- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
334

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thestrup, Hans Nicolai - Theta - Theter - Thetford - Thetis - Theuerdank - Theuriet, André

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Konseilspræsident. T.’s Stilling var vanskelig p.
Gr. a. de indre og de ydre politiske Forhold;
større Pengebevillinger til Hærvæsenets
Forbedring kunde ikke ventes, og Forholdet til
Tyskland blev saa spændt, at der savnedes Ro
til Gennemførelsen af vidtrækkende
Forsvarsforanstaltninger. Han omdannede først
Jægerkorpsene til Liniebatailloner og begyndte
dernæst paa de 22 Liniebatailloners saakaldte
Dublering i Krigstid (ɔ: af hver Bataillon skulde
der dannes et Regiment paa 2 Batailloner),
hvad der krævede en Forøgelse af de faste og
værnepligtige Befalingsmænd, af den aarlige
Rekruttilgang samt større Beholdninger af alle
Slags. Paa Finansloven 1860—61 lykkedes det
ham at faa nogle Midler hertil, og de første
Dubleringsbestemmelser udgik derefter i
Foraaret 1860, om Efteraaret oprettedes
Reserveofficersskoler. Da disse kostede Penge, maatte
der spares paa andre Omraader, og der
foretoges Nedsættelser af Tjenestetiden for
Underkorporaler. Mandskabet ligesom
Landkadetakademiet blev definitivt opgivet. 1861, da Forholdet
til Tyskland blev meget truende, gennemførtes
Dubleringen ved samtlige Batailloner og
prøvedes under Efteraarsøvelserne. 2. Marts 1861
udkom en ny Lov om Værnepligt, og for at faa
Rytteriets Mangler afhjulpne nedsattes 1860 en
Kommission, under Forsæde af Prins Christian
af Danmark, hvis Forslag dog ikke
gennemførtes. 1862 gaves derimod Bestemmelser for
Tilvejebringelsen af Reserveofficerer og
Underofficerer ved Rytteriet og Artilleriet. Febr 1861
paabegyndtes Feltbefæstninger ved Dannevirke,
Dybbøl og Fredericia, hvorpaa der indtil 1863
anvendtes 2054000 Kr. 1863 udkom et nyt og
særdeles tidssvarende Eksercerreglement for
Fodfolket, og efter at det holstenske Kontingent
ved Kundgørelsen af 30. Marts 1863 var
udsondret, udarbejdede T. et Forslag til
Omorganisationen af den danske Hær, hvilket dog
Finansminister Fenger modsatte sig af
finansielle Grunde, hvorefter T. 13. Aug. 1863
indgav sin Demission. Han blev udnævnt til
Generalløjtnant og overtog kort efter
Kommandoen i 2. Generalkommandodistrikt, samt
ved Mobiliseringen Oktbr 1863 2. Division.
Denne Kommando fratoges ham i Decbr, og han
ansattes som kommanderende General i Fyn.
T. følte sig dybt krænket og søgte forgæves at
blive anvendt ved den aktive Hær; ved
Hærreduktionen i Decbr 1864 fik han sin Afsked fra
Krigstjenesten.
(P. Nw.). E. C.

Theta [te.-, gr. þe.-], gr. Bogstav (Θ, θ),
svarer til et aspireret t (th).
H. H. R.

Theter [’te’-] kaldtes i Oldtidens Athen den
laveste Formueklasse blandt Borgerne (se
Solon). De var fritagne for Indkomstskat og for
at gøre Krigstjeneste som sværtbevæbnede, men
havde heller ikke Adgang til Embeder eller
til Raadet.
H. H. R.

