- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
387

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorlaksson, Guðbrandur - Thorlaksson, Jón - Thorlaksson, Þórður - Thorleifr, Þorleifr Jarlsskáld Rauðfeldarson - Thorleifsson, Jón

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

altid for ham saa fredelige. Selv var han en
myndig Mand, som ikke var til Sinds at give
efter, og han indvikledes i Stridigheder, til
Dels af en meget uretfærdig Art. Saaledes
maatte han kæmpe for sin afdøde Morfaders
gode Navn og Rygte; denne beskyldtes for de
værste Gerninger (Manddrab og Barnemord),
hvilket søgtes bevist ved forfalskede Breve.
Herimod skrev han flere Afhandl.,
»Morðbréfabæklingar«, udg. af Sögufjelag (Reykjavik
1902—04). Endvidere maatte han forsvare sig mod
sine Modstanderes Beskyldninger for at have
udvirket nogle Kongebreve paa en ulovlig
Maade m. m.; dette Forsvar, »Varnarrit«, er udg.
i »Safn til sögu Íslands«, II. I det hele hævdede
han sin Stilling, og han indtager en Plads i sin
Samtids Historie som faa og i den isl.
Kirkehistorie som ingen anden. (Litt.: F.
Jónsson
, Hist. eccl. Isl., III; »Ársrit prestaskólans«;
[1850]; P. E. Olason, »Menn og mentir«, III
[1924]; J. Helgason, »Islands Kirke« [1922]).
F. J.

Thorlaksson (Þorláksson) [’þår.la^ukså.n],
Jón, isl. Præst og Digter, f. 13. Decbr 1744, d.
21. Oktbr 1819; han blev dimitteret fra
Skalholt Skole 1763 og blev Præst til Saurbær 1768,
senere, 1788, til Bægisá i Øfjordsyssel; her var
han Præst til sin Død. T. havde forsk.
Vanskeligheder at kæmpe med, især Fattigdom
(»Armod er min Livsledsagerinde«, skrev han), som
mod Slutn. føltes mindre, idet han da nød den
Ære at faa et Slags Digterløn fra England for
sin Oversættelsesvirksomhed. Han var til Trods
for sine Kaar en livsglad Mand, som altid
havde en spøgefuld Vise paa Læben, hvad enten
det gjaldt hans egen mindre moralske Vandel,
svage Ben ell. andre Genvordigheder. Han
betragtes som Islands bedste Digter omkr. 1800,
og det i flere Henseender ikke med Urette; han
var noget af en Folkedigter, lystig og munter,
djærv og kaad, bitter og skarp til sine Tider.
Han forfattede et Utal af alle Slags Digte og
Salmer og havde et ubegrænset Herredømme
over Formen. Hans Digte er udgivne i 2 Bd,
»Ljóðabók« (Kbhvn 1842—43 med Biografi [af
Jón Sigurðsson]). Ikke mindre kendt ell. rettere
berømt er han som Oversætter af fremmede
Digterværker, en af Landets første som saadan;
foruden Digte af Tullin o. fl. (Rapsø 1774)
oversatte han Pope’s Essay on man, »Tilraun um
manninn« (Leirárgarðar 1798), Milton’s Paradise
lost
, »Paradisar missir« (Kbhvn 1828), samt
Klopstock’s Messiade, »Messias« (1838), begge i
»Fornyrdislag«. Disse hans Oversættelser var i
sin Tid meget kendte og læste. Nu er de dog
saa godt som ulæselige. Hans sproglige
Behandling er, som venteligt var for de Tider,
ikke helt fejlfri. (Litt.: Foruden den anførte
Biografi, Poestion, »Die isl. Dichtung der
Neuzeit«).
F. J.

