- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
422

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thyner - Thynis - Thynnus - Thyone - Thyoneus - Thyra - Thyre - Thyre Danebod - Thyregod, Christen Andersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lilleasien, den nordvestlige Del af Landskabet
Bithynien; dog blev en Del af Folket tilbage i
Thrakien. T. synes at have været beslægtede
med Bithynerne, som de i Tidens Løb blandedes
sammen med.
H. H. R.

Thynis [’ty.-], se Thinis.

Thynnus [’tynus], se Tunfisk.

Thyone [ty-] (græsk) var det Navn, under
hvilket Semele af sin Søn Dionysos førtes fra
Underverdenen til Olympen og fik Udødelighed.
H. A. K.

Thyoneus [ty’o.næ^us] (græsk), Tilnavn til
Guden Dionysos som Søn af Thyone =
Semele.
H. A. K.

Thyra, Hertuginde af Cumberland, Christian
IX’s og Dronning Louise’s yngste Datter, f. i
Kjøbenhavn den
29. Sept. 1853.
Prinsesse T.
ægtede den 21.
December 1878
Hertug Ernst
August af
Cumberland (død
1923), Søn af
den tidligere
Kong Georg V
af Hannover.
Ægteparret
residerede i
Gmunden i
Nærheden af
Wien. I dette
Ægteskab er
der født tre
Døtre og to Sønner, hvoraf den ældste, Hertug
Ernst August af Braunschweig i 1913 ægtede
Kejser Vilhelm II’s Datter Victoria Louise.
(A. T.).

Prinsesse Thyra.
Prinsesse Thyra.


Thyre, Datter af den danske Konge Harald
Blaatand; hun synes først at have været gift
med den svenske Kongesøn Styrbjørn.
Senere skal hendes Broder Svend have fæstet
hende til Hertug Boleslav af Polen, men det
fortælles, at T. mod sin Broders Vilje undveg
og ægtede Norges Konge Olav Tryggvessøn.
Dette Giftermaal har dog maaske næppe fundet
Sted imod Broderens Ønske; men senere synes
hun at have ægget sin Husbond til det Tog,
der førte til hans Fald ved Svold, og hun skal
have taget sin Død af Sorg herover (1000).
J. O.

Thyre Danebod, dansk Dronning. Efter
usikker islandsk Overlevering var T.
Datter af en holstensk eller sønderjysk Jarl
Harald (Klak-Harald). Sakse gør hende
aldeles uden Hjemmel til engelsk
Kongedatter. T. var gift med Kong Gorm (Løge, eller,
som han andensteds kaldes, den gamle); hendes
Liv og Virke falder da i første Halvdel af 10.
Aarh. En Række skønne Sagn kaster en
ejendommelig Glans over T.’s Skikkelse, og de
krystalliserer sig saa at sige i Sven Aggesøn’s og
Sakse’s Beretninger om hendes Opførelse af
Danevirke, hvortil hun udbød alle arbejdsføre
Mænd i Danmark, og som skaffede hende
Tilnavnet Danebod. Hvad der i høj Grad
bestyrker denne Kerne af de ellers uhistoriske
Sagn, er den Omstændighed, at hendes egen
Ægtefælle Gorm kalder hende med Tilnavnet
»Danmarkarbot« paa den af Jellinge-Stenene,
som han rejste over hende; det betegner hende
som den, der bøder paa Riget, sætter det i god
Stand. Dog tør vi ikke antage, at hele det
nuv. Danevirke skyldes hende; de nyere
Forskninger har ment at kunne udpege
Kampestensmuren ved Danevirke som T.’s egl. Værk. Hos
Sven Aggesøn fremstilles udførligt, hvorledes
T. ved Voldens Opførelse overlister den tyske
Kejser — et Sagn, der, skønt uhistorisk, dog
med Rette peger hen paa, at Volden rejstes
hovedsagelig som Værn mod det tyske Rige,
hvis Konge Henrik paa denne Tid sejrede over
Kong Gnupa i Slesvig. Andre Sagn, der er
knyttede til T.’s Navn, hører snarest til de
vandrende Sagnmotiver, der snart henføres til
een fremragende Person, snart til en anden;
dette gælder saaledes Fortællingerne om Gorm’s
Drømme, inden han tog T. i Favn, og som
varslede om hans to Sønners Fødsel og senere
Skæbne; først da T. ved disse Drømmes
Indhold havde forvisset sig om, at hendes
Ægteskab vilde blive velsignet med Børn, fortælles
der, vilde hun hengive sig til Gorm. Det samme
gælder om det bekendte Sagn om T.’s List,
hvordan hun uden at mæle et Ord, blot ved
at klæde Hallen med sort, fik fortalt Gorm om
den ældste Søns, Knud’s Død. Sagnene lader
hende overleve sin Ægtefælle, men dette synes
at modsiges af Indskriften paa den mindre
Jellinge-Sten, der er sat af Gorm over hans
Hustru T. — Sakse opfatter T. som Kristen,
Sven Aggesøn som Hedning; hun blev højsat
paa hedensk Vis i Jellinge og kan da næppe
have været døbt, men kan jo nok som
primsignet have staaet i et vist, om end løsere,
Forhold til den ny Tro. (Litt.: A. D.
Jørgensen
, »Bidrag til Nordens Hist. i
Middelalderen«; Carl Neergaard i »Nord.
Fortidsminder«, 5.-6. Hæfte; Wimmer, »De
danske Runemindesmærker«, I; Kornerup,
»Kongehøjene i Jellinge«. En Artikel af
Professor Hans Brix i Acta philologica om
Tydningen af Indskriften paa Jellingestenen
fremkaldte i Sommeren 1927 en omfattende
Avispolemik, uden dog at bringe Klarhed over
Spørgsmaalet).
J. O.

Thyregod, Christen Andersen, dansk
Forf., f. 12. Novbr 1822 i Landsbyen T. ved
Vejle, efter hvilken
han i sin
Soldatertid tog
Navn, d. i
Kjøbenhavn 31. Juli
1898. Hans
Forældre var
meget fattige, og
allerede som 8
Aars Dreng
maatte han
bort fra
Hjemmet for selv at
tjene sin Føde
mellem
Fremmede; til han
blev 16 Aar,
vogtede han
Faar paa Heden,
levede i stor Ensomhed og kendte ingen anden
Glæde end den at læse Historiebøger i de korte

C. A. Thyregod.
C. A. Thyregod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free