Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thjodolfr - Thjodolfur - Thjórsá - Thjórsárdalur - Thjotta - Thladiantha - Thlaspi - Thoas - Thode, Henry - Thoinis - Tholeïlt - Tholen - Thollon, Louis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Billederne paa et Skjold, som han modtog som
Gave. Digtet er af mytologisk Indhold og
vigtigt; det findes, dog ikke fuldstændig opbevaret,
i Snorre’s Edda. (Litt.: F. Jónsson,
»Litt.-Hist.« I og den dér citerede Litt.; S. Bugge,
»Bidrag« [1894]; G. Storm, »Arkiv«, XV)).
F. J.
Thjodolfur [isl. ’þjo^u.ðo^ulfør], þjóðólfur,
Islands ældste Avis, blev stiftet af Svb.
Hallgrímsson (s. d.) 1848, der redigerede den
til 1852, hvorefter den ejedes og redigeredes af
den kendte Politiker Jón Guðmundsson
(s. d.) til 1874. Senere ejedes og redigeredes
T. i en lang Aarrække af cand. theol. Hannes
Þorsteinsson; det gik ind 1912. T. var
et nationalt, frisindet Blad, som stod paa
Folkets Side i de politiske Kampe og havde en
betydelig politisk Indflydelse.
F. J.
Thjórsá [’þjo^ur.sa^u], en af Islands største
og vandrigeste Floder, har sit Udspring fra det
nordøstlige Hjørne af Arnarfellsjökull (s. d.)
omtr. i 900 m’s Højde o. H. T., der har en
Længde af 225 km, modtager mange Tilløb fra
Arnarfellsjökull og nogle fra Tungnafellsjökull,
saa at den allerede inde paa Højlandet er
blevet til en meget vandrig Strøm, inden den ved
Búdarháls forener sig med den lige saa
vandrige Tungnaá, som udspringer i Vonarskard
1000 m o. H. Herefter er T., som en rejsende,
tysk Videnskabsmand siger, en »lige saa
anselig Flod som Rhinen paa dens midterste Løb«.
T. udvider sig til sidst til en 40—50 km2 stor
Bredning med et smalt Udløb. Da T. har to
Vandfald (Thjúfafoss og Búdi), flere
Indsnævringer og Kaskader, en stærk Strøm og et
grundet og sandet Udløb, har den ingen Betydning for
Handel og Skibsfart, den har tværtimod virket
hemmende paa Samkvemmet mellem de
tilliggende Egne; af Vadesteder findes i Bygden kun
et daarligt og temmelig farligt (Nautavad), og
skønt der fra Oldtiden af altid har været
mange smaa Færger, saa var det stedse yderst
anstrengende og farligt for de Rejsendes Heste
at svømme over den brede Flod; under Isgang
om Foraaret kunde T. slet ikke passeres. Nu
er det største Savn afhjulpet, idet man med
betydelig Bekostning har bygget en Hængebro
af Jern over T. i Nærheden af Urridafoss, hvor
Floden er sammentrængt i en smal Kløft.
(Th. Th.). B. Th. M.
Thjórsárdalur [’þjo^ur.sa^ur’da.lør], en Dal paa
Island, som ved Bygden Landsveit strækker sig
fra Thjórsá mod NØ. T. er nu ubeboet og
dækket af vulkansk Sand og Aske; i Oldtiden
var Dalen græsbevokset og tæt befolket, man
har fundet Ruiner af 20—30 Gaarde. T. er
rimeligvis blevet ødelagt i 14. Aarh. ved
Udbrud af det nærliggende Hekla. I T. boede den
fra Kristendommens Indførelse paa Island
bekendte Høvding Hjalte Skeggjason
(s. d.).
(Th. Th.). B. Th. M.
Thjotta, se Tjótta.
Thladiantha [tla–ta] Bge., Slægt af
Græskarfamilien, klatrende Urter med Rodknolde og
blødhaarede, ægdannet-hjertedannede Blade.
