- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
309

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thasos - Thau - Thaulow - Thaulow, Erland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gnejs, Glimmerskifer og krystallinske
Kalkstene, og Øens Kulminationspunkt er det mod NØ.
liggende Hypsarion (1045 m). Bortset fra det
lavere Kystland er Øen endnu rig paa Skove.
Befolkningen er væsentlig græsktalende, men
muhammedansk paa c. 1 % Græskortodokse
nær. Agerbrug kan kun drives paa
Kystsletterne, hvor ogsaa Øens 10 Landsbyer ligger
fordelte. Korn- og Vinavlen er ringe; derimod
udføres Oliven, Honning og Voks samt
Skibstømmer. Lidt Udvinding af Sølv, Kobber, Jern og
Zink drives endnu; derimod bliver
Guldminerne, der i Oldtiden gjorde T. berømt, og
Marmorbrudene, der ogsaa senere leverede et stort
og fortrinligt Bygningsmateriale, ikke mere
udnyttede. T. har to Havne, Pyrgo, der ligger
mod NØ. i Nærheden af Ruinerne af
Oldtidsbyen Thasos, samt Mories ved en Bugt mellem
det nordvestlige Forbjerg Kap Kephalo og den
lille Ø Panagia. T. blev tidlig i Oldtiden en gr.
Koloni, der besad en stor Handelsflaade, drev
stor Handel og selv anlagde Kolonier paa de
nærliggende Kyster. 493 kom T. under
Perserne, men befriedes af Athenienserne, der dog
selv 463 satte sig i Besiddelse af Øens
Bjergværker og Flaade, tilintetgjorde dens
Fæstninger og paalagde Skatter. T. søgte da Hjælp
hos Sparta, men blev 407 underkuet af Athen
paa ny. I det flg. Aarh. kom T. under
Makedonien og senere under Romerne. 1204 satte
Venetianerne sig fast paa Øen. Den kom dog
atter under Byzantinerne og tilhørte derefter
en Tid Fyrsterne af Lesbos, indtil den 1642
kom i Tyrkernes Magt. 1841 skænkedes Øen af
Sultan Mahmud til den ægypt. Vicekonge
Mehemed Ali, hvis Familie stammer fra T., og
administreredes derefter af en ægypt.
Guvernør. 1919 kom T. til Grækenland.
(H. P. S.). N. H. J.

Thau, Étangs de T. [e’tã-dö-’to], en 75 km2
stor Strandsø ved den fr. Middelhavskyst, Dept
Hérault. T. har en Længde af 20 km, en
Bredde af 3—7 km og er skilt fra Havet ved en
Landtange. Skønt T. i Lighed med de andre
Strandlaguner langs den languedocske Kyst er
blevet omdannet fra Havbugt til Sø ved en af
Kyststrømningerne opført Tange, har den, da
den er uden større Tilløb af fersk Vand og
staar i Forbindelse med Havet gennem
Kanalen ved Cette, kunnet bevare sit salte Vand.
Bunden er klippefuld, og den gennemsnitlige
Dybde 10 m. Søen huser en rig Fiskebestand
og er tilgængelig for søgaaende Skibe. Hen
over den 1—2 km brede Landtange, der kun
har en Højde af 1—10 m, gaar nu Jernbanen
fra Bordeaux til Marseille, og paa det bredeste
Sted ved Foden af det 180 m høje Mont St
Clair ligger Byen Cette. I den nordøstlige Ende
udmunder Canal des Étangs og i det modsatte
Hjørne Canal du Midi.
(M. Kr.). E. St.