Thetford [’þetfəd], By i det sydøstlige
England, Norfolk County, i et lavt, frugtbart
Landskab ved Floden Thets Sammenløb med Little
Ouse. T. var paa Edward III’s Tid en
betydelig By med 20 Kirker og 8 Klostre, medens der
nu kun er 3 Kirker. I Byens østlige Del findes
en Høj, the Castle Hill, 30 m høj og 300 m i
Omkreds. Desuden flere Ruiner af Klostre,
Kirker o. l. Byen har Landhandel, Fabrikation af
Kemikalier, Læder, Maskiner samt Teglværker,
Jernstøberier, Bryggerier og Møller. (1921) 4704
Indb. T. var tidligere Konge- og Bispesæde,
samt Hovedstad i East Anglia. Den ødelagdes
flere Gange af danske Vikinger.
M. H-n.

Thetis [’te.-] var en Nereide, Datter af
Nereus og Doris, i Ægteskab med Pelleus Moder
til Achilleus. Hun omtales ofte i Iliaden.
Ogsaa efter at hun havde ægtet en dødelig
Mand, havde hun som Gudinde sin Bolig i
Havets Dybder. Hun skildres som venlig mod
dem, der var i Nød; saaledes frelste hun
Dionysos, da Lykurgos forfulgte ham, og optog
Hefaistos, da han af Zeus var kastet ud over
Olympens Tærskel. Over for Zeus bevarede hun
ubrødelig Troskab og hjalp ham, da Poseidon,
Hera og andre sammensvor sig mod ham. Efter
Zeus’ Vilje maatte hun ægte Peleus, Kongen i
Thessalien. Et senere Sagn berettede, at Zeus
selv havde ønsket at ægte hende, men opgav
det, da det af Prometheus blev varslet, at
hendes Søn skulde blive mægtigere end sin Fader.
Til Brylluppet bragte alle Guderne Gaver, og
Muserne sang om den Slægts Storhed, som
herved skulde grundes. Ved denne Lejlighed
var det, at Eris ind i Gudindernes Kreds
kastede det Tvedragtens Æble »til den skønneste«,
der voldte den trojanske Krig. Sin Søn
Achilleus vilde T. gøre udødelig ved at bade ham i
Ild og salve ham med Ambrosia, eller efter et
andet Sagn usaarlig ved at bade ham i Styx,
idet hun holdt ham i Hælen, som saaledes blev
det eneste saarbare Sted. Da Sønnen deltog i
Kampen mod Troja, stod hun ham bi og
skaffede ham ny Vaaben, da de oprindelige var
tabte med Patrokles’ Lig, og hun glædede sig
over hans Tapperhed, skønt hun vidste, at den
endnu i hans fejre Ungdom vilde føre ham i
Døden.
H. A. K.

Theuerdank [’tå^yərdank], tysk Rimkrønike,
forfattet af Kejser Maximilian I’s Sekretær M.
Pfinzing; den omhandler Kejserens Liv
fremstillet allegorisk i Romanform. Romanens
første meget pragtfulde Udgave saa Lyset 1517 i
Folio. T. blev udgiven flere Gange senere og
omarbejdet af Buchard Waldis 1553 og senere
af Matth. Schultes 1679, hvorefter den udkom
flere Gange og i kritisk Udgave 1836. Den
studeredes en Tid lang ivrig og ansaas for en stor
Kostbarhed, medens den nu næppe mere læses
og kun findes paa Bibliotekerne.
O. Th.

Theuriet [tö’riæ], André, fransk Forfatter,
f. i Marly-le-Roi 8. Oktbr 1833, d. 23. April
1907, begyndte med at skrive smagfulde og
hyggelige lyriske Digte: In memoriam (1857),
Le chemin des bois (1867, prisbelønnet af
Akademiet), Les paysans de l’Argonne, 1792 (1871),
Le bleu et le noir, poème de la vie réelle (1873),
Les nids (1879), Nos oiseaux (1886), La ronde
des saisons et des mois
(1891) o. fl. Siden 1870
har han tillige forfattet en lang Række
Romaner, der baade ved deres sædelige Renhed og
deres fine og følsomme Natur- og
Livsskildringer har vundet megen Yndest, ogsaa uden for
Frankrig. Blandt dem kan nævnes: Nouvelles
intimes
(1870), Le mariage de Gérard og Une

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free