Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorvaldsen, Bertel (Albert)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det 35 m lange Relief modeleret og støbt i Gips;
ved festlig, klar og rig Fortælling, ved Liniernes
Rytmik og den høje Skønhed i Figurernes
Omrids og Bevægelser er det enestaaende i sin
Art. Tre Gange er det udført i Marmor; et
Eksemplar findes i T.’s Museum. 1817—18
udførte T. Restaureringen af de berømte
æginetiske Gavlfigurer, nu i Glyptoteket i München.
Arbejdet vandt overordentlig Beundring, om
der end fra den nyere Kunstarkæologis
Standpunkt gøres Indvendinger mod det, og fik ikke
ringe Betydning for T.’s originale Produktion.
Et talende Vidnesbyrd herom er Statuen
»Haabet«, hvor Kunstneren har bevaret den arkaiske
Skikkelses frontale Strenghed, dens
symmetriske Holdning og i Hovedsagen Draperiets Stil,
men lagt en moderne Tids Aand ind deri.
Fra Danmark modtog T. idelig de stærkeste
Opfordringer om at komme tilbage; man bød
ham gode Kaar og fuldt op af Arbejde. Han
stillede ogsaa flere Gange i Udsigt at ville følge
Kaldet, men Rejseplanerne henlagdes fra Aar
til Aar. Mere og mere følte han sig hjemme i
Rom, og altid vanskeligere syntes det ham at
forlade de ufærdige Værker. 1819 stod
Forholdene imidlertid saaledes, at han med større
Tryghed end før kunde tænke paa at forlade
sine Arbejdsrum, i alt Fald for en kortere Tid.
Ikke alene havde han knyttet til sig en Mængde,
til Dels af ham selv uddannede Modelerere og
Marmorhuggere, men om ham stod der nu en
Stab af virkelige Kunstnere, først og fremmest
H. E. Freund. Til disse betroedes nu foruden
det meste af Marmorhugningen ogsaa den
overvejende Del af Udførelsen af de store Modeller,
saaledes at Mesteren mere og mere
indskrænkede sig til at udføre Skitserne samt give
Værkerne den allersidste Fuldendelse. Af Skitserne
er en Del fra hans senere Periode bevarede i
Museet, og mere end i noget andet kommer
man her T.’s Kunst ind paa Livet og fornemmer
hans egen Haand. — Desuden havde han i de
nærmest foregaaende Aar fra Udlandet
modtaget Bestillinger, der af ham kunde betragtes
endog som en særlig Anledning til netop nu at
give sig paa Rejse for at forhandle om deres
endelige Udførelse og Opstilling.
14. Juli 1819 forlod T. Rom og drog først til
Luzern, hvor han gav sine Anvisninger med
Hens. til Udførelsen af Monumentet over de ved
Tuileriernes Indtagelse 1792 faldne
Schweizergardister. »Schweizerløven« mejsledes efter hans
Forslag i en Klippe og gør en mægtig
Virkning til Trods for sine formelle Mangler (T.
havde aldrig set en virkelig Løve). 3. Oktbr
kom han til Kbhvn; han var under Rejsen, mere
end han selv ønskede det, bleven hædret med
Fester, og ogsaa i Hjemmet lagde Gilder og
anden Selskabelighed i høj Grad Beslag paa
ham, saa han i Resten af Aaret ikke fik udrettet
meget i det Atelier, der var indrettet til ham
paa Charlottenborg (i Østfløjen mod den
nuværende Udstillingsbygning; hans Bolig i
Sydfløjen stødte op dertil). Men straks efter Nytaar
tog han fat paa større Arbejder, navnlig paa
dem, der var bestemte for Frue Kirke, og
mcdelerede til denne først Reliefferne »Jesu
Daab« og »Nadverens Indstiftelse«. Samtidig
syslede han med store Planer vedrørende
Kirkens Udsmykning, og lang Tid gik der ikke,
før det var endelig fastslaaet, at denne helt
skulde overdrages ham. August 1820 forlod
han Kbhvn og rejste over Berlin og Dresden
til Warszawa, hvor han forhandlede om et
Monument af den polske Feltherre Fyrst
Poniatowski og desuden modtog Bestilling paa et
Mindesmærke for Kopernicus; dernæst gik
Vejen over Krakov, hvor der blev gjort Aftale
om en Statue af en ung polsk Kriger, Grev
Potocki, til Wien. 16. Decbr var T. igen i Rom.
Han tog straks fat paa Potocki’s Statue;
derefter var det især Arbejdet for Frue Kirke, der
optog ham. 1821—22 fremmedes det med en
Energi, der i Kunstens Historie søger sin Lige;
hvor meget han end for øvrigt i denne Periode
havde at virke, syslede han dog vistnok daglig
med den Række ny Værker, som skulde blive
en af hans Kunstnerlivs ypperste Bedrifter.
Kristus-Figuren, Apostelstatuerne og
Johannes-Gruppen til Kirkens Gavl blev modelerede 1821
og de nærmest følgende Aar, den knælende
Daabsengel er fra 1827, de store Friser, »Jesu
Indtog i Jerusalem« og »Vandringen til
Golgatha« blev først færdige 1839—40. Størst Møje
voldte ham Kristus-Figuren, til hvilken der
foreligger ikke mindre end 4 forskellige
Skitser, især Bevægelsen af dens Arme. Denne
Figur modelerede han selv, ligesom
Paulus-Statuen; de øvrige Apostelskikkelser blev efter
hans Skitser modelerede af forskellige
Medhjælpere under hans stadige Kontrol og
Vejledning.
1824 og følgende Aar udførte T. det kolossale
Mindesmærke for Pius VII, der var bestilt hos
ham af den afdøde Paves Statssekretær,
Kardinal Consalvi. Det staar nu i Peters-Kirken, hvor
det hævder sig smukt mellem de barokke
Gravmæler. Paven er afbildet siddende paa sin
Trone; ved Siderne staar to allegoriske
Kvindefigurer, »Den himmelske Styrke« og »Den
guddommelige Visdom«. Samtidig var et Monument
for Hertugen af Leuchtenberg under Arbejde;
som en Slags Hvile fra disse og de andre store
monumentale Arbejder udførte Mesteren mere
eller mindre omfangsrige Relieffer, blandt
hvilke »Kærlighedens Aldere« indtager den
mest fremragende Plads. 1825 udnævntes T. til
Præsident for San Lucas Akademi, en Stilling,
han dog frasagde sig tre Aar senere.
I den følgende Tid arbejdedes der ivrig paa
de for Polen bestemte Monumenter;
Poniatowski’s 7 m høje Rytterstatue var færdig i
Model 1828; den blev opstillet i Bronze i
Warszawa, men senere bortført derfra af Russerne;
Kopernicus-Monumentet opstilledes 1830 foran
Universitetet i Warszawa. Betydelige Arbejder
fra det følgende Decennium er Statuerne af
Schiller (Stuttgart) og Byron (Cambridge).
Endvidere Kurfyrst Maximilian I’s kolossale
Rytterstatue (München) samt Reliefferne
»Aarstiderne« og »Hektors Afsked fra Andromache«,
endelig en Mængde mindre Arbejder, hvortil
Emnerne for en stor Del er tagne fra græsk
Lyrik, og i hvilke den lille Amor som oftest er
Hovedfigur. Gutenberg-Statuen (Mainz) var
bestilt hos T. og blev 1833 modeleret i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