Klatretraadene er ugrenede. Tvebo. Blomsterne
er store ell. middelstore og sidder i Klase ell.
enkeltvis; de har en klokkeformet 5-delt
Krone; Støvdragerne sidder parvis. Frugterne er
middelstore, grønne ell. røde. 7—8 Arter. T.
dubia Bge. (Nordkina) dyrkes ofte i Haver som
Espalier; Frugterne er ved Modningen
mørkerøde.
A. M.
T. dubia udmærker sig ved sine smukke røde
Frugter, den dyrkes ved Espalier og bliver
indtil 4 m høj. Frøet saas i April i varm Bænk,
de unge Planter anbringes i Potter, og efter at
være afhærdede udplantes de paa Blivestedet
først i Juni. Kan ogsaa formeres ved Knolde.
(L. H.). P. F.
Thlaspi [’tlaspi], se Pengeurt.
Thoas [’to.-], Søn af Dionysos og Ariadne,
Konge paa Lemnos, var efter græske Sagn, der
gaar tilbage til Homer’s Tid, den eneste Mand,
der blev i Live, reddet af sin Datter Hypsipyle,
da de andre Lemnierinder havde dræbt
Mændene af Skinsyge og Skam over, at de indførte
thrakiske Friller. Straks efter kom
Argonauterne til Øen, og Hypsipyle blev ved Jason
Moder til Euneos, der ligeledes nævnes i de
homeriske Kvad.
H. A. K.
Thode [’to.də], Henry, tysk Kunsthistoriker,
f. 13. Jan. 1857 i Dresden, d. 10. Novbr 1920 i
Kbhvn. T. drev kunsthistoriske og filosofiske
Studier ved tyske Universiteter, blev 1886 Docent i
Bonn, var 1889—91 Direktør for Städel’ske
Institut i Frankfurt a. M., 1894—1911 Professor
i Kunsthistorie i Heidelberg. T. vandt Ry ved
det til Forstaaelsen af Renaissancens Kunst-
og Aandsliv banebrydende Arbejde: »Franz
von Assissi« (1885, 2. Oplag 1904), skrev
derefter »Die Malerschule von Nürnberg im 14.
u. 15. Jahrhundert« (1891), »Hans Thoma und
seine Kunst« (1892, senere Oplag), Monografier
til Knackfuss’ kunsthistoriske Serie, »Boecklin
und Thoma« (1905) og samlede sig efterhaanden
om Michelangelo’ske Studier: »Michelangelo und
das Ende der Renaissance« (2 Dele, 1902—03) og
det store, fyldige og tunge Hovedværk
»Michelangelo, kritische Untersuchungen« (3 Bind,
1908—12). Vidtspændende i sine Interesser og stærkt
musikalsk interesseret skrev han en Bog om
Fr. Liszt (1911), ogsaa nogle Digtsamlinger m.
m. Efter Verdenskrigen kom hans Navn stærkt
frem paa anden Maade, særlig i danske og
italienske Aviser, i Anledning af de Krav, hans
danskfødte Enke (tidligere var han gift med
R. Wagner’s Stifdatter Daniela v. Bülow) —
forgæves — rejste om Tilbagegiveisen af hans
Villa m. m. ved Garda-Søen, konfiskeret som
tysk Ejendom under Verdenskrigen og
annekteret af G. d’Annunzio.
A. Hk.
Thoinis, se Thinis.
Tholeïlt [to-] kaldes en Række mørke, til
Melafyrgruppen hørende Eruptivbjergarter, der
optræder som Intrusivmasser i de permske Lag
i Sahr- og Nahe-Omraadet (sydlige Dele af
Rhin-Provinsen).
(N. V. U.). O. B. B.
Tholen [’to.£ə(n)], se Tolen.
Thollon [tå’liå], Louis, fr. Astrofysiker, f.
2. Maj 1829 i Ambronay, d. 8. Apr. 1887 i
Nizza, var fra 1881 ansat som Astrofysiker ved
Observatoriet i Nizza. Foruden talrige mindre
Afh. over Spektret af Solen, Kometer o. s. v.,
publicerede af Videnskabsselskabet i Paris, har
T. offentliggjort i Annales de l’Observatoire de
Nizza, II og III: Spectroscopie solaire (Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
