelige, der ikke lægger Hindringer i
Vejen for Fremkommelighed og Oversigt, 2)
det aabne og uoverskuelige, der ikke
hindrer Fremkommeligheden, men Oversigten,
3) det gennemskaarne og
overskuelige, der frembyder Hindringer for
Bevægelsen, men som ikke hindrer Oversigten, 4) det
gennemskaarne og uoverskuelige,
der frembyder Hindringer for saavel
Fremkommelighed som Oversigt, 5) det
ufremkommelige, der ikke kan passeres ell. i hvert
Fald kun ved Hjælp af kunstige Midler.
(B. P. B.). O. F.
Terrainridning [’tæ’ræŋ-], Ridning gennem
Landet uden for Vejene. Herunder kan man
altsaa ogsaa henregne Jagtridning og
Steeplechase i dets opr. Form (se Steeplechase).
Under den egl. T. henregner man dog i Alm.
kun Ridt, som udelukkende har til Formaal at
øve Heste og Ryttere i at komme gennem
Terrainet og over dets Hindringer i alle
Gangarter. T. er derfor først og fremmest særlig
vigtig for Soldaterhestens Uddannelse, men den
har ogsaa stor Betydning for Heste, der skal
uddannes til Jagt til Hest.
(C. G. B.). O. P.
Terrakotta (italiensk: »brændt Jord«) er
uglaserede Lervarer af fin-slemmet Masse,
brændt ved en lav Temperatur. Allerede 5—600
Aar før Kristus udførte man i Grækenland
større og mindre Vaser med sorte Figurer
paa gullig eller rødlig Grund; senere
omvendt paa sort Grund. Dog findes ogsaa fra
samme Tid Vaser med hvid Grund (denne
fremkom ved en Begitning af Pibeler),
dekorerede med Figurer og Ornamentik i
forskellige Farver. Det 5. Aarhundrede regnes
for den græske Vasekunsts Kulmination.
Foruden Vaser, Skaale og en Mængde forskellige
Brugsgenstande har man fundet en Del
Statuetter, mere eller mindre dekorerede med
Farve, der stammer hovedsagelig fra
Tanagra og Myrina, hvorefter de har deres Navn.
T. anvendtes ogsaa i Grækenland til figurlige
arkitektoniske Prydelser paa Templerne. Fra
den første rom. Kejsertid er fundet en Mængde
T., særlig Lamper. Omkring Kristi Fødsel
udførtes i Arretino (Arezzo) en Del Skaale af en
sjælden kunstnerisk Ynde. I Renaissancens Tid
anvendtes T. meget som arkitektoniske
Prydelser, særlig i Norditaliens Byer: Bologna,
Pistoia m. fl. P. Gr. a. det skøre Materiale er
T. ikke meget søgt nu, men fabrikeres dog
stadigt. Her i Landet er det mest i Efterligningen
af de klassiske Forbilleder, Thorvaldsens og
Bissen’s Figurer. Af den helt moderne Kunst
synes T. endnu at være saa temmelig uberørt.
(Litt.: E. Hannover, »Keramisk
Haandbog«, Bd I).
Arn. K.
Terral er en Vind, der har Karakter af Føhn
(s. d.), og som blæser fra Centralspanien ned
mod Malaga, ret ofte med stormende
Kulingsgrad.
(W. J-n.). H-P.
Terralit, Siderolit, Hydrolit, en Slags
Lervarer, der fremstilles af hvidt ell. farvet
Ler, som formes ell. udstøbes i Gipsforme,
brændes skarpt og derefter bemales, ofte med
Ravfernis og med Bronzelak, og ovntørres. De
benyttes til Fremstilling af billige Krukker,
Tobaksdaaser, smaa Figurer o. l., men er ikke
meget holdbare. De fremstilles navnlig i stor
Mængde i Böhmen, Thüringerwald og forsk.
St. i Sydtyskland.
K. M.
Terramarer (italiensk), ejendommelige,
delvis befæstede Landsbyanlæg i Italien,
stammende fra forhistorisk Tid. De kendes navnlig fra
Norditalien og frembyder i visse Retninger
megen Lighed med Pælebygningerne i
Mellemeuropa. Husene opførtes paa Pæle og var af Træ.
Ofte kan der skelnes flere Bebyggelser fra
hinanden, idet man, naar en saadan Træbygning
afbrændte, hvad der hyppig maa være sket
i Alm., uden videre byggede det ny Hus oven
paa Tomten af det gamle. Fra Pælebygningerne
adskiller de sig ved altid at ligge ret højt og at
være omgivne af en Grav, der tjente til
Befæstning. Nu fremtræder de som lave, flade Banker.
I Reglen var de af firsidet Form; en T. ved
Castione ved Parma er 90 m lang og bred,
medens den hæver sig 3 m over den omgivende
Jordflade; det ved Kunst frembragte Jordlag,
der indeholder en Mængde forskelligartet
Affald, er dog c. 5 1/2 m tykt. Endnu meget
anseligere er en T. ved Castellazzo, 500 m lang,
250 m bred. T. stammer fra forskellig
forhistorisk Tid, væsentlig dog fra Bronzealderen;
Stensager og Genstande fra Jernalderen
forekommer kun sjælden. Benyttelsen er antagelig
ophørt ved Aar 1200 f. Kr. Navnet
stammer fra, at italienske Bønder fra disse Banker
hentede Jord til Forbedring af deres Marker
(terra, Jord, marna, Mergel).
H. A. K.
Terranova, Navn paa flere italienske Byer,
af hvilke nævnes: 1) T. di Sicilia, By paa
Sicilien, Provins Caltanisetta, ligger 45 km
SSØ. f. Caltanisetta 45 m o. H. ved
Middelhavet i Nærheden af Floden T.’s Udløb.
(1911) 24000 Indb. T. har Gymnasium, Rester
af gamle Fæstningsværker samt en Havn,
hvorfra drives Fiskeri og Udførsel af Korn, Bønner,
Sydfrugter, Vin og Svovl. T. anlagdes af Kejser
Frederik II omtrent paa samme Sted, hvor
Oldtidsbyen Gela var beliggende. Denne
anlagdes c. 700 f. Kr. af doriske Kolonister, men
blev i Aaret 280 f. Kr. fuldstændig tilintetgjort
som By. — 2) T. Pausania, By paa
Sardinien, Provins Sassari, ligger 33 km Ø. f. Tempio
Pausania paa Øens Nordøstkyst ved
T.-Bugten og er Endepunkt for Banen til Cagliari.
(1911) 5850 Indb. T. er en livlig Handelsby, der
særlig staar i Forbindelse med Genua, Livorno
og Spanien, og fra hvis Havn der udføres Ost,
Kork og Trækul. Bugten ved T., der mod N.
begrænses af en Halvø samt Kap Figari og
mod S. af Øen Tavolara, danner en god
naturlig Red. T. ligger paa samme Sted som
Oldtidens Olbia, der ødelagdes i den tredie puniske
Krig og genopbyggedes af Pausanias, men paa
ny ødelagdes og endnu engang genrejstes under
Navn af Civita. Navnet T. optræder først i Beg.
af 11. Aarh.
(H. P. S.). C. A.
Terra nova, se Sandsten, kunstig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
