- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
338

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thiele, Holger - Thiele, Johann Alexander - Thiele, Just Mathias

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

photos (Kiel 1907). Ved Siden heraf har han
observeret Planeter og Kometer. 10. Novbr
1906 opdagede han Kometen 1906 VII og fik i
den Anledning Donohoe-Medaillen fra
Astronomical Society of the Pacific.
J. Fr. S.

Thiele [’ti’lə], Johann Alexander, tysk
Maler og Raderer, f. 1685 i Erfurt, d. 1752 i
Dresden. T. malede bl. a. under C. L. Agricola,
men uddannede sig for en Del paa egen Haand.
Efter at have arbejdet for det
Schwarzburg-Sonderhausen’ske Hof knyttedes han 1726 til
det sachsiske og blev dets Hofmaler 1747. T.’s
Landskabskunst — en Mængde Prospekter af
sachsisk Landskabsnatur, Gadebilleder og
Arkitekturstykker — holder sig forholdsvis fri af
de stærke nederlandske og franske Strømninger
i Datidens tyske Landskabsmaleri, er
stemningsfuld og præget af personlig Opfattelse. Mange
Værker af T. i tyske Museer (Dresden, Gotha,
Weimar etc.), i Dresdens kgl. Slot m. v. (Litt.:
M. Stübel, »D. Landschaftsmaler J. A. T.
u. seine sachsischen Prospekte« [Leipzig 1914]).
A. Hk.

Thiele [’ti.lə], Just Mathias, dansk
Forfatter, f. i Kbhvn 13. Decbr 1795, d. smst. 9.
Novbr 1874, var opr. bestemt for
Officersstanden, men opgav Tanken herom og blev efter en
Tid at have
tegnet paa
Kunstakademiet
Discipel i
Metropolitanskolen.
Ved Siden af de
lærde Studier,
som ikke
tiltalte ham
synderlig, drev han
med Iver
litterære Øvelser,
og 1815 vandt
han Baggesen’s
Yndest ved at
løse hans
Prisgaade »Det
evige Sindbillede«
paa
velklingende Vers; han
fik flere Digte optagne i Tidsskriftet
»Danfana«, som Baggesen udgav, men skilte sig
snart fra denne for at slutte sig til
Oehlenschläger. 1816 blev han Student og var
derefter 1817—35 ansat ved det kgl. Bibliotek; i
denne Periode var det, han som Resultat dels
af skrevne og trykte Kilder, dels af, hvad han
selv samlede paa Rejser omkr. i Landet,
tilvejebragte sine store og værdifulde Samlinger
af »Danske Folkesagn«, der 1818—23 udkom i
4 Bd; en forøget Udgave saa Lyset 1843, og
Værket suppleredes 1860 med »Den danske
Almues overtroiske Meninger«. Sin digteriske
Virksomhed opgav han dog ingenlunde; i
Aarenes Løb fik han adskillige Skuespil opførte paa
det kgl. Teater og lod en Del lyriske Digte og
Romancer trykke.

Efter paa et Par Udenlandsrejser med
længere Ophold i Rom, hvor han kom til at staa
Thorvaldsen meget nær, at have udviklet sit
Kendskab til Billedkunsten betydeligt, blev han
1835 Sekretær ved Kunstakademiet, men
beholdt ved Siden deraf sin Stilling ved
Biblioteket, hvor han fik Lejlighed til at udføre et
meget fortjenstfuldt om end ikke, som det ofte
har været sagt, særlig vanskeligt Arbejde. Saa
godt som hele den danske Stats Rigdom af
Kobberstik, deriblandt Skatte som Dürer’s,
havde man paa det brutaleste klistret ind i
store Bøger, og de undgik kun Ødelæggelse
ved, at næsten aldrig nogen spurgte efter
dem; alle disse — omtrent 70000 — frelste
T. ved forsigtigt at faa dem løst fra de
gamle Blade og hæftet over paa ny Kartoner.
1835 blev han Inspektør ved
Kobberstiksamlingen, der fik selvstændigt Lokale, og 1861 blev
han dens Direktør. I disse Stillinger gjorde han
megen Gavn. Han modtog Samlingen i den
største Uorden; da han døde, var Ordenen
deroppe uovertræffelig. Nogen stor Kender var
han ganske vist ikke, men hvad han manglede
i den Henseende, lykkedes det ham ret vel at
dække ved vidt dreven Forsigtighed med
Indkøbene; nogle betydelige Forøgelser fik
Samlingen dog i hans Tid. 1839 blev han, efter
Aaret i Forvejen at have rejst udenlands med
Kongen og Dronningen, Kongens
Privatsekretær. 1844 blev han i Henhold til Thorvaldsen’s
testamentariske Bestemmelse sendt til Rom for
at ordne Kunstnerens Efterladenskaber og
skilte sig med Omhu og Dygtighed fra dette
brydsomme Hverv. 1871 tog han sin Afsked fra
Kunstakademiet.

Som Digter udfoldede T. en omfattende
Produktivitet, hvorvel hans Talent hverken var
stærkt ell. oprindeligt; højest naaede han i sine
Romancer og rent lyriske Digte, der ofte vidner
om fin Smag og udviklet versifikatorisk Evne.
Emnerne til sine Skuespil tog han oftest fra
Folkesagnene, og af og til har han i deres
Replikker bevaret en Tone, der ikke helt ilde
svarer til Motiverne; mest gælder dette om
»Thyre Boløxe og Herremanden« (1857), der
opnaaede ikke faa Opførelser paa det kgl. Teater.
Ved Siden af hans Virksomhed som Samler og
Udgiver af danske Folkeminder er
Samarbejdet med Thorvaldsen af største Betydning. Det
var efter Mesterens Tilskyndelse, at T. blev
hans første Biograf og udgav de store
Arbejder »Den danske Billedhugger Bertel
Thorvaldsen og hans Værker«, I—IV (1831—50) og
»Thorvaldsens Biografi«, I—IV (1851—56).
Begge disse Værker indeholder en Mængde
biografisk Stof, der uden T. vilde være gaaet tabt,
og meget af det har T. faaet af Thorvaldsen
selv og fra hans nærmeste Kreds; men de maa
dog bruges med nogen Forsigtighed, dels fordi
Thorvaldsen ikke overalt har været nøjagtig i
sine Opgivelser, dels fordi T. har drevet sin
Diskretion meget vidt, hvor det gjaldt
Mesterens personlige Forhold; i kritisk Henseende
og ved de Bidrag, de giver til Thorvaldsen’s
Karakteristik, er de af underordnet Værd. Blandt
T.’s øvrige Prosaværker vil »Kunstakademiet
og Hestestatuen paa Amalienborg« (1860) og
»Af mit Livs Aarbøger« bevare deres Værd ved
de kunst-, kultur- og personalhistoriske
Oplysninger, de indeholder. En senere fuldstændig
Udg. af »Mit Livs Aarbøger« i 2 Bd foreligger
ved C. Dumreicher (1917). (Litt.: Th. Stein,
»J. M. T.« [1897]).
(S. M.). J. Cl.

J. M. Thiele.
J. M. Thiele.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free