- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
310

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thaulow, Erland - Thaulow, Frits - Thaulow, Heinrich Arnold - Thaulow, Johan Frederik - Thaulow, Johan Frederik (Frits)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Teknologisk Institut udnævntes han 1909 til
Docent ved Den polytekniske Læreanstalt;
Professor 1918. I nogle Aar tillige Redaktør
af Tidsskriftet »Polyteknikeren«; teknisk
Raadgiver ved Maskinanskaffelser for
Haandværkere og mindre Industridrivende for
Statslaanefonden; Ekspert ved Industriraadet,
Medlem af Bestyrelsen for A/S. Dansk
Pressefabrik og Kjøbenhavns almindelige
Boligselskab; Medlem af Danmarks
naturvidenskabelige Samfund; Medlem af Den danske
Standardiseringskommission.

T. har i de Aar, han har været knyttet til
den polytekniske Læreanstalt, gjort et meget
stort Arbejde for at vække Interessen for den
mekaniske Teknologi. Han har søgt til Gavn
for vort Land at faa Maskiningeniørernes
Uddannelse lagt om i mere praktisk og dermed
mere brugbar Retning; han har tænkt sig
Udviklingen gaaende i Retning af at faa uddannet
dels en Industriingeniør (Driftsingeniør) og dels
som nu en Maskiningeniør
(Konstruktionsingeniør) — hver som Specialist paa sit Omraade.
I Forbindelse med sine Forelæsninger har han
— saavidt Forholdene har tilladt det — søgt
hertil at knytte praktiske Forsøg og Øvelser
for de Studerende; har i mange Aar gennem
sine Ekscursioner med disse i Skandinavien,
Tyskland, Belgien og Frankrig søgt at give de
vordende Industriledere et Begreb om,
hvorledes der arbejdes i andre Lande inden for
Maskinindustrien. Litterære Arbejder: »Træ
og Træbearbejdning«, »Teknisk
Virksomhedsledelse«; flere Afhandlinger i faglige
Tidsskrifter.
D. H. B.

Thaulow [’ta^u-], Frits, se Thaulow, J. Fr.

Thaulow [’tä^u-], Heinrich Arnold,
norsk Læge, f. 10. Juni 1808 i Slesvig, d. i
Modum 19. Aug. 1894. T. kom 1830 til Oslo,
tog med. Eksamen 1833, nedsatte sig i
Sandefjord s. A., men flyttede 1839 til Modum, hvor
han var Læge ved Blaafarveværket til 1867 og
Distriktslæge 1849—67. Han grundlagde
Sandefjord Bad 1837 og var dets Ejer fra 1875,
desuden Modum Bad 1857 omkr. en af ham
opdaget Jernkilde (Skt Olafs Bad). Begge blev
under hans Ledelse berømte Kursteder, og han
var paa det balneologiske Omraade anset som
Foregangsmand.
J. S. J.

Thaulow [’tä^u-], Johan Frederik, norsk
Sanitetsgeneral, Søn af nedenn. M. Chr. J. T.,
f. i Oslo 22. Maj 1840, d. smst. 24. Apr. 1912.
Han tog med. Embedseksamen 1864 og var i
de flg. Aar dels konstitueret som Marinelæge,
dels praktiserende Læge paa forsk. Steder i
Norge (1867—72 i Grimstad).
Efteraaret 1881—Efteraaret 1883 var han konstitueret som
Direktør for Rigshospitalet og forestod som
saadan Indflytningen i dets ny Bygninger. 1877
var han blevet Korpslæge i Bergenske Brigade
og udnævntes 1883 til Generalkirurg og Chef
for Armeens Lægekorps, fra 1888 med Titel og
Rang af Generalmajor, 1901 af
Generallieutenant. Som Generalkirurg forestod han
Gennemførelsen af Organisationen af Hærens
Sanitetsvæsen. 1889 udnævntes han til Sanitetsgeneral
og Chef for Sanitetsvæsenet, fra 1892 tillige
til Chef for Marinens Sanitet. Afsked 1909. T.
foretog hyppige Rejser i Udlandet, navnlig som
Deltager i internationale Lægekongresser.
Under den sp.-amer. Krig 1898 besøgte han med
offentligt Stipendium De forenede Stater for at
studere Sanitetsvæsen og deltog i
Ekspeditionen til Kuba. Han var teknisk Delegeret for
Norge til at bistaa den diplomatiske
Repræsentant paa den internationale Fredskonference
i Haag 1899. I det kommunale Liv deltog han
som Medlem af Oslo Repræsentantskab
1881—96; i Norges Forsvarsforening har han indtaget
en fremskudt Plads. T. har indlagt sig megen
Fortjeneste af det norske militære
Sanitetsvæsen, hvis Materiel og Organisation han med
stor administrativ Evne har bragt op til en
fuldt moderne Højde. Som Formand i det
norske »røde Kors« virkede han for Uddannelse
af Sygeplejersker i Krig og Fred.
(K. F.). Wt. K.

Thaulow [’tä^u-], Johan Frederik
(Frits)
, norsk Landskabsmaler, f. 20. Oktbr
1847 i Oslo, d. 5. Novbr 1906 under et Ophold
i Vollendam i Holland; Søn af Apoteker
Harald Conrad T.
(se
Slægtsartiklen). T. blev
Student 1866 og
underkastede
sig
Farmaceuteksamen 1870.
Samme Aar
rejste han til
Kjøbenhavn, hvor
han en Tid
vejlededes af C. V.
Nielsen, siden
kom han til
Kunstakademiet, hvor han
dog ingen
større Fremgang
gjorde. En mere
frugtbringende
Undervisning
nød han hos Professor Sørensen. Vinteren
1873—74 var T. Elev hos Professor Gude i Karlsruhe,
hvis Undervisning har været ham til Gavn.
Heller ikke her fandt han sig til Rette, da han
efterhaanden kom til Klarhed over
Modsætningen mellem Lærerens og hans egen kunstneriske
Opfatning. Han holdt saa helt op med al
Akademiundervisning og drog til Paris i 1878. Her
udvikledes hans Syn paa Kunst ved Studiet af
Verdensudstillingen samme Aar og den
naturalistiske Retning, og her modnedes han til den
Foregangsmand, som han senere blev i norsk
Kunstliv. T. slog i 1889 i Paris igennem
med sine Seine-Billeder; dette blev en
varig Succes og skaffede ham i Aarenes Løb et
stedse stigende Verdensry og hans Billeder en
Udbredelse, som vistnok ingen anden moderne
norsk Kunstners. Da han 1880 vendte tilbage til
Norge, tog han sammen med Chr. Krohg og
Erik Werenskiold Kampen op mod de
raadende, i tysk Kunst stivnede Forhold i
Kunstforeningen i Oslo, og fik i Stand de første
Høstudstillinger 1882 og 1883 og samlede selv en Del
begejstrede unge Elever om sig paa det
bekendte »Friluftsakademi« paa Modum. Kampen
endte med den ny Retnings Sejr og Statens
Tilslutning og førte til Kunstnernes Selvstyre.

J. F. Thaulow.
J. F. Thaulow.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free