Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomasius, Christian - Thomasius, Gottfried - Thomas-Kristne - Thomas-Mel - Thomasprocessen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
C. T.« [Bonn 1894]; samme, »Geschichte der
Deutschen Rechtswissenschaft«, III, I [München
og Leipzig 1898], Tekst S. 71—111, Noter S.
45—64]; Horst Krahmer, »Ein Colleg bei C.
T.« [Halle a. S. 1905]; Emil Gigas, »Briefe
Samuel Pufendorf’s an C. T. [1687—1693]«
[München og Leipzig 1897]; R. E. Prutz, »Gesch.
des deutschen Journalismus« I [Hannover 1845],
S. 286-449; Soldan-Heppe, »Gesch. der
Hexenprozesse« II [Stuttgart 1880], S. 245—65).
Fz. D.
Thomasius [to’masios], Gottfried, tysk
luthersk Dogmatiker, f. 26. Juli 1802 i
Egenhausen, d. 24. Jan. 1875, var først Præst, men blev
1842 kaldet til Professor i Dogmatik i Erlangen.
Han var udpræget konfessionel og en fortræffelig
Lærer, tillige en fremragende Prædikant. Mest
kendt er han som Grundlægger af den moderne
Kenosislære. Blandt T.’s Værker maa nævnes
»Origenes« (1837), hans Dogmatik »Christi
Person und Werk«, I—III (1852—61) og »Die
Dogmengeschichte der alten Kirche« (1874)
samt forskellige Prædikensamlinger.
A. Th. J.
Thomas-Kristne, se Nestorios.
Thomas-Mel, se Thomas-Fosfat.
Thomasprocessen [’tå-] er en
Staalfremstillingsproces, der foregaar i en Konverter ligesom
Bessemerprocessen, men under Anvendelse af
fosforholdigt Raajern, der ikke kan oparbejdes
ved Bessemerprocessen, fordi der ved denne
arbejdes med et surt Konverterfor og sure
Slagger. Hvis der er Fosfor i Raajernet, vil
det iltes til Fosforsyre, der ikke optages af de
kiselsyrerige Slagger; vilde man fjerne den,
maatte man gøre Slaggen basisk ved et
tilstrækkelig stort Kalktilslag, som imidlertid
vilde forene sig med Foret til Kalksilikat, saa
at Foret ødelagdes, uden at Fosforet blev
forslagget. Fosfor kan derfor ikke fjernes ved
Bessemerprocessen, det forbliver i Staalet og
gør det koldskørt, ɔ: skørt ved alm. Temp. Det
anvendte Raajern maa derfor være omtr.
fosforfrit. For at man kan fremstille Staal af
fosforholdigt Raajern, maa Konverterforet
foruden at være ildfast ikke angribes af
Kalktilslaget. Et saadant For, bestaaende af sintret
Dolomit (en Blanding af Magnium- og
Kalciumkarbonat), æltet sammen med Tjære, blev først
opfundet 1878 af Thomas (se Thomas, S. G.),
og Opfindelsen var af mægtig Betydning for
Staalindustrien, da c. 90 % af Jordens Jernmalme
er for fosforholdige til at kunne anvendes ved
Bessemerprocessen. Fremgangsmaaden er som
ved denne, men der gives et Tilslag af 14—18 %
brændt Kalk, som optager Fosforet, og den
dannede Slagge, Thomasfosfat, er et
værdifuldt Gødningsstof p. Gr. a. den
fosforsure Kalk, den indeholder. Opfindelsen fik en
Betydning, som næsten er uden Eksempel.