Thaulow, gammel dansk Slægt, der føres
tilbage til en Niels Bøgvad, som nævnes
blandt Grundejerne i Kolding paa
Reformationstiden. Han blev Stamfader til en anset
Efterslægt af samme Navn. En Sønnesøns Sønnesøn,
Borgemester i Kolding Søren Andersen
Bøgvad
(d. 1646), blev Fader til Henrik
Sørensen
(d. 1632), der virkede som
Sognepræst i Taulov, efter hvilket Sted
Slægtsnavnet optoges. Hans Søn, Sognepræst i
Ringkjøbing, Provest Bertil Henriksen T. (d.
1664), var Fader til Regeringsraad i
Hildesheim Johan T. (1654—1732), til den norske
Linies Stamfader, Sorenskriver og
Auktionsdirektør Henrik Bertilsen T. (d. 1717) og
til Borgemester i Varde Jens Bertilsen
T.
(1658—1733), hvis Linie er uddød.
Regeringsraadens ældre Søn blev Stamfader til en
i Østerrig levende Linie, Taulow v.
Rosenthal
. Fra en yngre Søn stammer den
nulevende danske Slægt, hvortil hørte
Kontorchef i Admiralitetet Jens Poulsen T.
(1767—1822). Dennes Sønnesøn, Oberstlieutenant
Sophus Leopold T. (1838-1922), blev
Fader til Prof. ved den polytekniske
Læreanstalt Erland T. (f. 1879) og til Kaptajn i
Livgarden, Kammerjunker Thorkil T. (f.
1882), der bl. a. har udgivet Slægtens Historie
og Lillie-Juul’ernes Slægtbog (1925). — Den
ovenn. Sorenskrivers Søn, Generalvejmester i
Norge Hans Henrik T. (1692—1757), var
Farfader til Amtsforvalter i Aabenraa Johan
Frederik T.
(1768—1833), bl. hvis Sønner
her skal nævnes Lægen Heinrich Arnold
T.
(s. d.), Prof. Moritz Christian
Julius T.
(s. d.), Apoteker i Oslo, Dr. phil.
Harald Conrad T. (1815—81) og Prof. i
Filosofi og Pædagogik ved Univ. i Kiel, Dr. phil.
Gustav Ferdinand T. (1817—83), hvis
Virksomhed som Samler, bl. a. af
Træskærerarbejder, gav Stødet til Oprettelsen af det
smukke T.-Museum i Kiel. Den anden af disse
Brødre var Fader til Sanitetsgeneral Johan
Frederik T.
(s. d.), Apotekeren til Maleren
Johan Frederik T. (s. d.). Byfoged i
Assens Gilbert Lauri T. (1775-1850),
yngre Broder til den nævnte Amtsforvalter,
havde en uægte Søn, Skrædermester i
Bjergsted Anders Jensen (1801—51), der kaldte
sig T., og fra hvem en stadig blomstrende
Linie nedstammer. Generalvejmesterens Datter,
Anne T., blev i sit Ægteskab med Lagmand,
Kanceliraad Andreas Hansen Moder til
Rationalisten, Provst over Gudbrandsdalen Hans
Henrik T.
(1754—1823), Stamfaderen til en
talrig kognatisk Linie. — Til en anden Slægt
hørte Prof. ethices et eloqventiæ ved Odense
Gymnasium Jørgen Bertilsen
Taulov
(1606—80). Hans mandlige Afkom uddøde
allerede med en Sønnesøn, Rektor i
Middelfart, senere Sognepræst i Rørbæk og
Grynderup Bertil T. (1682-1738), der blev grebet
af religiøst Sværmeri og stillet for en
Provsteret, men døde under Sagens Behandling.
P. B. G.

Thaulow, Erland, dansk Ingeniør, f. 12.
Marts 1879, Professor i mek. Teknologi og Best.
af Den polyt. Læreanstalts Teknologiske
Laboratorium
(s. d.). Efter at have taget
polyteknisk Eksamen ansattes han som
Bestyrer af Dansk Telegrafonfabrik, fortsatte
herefter sine Studier over mekanisk Varmeteori
ved den tekniske Højskole i Dresden, arbejdede
senere som Ingeniør hos Nyboe & Nissen, for
derefter at overtage Stillingen som
Værkstedsleder paa Fagskolen for Haandværkere og
mindre Industridrivende (Teknologisk Institut);
studerede samtidig ved Central Technical College
i London. Nogle Aar efter sin Ansættelse paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free