Thorlaksson (Þorláksson) [’þår.la^ukså.n],
Þórður, isl. Biskop, f. 14. Aug. 1637, d. 16.
Marts 1697, Broder til ovenn. Gisli T. Efter at
være dimitteret drog han til Kbhvn 1656,
hvorfra han vendte tilbage 1660 for at overtage
Ledelsen af Skolen paa Holar. Tre Aar efter
rejste han igen udenlands, og opholdt sig bl. a.
i Wittenberg, hvor han skrev en Dissertatio de
Islandia
(1666). 1667 blev han Magister i Kbhvn.
Efter flere Rejser frem og tilbage og Ophold i
sit Hjem, uden egl. præstelig Virksomhed,
valgtes han til Biskop Brynjólfur Sveinsson’s (s. d.)
Eftermand paa Skálholts Bispestol 1674. T.
styrede sit Bispedømme dygtig og
samvittighedsfuldt, men han var ellers ikke synderlig
fremragende i Begavelse; han besad megen
astronomisk Indsigt og udgav en Kalender (Þórðarrim),
første Gang 1673. Han tegnede et ret godt Kort
over Island, se herom H. Hermannsson:
Islandica, XVII (1926). Men mest bekendt er T. for
sit Forhold til Bogtrykkeriet og dets
Virksomhed. Han gjorde Fordring paa
Holar-Bogtrykkeri som Arv efter sin Fader og fik af Kongen
Privilegium til at drive det; han førte det saa
til Skalholt 1685, og der blev nu paa hans
Foranstaltning trykt en Mængde gudelige og
aandelige Bøger. Især bør fremhæves, at han fik
Tilladelse til at udgive gamle isl. Sagaværker;
og i Løbet af et Aar, 1688, udkom
»Landnámabók« med Ares Schedæ (»Islendingabók«),
»Kristnisaga« samt »Grønlands Historie«
(Grønlandia) af Arngrimur Jónsson, og Aaret efter
Olaf Tryggvessøn’s Saga. For saa vidt var hans
Virksomhed saare fortjenstfuld. Selv skrev han
kun lidt. Foruden det nævnte skrev han om
»Heklas Udbrud 1693« [Kbhvn 1694]. (Litt.:
F. Jónsson, Hist. eccl. Isl., III;
Thóroddsen, »Landfræðissaga«, II).
F. J.

Thorleifr [’þårlæ^ifr], Þorleifr
Jarlsskáld Rauðfeldarson
, en isl. Skjald
fra 10. Aarh. (d. c. 994). T. er en af
Hovedpersonerne i Svarfdølasaga (s. d.) og et særligt
lille Stykke i Flatø-Bogen; herefter var han en
meget kraftig og stridbar Mand. Han rejste
flere Gange udenlands og var særlig knyttet til
Hakon Jarl og Kong Svend Tveskæg. Om hans
Forhold til den første fortælles der ret
interessante Ting. De var først gode Venner (der
haves nogle Linier af et rosende Digt om
Hakon, »Hákonardrápa«), men senere engang
fornærmede Hakon T., brændte hans Skib og
hængte hans Mænd. T. hævnede sig ved at
digte et Nidkvad om Jarlen, som havde de
mærkeligste Følger for denne. Senere blev T.
betragtet som en Troldmand. Han blev, vistnok
paa Hakon’s Anstiftelse, dræbt paa Altinget,
hvor hans Gravhøj stod i lange Tider. Han
digtede ogsaa et Lovkvad om Kong Svend, men
der er desværre saa godt som intet bevaret af
denne mærkelige Skjalds Kvad. (Litt.: F.
Jónsson
, »Oldn.-oldisl. Litteraturhist.«, I).
F. J.

Thorleifsson [’þår.læ^ifså.n] (Þorleifsson)
Jón, isl. Præst og Digter, f. 12. Maj 1825, d.
13. Febr. 1860. T. blev dimitteret fra Reykjavik
Skole 1851 og blev to Aar senere cand. theol.
fra Præsteskolen og var Præst sidst til
Olafsvellir (1858—60). T. var en lyrisk Digternatur
og har efterladt sig en Samling Digte, der er
prægede af Livsvemod og tung Alvor (han var
meget svagelig), men flere af dem er rigtig
kønne og et naturligt Udtryk for hans Følelser.
Plan skrev tillige Noveller (»Af Hverdagslivet«,
ikke fuldført); det er nogle af de første Forsøg
paa Island i den Retning. Hans Digte og den
nævnte Novelle m. m. er udgivne, »Ljóðmæli«
(Kbhvn 1868, tillige med en kortfattet Biografi).
F. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free