Jernværker, grundlagte i den værste Svindelperiode i
Beg. af Halvfjerdserne af Strousberg (s. d.), og
som kunde faas at købe for Beheftelserne, da
deres Drift var umulig p. Gr. a. elendige Malme,
saasom Peiner Hütte i Hannover, fik paa een
Gang Værdi og kom i glimrende Flor. Store
Forskydninger skete paa Jern- og
Staalindustriens Omraade. Saaledes havde man for at
faa tjenligt Raajern til Bessemeringen hidtil
været henvist til at forsyne sig fra Lande, der
som Sverige har ren Malm; efter T.’s Indførelse
var det ikke langt fra, at det just var den
slette, fosforholdige Malm, som blev efterspurgt,
hvilket betød et stort Tab for Landene med
ren Malm.
For at alt Fosforet skal blive fjernet, maa
Staalet fuldstændig afkulles, og
Tilbagekulningen sker som ved Bessemerprocessen. Man
sikrer sig Fosforets fuldstændige Fjernelse ved at
udtage en Prøve under Blæsningen, udsmede
den, afkøle den i Vand og knække den. Af
Brududseendet kan man da afgøre, hvor stor
en Luftmængde der endnu skal blæses igennem
for at fjerne den sidste Rest af Fosfor. Det
sikreste er ogsaa at undersøge Fosformængden
i den sidst udstøbte Blok af hver Blæsning.
Konverteren faar først Kalktilslag, saa
Raajern, saa Blæst; naar den begynder at ryge,
tippes om, saa Slaggen kan løbe af, derefter
Tilslag af Kalk og forvarmet Ferromangan,
Blæsning og Udtømning. Afkulningsperiodens
Varighed er c. 9 Min., den paaflg.
Efterblæsning, under hvilken Fosforet iltes og omdannes
til Kalkfosfat, og under hvilken der tages
Prøver, varer 3—4 Min. Tilbagekulningen kan
ogsaa ske ved Darbyprocessen (se
Bessemerprocessen, S. 114).
Efter Forets Sammensætning benævnes
Bessemerprocessen ofte den sure Proces,
Thomasprocessen den basiske Proces. Mens det ved
den første er Siliciets Iltning, der bevirker
Temperaturstigningen, er det ved den sidste
Fosforets. Bedst egnet til T. er Raajern med
2-3 % P, 2 % Mn, højst 0,5 % Si og 0,1 % S.
Thomaskonverteren tager gerne 8—35 t.
Jerntabet ved Processen er c. 13 % og større end
ved Bessemeringen, Slaggen fylder meget og
kræver en hed Ovngang, den tilstedeværende
Kiselsyre kræver 6—7 dobbelt Mængde Base for
at forslagges, Fosforet kræver 4—5 Gange sin
Vægt i Base, og uden det rigelige Tilslag af
Kalk vilde Ovnforet derfor hurtig fortæres.
Dette er forholdsvis dyrt og maa til Trods for
Tilslaget ret ofte fornys, en halv Fornyelse
behøves tit efter kun 70 Blæsninger.
Produktet er mindst lige saa godt som
Bessemeringens, dets Fosforhold ikke over 0,02—0,05
%, altsaa som de bedste sv. Jernsorters.
Thomasstaalet anvendes som Bessemerstaalet, men
foretrækkes ofte for dette, navnlig til
Bygningsjern, da man er mere sikker paa, at det er
fosforfrit, og da det er billigere. I og for sig
er Processen dyrere p. Gr. a. det dyrere For,
den længere Blæsetid og Prøveudtagningen,
men Slaggens Værdi i Forbindelse med den
ringere Pris paa fosforholdigt Raajern vil dog
som Regel bringe Prisen ned under
Bessemerstaalets. Det i Danmark benyttede
Bygningsjern er næsten udelukkende basisk.
Thomasstaalets Sejghed, Smedelighed og Svejselighed
er større end Bessemerstaalets, og i
Modsætning til dette bruges det derfor til blød Traad,
Plader under 5 mm Tykkelse og alm.
Stangjern til Smedebrug.
T. udbredte sig med rivende Fart over
Landene, 3—4 Aar efter sin Fremkomst leverede
den allerede 1/9 af, hvad Bessemeringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
