- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
354

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thisted (Tisted) Amt - Thistedahl, Ole Christian - Thisted Bredning - Thitya - Thiva - Thiviers - Thizy - Thjalfe - Thjasse - Thjod - Thjodolfr, - Thjodolfr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestod Amtet af Thysyssel, i Valdemar II’s
Jordebog kaldet Thythæsyssel og Thiud, der
dog ikke omfattede Mors, som hørte til
Sallingsyssel. Senere opstod af Thysyssel, dog uden
Hanherrederne, Ørum Len. Fra 1660 var det
delt i Ørum Amt, der indbefattede det meste
af Hillerslev og Hundborg Herreder og Dele
af Hassing og Revs Herreder, og Vestervig
Klosters Amt, hvortil Resten af de nævnte
Herreder hørte. 1793 forenedes de samt Dueholm
Amt, som omfattede Mors, med Vester Han
Herred, til T. A. (Litt: C. Djørup, »T.
A., beskrevet efter Opfordring af det kongelige
Landhusholdningsselskab« [Kbhvn 1842];
»Historisk Aarbog for T. A.« [Thisted 1906 o. flg.];
Trap, »Danmark« [4. Udg., V]).
M. S.

Thistedahl [’ti-], Ole Christian, norsk
Teolog, f. i Kristiansand 15. Aug. 1813, d. smst.
2. Juli 1876. Student 1830, cand. theol. 1834.
De nærmest følgende Aar tilbragte han i Oslo
som meget søgt teologisk Manuduktør, men
overtog 1836 Stillingen som Lærer ved
Katedralskolen i Kristiansand, hvor han senere
opholdt sig, væsentlig med Undtagelse af Aarene
1849—55, da han i Oslo udarbejdede Udkast til
ny Oversættelse af største Delen af det gamle
Testamente. Skønt gentagne Gange opfordret til
at modtage Ansættelse som Professor afslog han
bestandig disse Tilbud. En af ham besørget
(utrykt) Oversættelse af det ny Testamente blev
benyttet ved Revisionen af F. W. Bugge’s ny
Oversættelse. Dels som Manuduktør, dels
gennem personlig Omgang øvede han en betydelig
Indflydelse paa Samtidens norske Teologer.
(Litt.: O. Kolsrud, »Bibeloversætteren C.
T.« [1913]).
(K. F.). Wt. K.

Thisted Bredning, Limfjorden, mellem
Vilsund og Fegge Sund, har jævne Dybder
med i Alm. mellem 9 og 11 m Vand. Den har
i Ø. og V. en Udstrækning af c. 12 km, i N.
og S. af c. 7 km. Paa Nordsiden ligger Thisted
Havn, der har 4,7 m Dybde.
G. F. H.

Thitya [’ti-], se Shorea.

Thiva [’þi.va], Thebal, By i Grækenland,
Nomos Attika og Boiotien, ligger 55 km NNV.
f. Athen, 217 m o. H. paa samme Plads som
Oldtidsbyen Theben. (1920) 4085 Indb. T. er
Sæde for en Biskop og er endnu ligesom i
Oldtiden kendt for sine mange Kilder. Allerede i
Begyndelsen af den kristne Tidsregning var Theben
sunket ned til en ubetydelig Landsby, der
væsentlig kun indtog den gamle Borgs, Kadmeias,
Plads. I Middelalderen hævede T., der er den
nygræske Benævnelse, sig atter til en af
Grækenlands betydeligere Byer, men under
Tyrkerregimentet gik den igen tilbage. Dens
Opkomst i den nyeste Tid er hemmet en Del ved
de hæftige Jordskælv, som gentagne Gange har
hjemsøgt Byen.
(H. P. S.). N. H. J.

Thiviers [ti’vie], By i det sydlige Frankrig,
Dept Dordogne, SV. f. Limoges, 3300 Indb. T.
er Station paa Orléans-Banen, har en romansk
Kirke fra 12.—15. Aarh. og Slottet Vaucocour
(15.—18. Aarh.), driver Fabrikation af Stentøj
og Papir og har Handel med Kreaturer, Ost
og Trøfler.
(M. Kr.). E. St.

