- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
372

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Thomas Gottfried - Thomsen, Thomas Marius - Thomsen, Vilhelm Carl - Thomsen, Vilhelm Ludvig Peter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Thomsen, Thomas Gottfried, dansk
Kemiker, senere Præst, f. 10. Oktbr 1841, d. 27.
Septbr 1901, tog polyteknisk Eksamen 1866, var
1871—73 Assistent ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskoles kemiske Laboratorium.
1873—84 Assistent ved Universitetets kemiske
Laboratorium, hvor han især undersøgte
Ligevægtsforhold i Opløsninger. Derefter helligede T. sig
Teologien, tog Eksamen 1888 og døde som Præst
i Randers.
(O. C.). S. P.

Thomsen, Thomas Marius, dansk
Etnograf og Arkæolog, f. 14. Juni 1870 i
Næstved; Student 1888 og cand. phil. 1889, men
fuldendte ikke sit paabegyndte
Universitetsstudium, der omfattede Kemi, Historie og Dansk.
T. knyttedes 1894 til Nationalmuseet, ved
hvilket han fremdeles virker, siden 1919 som
Inspektør og fra 1921 som Leder af den
etnografiske Samling. Hans videnskabelige Arbejder,
der helt igennem er præget af omfattende
Kundskaber og stor Grundighed, falder dels
inden for Danmarks forhistoriske Arkæologi,
dels inden for den arkæologiske Side af
Etnografien, hvor navnlig Grønland har hans
Interesse. I Danmark har han foretaget de
vigtige Udgravninger ved Brabrand Sø (ældre
Stenalder; se »Aarb. f. nord. Oldk.« 1906) og
Egtved (Bronzealder), og i 1909 gjorde han en
Rejse til Grønland, under hvilken han foretog
arkæologiske Undersøgelser ved Disko-Bugten
og etnografiske Indsamlinger blandt
Polar-Eskimoerne ved Thule. Det arkæologiske
Materiale fra »Danmark«-Ekspeditionen er ligeledes
bearbejdet af T. (»Medd. om Grønland«, Bind
XLIV),
K. B-S.

Thomsen, Vilhelm Carl, dansk
retskyndig, f. 20. Novbr 1854 i Sorø, d. 27. Apr. 1906
i Kbhvn, Student 1871, cand. jur. 1877, 1878
Volontør i Justitsministeriet, Dr. jur. 1885, 1886
Assistent i Justitsministeriet, s. A. Assessor
(Dommer) i Landsoverretten i Viborg, 1889 i
Kriminal- og Politiretten i Kbhvn, 1894 i den
kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret smst. I
sin Forfattervirksomhed, som ikke er stor af
Omfang, men desto lødigere af Indhold,
Doktordisputatsen »Bidrag til Læren om
Fordringsrettigheders Forældelse efter dansk og fremmed
Ret« (1885), forskellige Afhandlinger og
Anmeldelser i »Ugeskrift for Retsvæsen«,
»Tidsskrift for Retsvidenskab« og »Dansk Tidsskrift«,
og i sit Syn paa Retten i det hele viste T. sig
mere paavirket af engelsk Ret end sine
samtidige i Almindelighed. 1883 var T. Sekretær
i den skandinaviske Kommission til
Udarbejdelse af Firma- og Varemærkelovene, 1892—93
Medlem af Proceskommissionen og udarbejdede
et Udkast til Lov om Fordringsrettigheders
Forældelse (1890) og sammen med Professor
Jul. Lassen Udkast til en Cheklov (1895). Som
Dommer hørte T. til de udvalgte. Mange —
og ikke mindst hans eget Slægtled — ansaa
ham for sin Tids ypperste. I H. t. hans
testamentariske Bestemmelse konfirmeredes 22.
April 1909 et Legat »Overretsassessor Dr. juris
V. C. T.’s Rejsestipendium under Bestyrelse af
Kbhvn’s Universitet« til Fremme af Studiet af
engelsk Ret.
Fz. D.

Thomsen, Vilhelm Ludvig Peter,
dansk Sprogforsker, Broder til ovenn. Carl T., f.
i Kbhvn 25. Jan. 1842, d. smst. 13. Maj 1927. Efter
1859 at være blevet Student fra Randers tog
han først fat
paa det
teologiske Studium,
men opgav det
snart for at
følge sine
allerede i Skolen
vakte
Interesser for
sproglige Studier.
Dels under
Vejledning af
Videnskabsmænd som
Madvig,
Westergaard,
C. W. Smith og
Lyngby, dels
paa egen Haand
drev han
omfattende
Sprogstudier baade inden for og uden for det
Omraade, der hørte ind under den
filologiske Embedseksamen, som han tog i
Januar 1867. Samme Aar foretog han en Rejse til
Finland. 1869 erhvervede han Doktorgraden
med sin Afhandling »Den gotiske Sprogklasses
Indflydelse paa den finske«, hvorefter fulgte en
længere Udenlandsrejse til det sydøstlige
Europa, Italien og Frankrig. Efter sin Hjemkomst
virkede han i nogle Aar som Lærer ved
Borgerdydskolen i Kbhvn, men blev allerede 1871
ansat ved Universitetet som midlertidig Docent,
fra 1875 som fast ekstraordinær Docent i
sammenlignende Sprogvidenskab, hvilken Stilling
1887 forandredes til et ordinært Professorat,
som han beklædte indtil 31. Aug. 1913. T. var
desuden i en Række Aar, indtil 1887, Medlem
af Undervisningsinspektionen for de lærde
Skoler og 1902—13 Medlem af Carlsbergfondets
Direktion. 1909 valgtes han til Præsident i
Videnskabernes Selskab, hvoraf han var blevet
Medlem 1876.

Der er kun faa Sprogforskere, der med
samme Grundighed spænder over saa store og saa
vidt forskellige Omraader som T., og endnu
færre, hvis Arbejder har været saa
banebrydende. Med særlig Forkærlighed har han givet
sig af med at undersøge Berøringer mellem de
indoeuropæiske Sprog og Sprog af den
finsk-ugriske Sprogæt. I sin nys nævnte
Doktorafhandling (oversat paa Tysk 1871) behandler
han de germanske Laaneord i Finsk og
Lappisk og viser, at disse Sprog foruden i nyere
Tid at have optaget mange Ord fra de
skandinaviske Sprog i den Skikkelse, hvori vi kender
disse, ogsaa har laant en Mængde Ord fra langt
ældre Sprogperioder og bevaret dem næsten
uforandrede i den Form, de da havde, hvorved
disse gamle Laaneord ved Siden af deres
kulturhistoriske Betydning bliver af meget stor
Vigtighed for germansk Sproghistorie, idet de
bringer os direkte Oplysning om Sprogtilstande,
som vi ellers kun vilde have teoretisk Kundskab

V. L. P. Thomsen.
V. L. P. Thomsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free