Thizy [ti’zi], By i det sydøstlige Frankrig,
Dept Rhône, NV. f. Lyon, 4900 Indb. T. har
Jernbanestation, en moderne Kirke, Fabrikation
af Bomuldstøj og Maskiner. Den tilgrænsende
By Bourg de T., 4500 Indb., har en Kirke
fra 11. Aarh., Væverier og Farverier.
(M. Kr.). E. St.

Thjalfe, i nordisk Mytologi Guden Thor’s
Ledsager, optræder i Hrungne-Myten som hans
forudilende snilde Sendebud, som Kapløber i
(det unge) Udgaardsloke-Eventyr; hyppigere
som hjulpen af Thor i Fare og Vanskelighed.
Efter Myten er T. og hans Søster Roskva givne
Thor i Bod for Bukkens brudte Ben. (Litt.:
A. Olrik, »Tordenguden og hans Dreng«
[Danske Studier, 1905, S. 129]).
(A. O.). G. K-n.

Thjasse, Jætte, der i Ørneham bortførte
Gudinden Idun, og som siden blev dræbt af
Aserne, da han forfulgte Loke, der havde laant
Freya’s Falkeham og hjemførte Idun, som han
havde omskabt til en Nød. T.’s Datter Skade
fik til Bod Lov at vælge sig en Husbond blandt
Aserne (Njord). T.’s Øjne kastede Odin op paa
Himlen, hvor de blev til to Stjerner (man har
ment, at det skulde være Stjernerne β og ν i
Lille Bjørn, se Maal og Minne 1919 S. 120
fl.).
(A. O.). G. K-n.

Thjod, oldnord. Þjóð = »Folk«, en Stavelse,
der findes i Got-thjod = »det gotiske ell.
germanske Folk«, Svithjod = »Sveafolket«,
Teutoner, Tyskere, Thy, Teutoburg, Ditmarsken,
Personnavne som Thjodrik = Theoderik =
Didrik, fr. Thibaut = Thjodbald etc.
G. S-e.

Thjodolfr, Þjóðólfr Arnórsson, en
af de betydeligste isl. Skjalde i 11. Aarh. (d.
1066) og en af Harald Haardraade’s
Hoved-Hirdskjalde. Han var af en ringe Herkomst og
fattig, men kom tidlig, allerede i Magnus den
Gode’s Tid ell. før, til Norge, hvor han forblev
Resten af sit Liv. T. er en udpræget
Repræsentant for Hirdskjaldene, der betragtede det
som deres Livsopgave at følge deres Konge
trofast og digte hist. Kvad om ham og hans
Gerninger. Kun faa har været saa fyldte af
Følelsen af deres Kald i saa Henseende som han.
Han er da ogsaa en af de mest hist. Skjalde,
vi kender; sjælden findes hos ham et lyrisk
Udbrud, og sjælden findes i det hele taget
subjektive Udtalelser. T. er især knyttet til
Magnus den Gode og Harald Haardraade, hvilke han
besang i flere til Dels endnu bevarede Kvad.
Hans berømteste Digt er »Sexstefja« om
Harald, forfattet 1065, et alm. Oversigtskvad. Af
løse Vers haves ikke faa, ret morsomme Vers.
(Litt.: F. Jónsson, »Oldnorsk-oldislandsk
Litt.-Hist.«, I).
F. J.

Thjodolfr, den hvinverske, þjóðólfr
hvinverski
(ell. ór Hvini), en af de betydeligste
norske Skjalde og en af Harald Haarfager’s
Hovedskjalde, levede før og efter 900. Han
opholdt sig i nogen Tid hos Kong Harald, men
levede i øvrigt paa sin Gaard og fostrede en
af Harald’s Sønner. Hans Hoveddigt er
Ynglingatal om Ragnvald heiðumhár (-hærri), i
hvilket Digt han opregner dennes Forfædre lige
op til Odin med Angivelse af hver Fyrstes
Dødsmaade og Gravsted. Digtet er for største
Delen bevaret i Snorre’s Heimskringla. Det
har betydelig hist. og sagnhistorisk Værd. T.’s
andet Hoveddigt er Haustlöng, digtet om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free