Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thyrojodin - Thyroxin - Thyrsagræs - Thyrsos - Thysanopus - Thysanura - Thyssen, August - Thøger den hellige - Thökk - Thöl, Johann Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længere har Interesse efter Fremstillingen af
Thyroxin (s. d.).
(S. T.). L. F.
Thyroxin [ty-]. Siden Fremstillingen af det
jodholdige Æggehvidestof Thyreoglobulin (s. d.),
har man ment, at Skjoldbruskkirtelens normale
Virkninger paa Organismen (se
Skjoldbruskkirtel) fremkaldtes af jodholdige
Stoffer, som dannes i Kirtlen. I 1918
fremstillede E. C. Kendall (Kemiker ved
Mayo-Institutionen i Rochester, Minnesota, U. S. A.) af
Skjoldbruskkirtlen Stoffet T., der indeholder
65 % Jod og ogsaa kan fremstilles af.
Thyreoglobulin.
T. er et vel defineret kemisk Stof
(Trihydro-trijodo-oxybeta-indol-propionsyre), der i
kemisk Henseende kan afledes af Aminosyren
Trytophan, som findes blandt
Æggehvidestoffernes (s. d.) Spaltningsprodukter. T. kan
fremstilles kunstigt (syntetisk) og findes i 3
Modifikationer, af hvilke de to gensidigt kan
omdannes til hinanden ved henholdsvis Iltning
og Reduktion. Denne Omdannelsesmaade
antages at have Betydning for Stoffets Virkning
i Organismen.
T. har mange af de samme Virkninger paa
Organismen som Skjoldbruskkirtelsubstans,
maaske alle disse Virkninger. Det virker
helbredende paa de sygelige Symptomer ved
Myxödem (s. d.) og ved andre Lidelser, der
skyldes mangelfuld Funktion af
Skjoldbruskkirtlen, og naar T. gives i store Doser, kan
det fremkalde Forstyrrelser, der minder om
nogle af Symptomerne ved Basedow’s Sygdom
(s. d.) o. a. Lidelser, der skyldes abnorm
Funktion (Overfunktion) af Skjoldbruskkirtlen.
Mærkeligt nok synes undertiden tilstrækkeligt smaa
Doser af T. at virke gavnligt ved Basedow’s
Sygdom.
T. paavirker Hjertets Virksomhed og
Totalstofskiftet, d. v. s. Iltoptagelsen,
Kulsyreudskillelsen og Varmeproduktionen (se
Stofskifte, Ernæring). Ved fuldstændig Mangel paa
Skjoldbruskkirtel er Iltoptagelsen
(Totalstofskiftet) kun 2/5 af det normale (40 %). Hvert
Milligram T., som tilføres, angives at forøge
Iltoptagelsen (Totalstofskiftet) med c. 3 % pr
kg Legemsvægt.
T. udøver, som sagt, de fleste af de
Virkninger paa Organismen, som er knyttet til
Skjoldbruskkirtlens Funktion, men det er ikke
bevist, at T. er det eneste virksomme Stof i
Skjoldbruskkirtlen. Kun c. 1/4 af denne Kirtels
Jodindhold findes efter de foreløbige Analyser
i T.
L. F.
Thyrsagræs, se Stipa.
Thyrsos [’tyrsås] (græsk), en lang Stav, der
var omvunden med Vinløv og foroven bar en
Piniekogle. Den førtes af Dionysos og andre
Deltagere i hans Tog, navnlig ofte af
Mainaderne (se Dionysos).
H. A. K.
Thysanopus [ty’sa’nopu’s], se Lyskrebs.
Thysanura [ty-], Insektafdeling af de
Retvingedes Orden. Legemets Overflade er
behaaret eller skællet, vingelost, udstyret med Punkt-,
sjældent med Netøje og med børsteformede
Traade i Bagenden. Munddelene er kun lidt
udviklede, Trachésystemet stærkt reduceret. Der er
ingen Metamorfose; efter Parringen vokser
Hunnerne stærkt og lægger derpaa Æggene. I to af
Familierne findes paa Bagkroppens Underside
Rudimenter af Lemmer, der ved et Led er
forbundne med Bagkroppens Underside, og som
kan bevæges med Muskler. T., der stilles i de
Retvingedes Orden, maa opfattes som de mest
primitive af alle Insekter. De indbefatter tre
Familier Campodeidæ (s. d.), Poduridæ (se
Springhaler) og Lepismidæ eller
Sølvkræene med Hovedslægterne Lepisma (to
Par Bagkropslemmer) og Machilis (8 Par
Bagkropslemmer).
C. W.-L.
Thyssen [’tøsən], August, f. 17. Maj 1840,
tysk Industrimand, af Konfession Katolik,
grundlagde 1867 et Staalværk i Duisburg med ringe
Kapital og til at begynde med 70 Arbejdere.
Derfra udvidedes hans Virksomhed til at
omfatte en Række andre Fabrikker, og ved
Verdenskrigens Udbrud 1914 sysselsatte
Thyssenværkerne 59000 Arbejdere. T. er ikke optraadt
meget i Politik, og det var ugrundet, at han
i Decbr 1918 blev fængslet nogle Dage af
Revolutionsregeringen og anklaget for
landsforræderiske Forhandlinger med Frankrig.
H. J-n.
Thøger (egentlig Theodgar), den
hellige, dansk Helgen, levede i 11. Aarhundrede,
d. c. 1065, men er kun kendt gennem et yngre
Helgenskrift. Han skal være født i Thüringen,
kom til England, hvor han blev Præst, derfra
som Missionær til Norge, og her tog Olav den
Hellige ham til sin Kapellan. Efter Olav’s Død
rejste T. til Danmark og slog sig ned i
Vestervig. Da han var død, saa man Lysskær over
hans Grav, og han blev en Slags lokal Helgen
uden vistnok at have faaet officiel
Anerkendelse. Hans Ben skrinlagdes imidlertid 1117 i
Klosterkirken i Vestervig. (Litt: Hans
Olrik, »Danske Helgeners Levned« [1893—94]).
A. Th. J.
Thökk (old. Þokk, egentlig »Tak«), i
nordisk Mytologi det Navn, hvorunder Loke, i
Skikkelse af en gammel Kvinde, nægtede at
deltage i Graaden for Balder.
(A. O.). G. K-n.
Thöl [’tø.l], Johann Heinrich, tysk
Retslærd, f. 6. Juni 1807 i Lübeck, d. 16. Maj
1884 i Göttingen, Dr. jur. 1829 i Heidelberg,
s. A. Privatdocent i Göttingen, 1837 Prof.
extraord. smst., 1842 Prof. ord. i Rostock, 1849
i Göttingen. 1848—49 Medlem af den tyske
Nationalforsamling. Udrustet med en sjælden
Skarpsindighed og stor kritisk Sans, en
Analytiker af første Rang, blev T. en Banebryder
paa Handelsrettens Omraade, om der end ved
hans logisk-deduktive Metode ogsaa klæber
Metodens Ensidighed. Efter T.’s
Habilitationsskrift De verbi »an Ordre« cambiis vel
indossamentis inserti vi atque effectu (1830) fulgte
»Der Verkehr mit Staatspapieren aus dem
Gesichtspunkt der kaufmännischen Spekulation
mit Berücksichtigung seiner juristischen Natur«,
den berømte »Das Handelsrecht«, I—III (1. Bd
1841, 6. Opl. 1879, 2. Bd 1848, 4. Opl. 1878, 3.
Bd 1880), et Hovedværk i
Handelsretsvidenskabens Historie, »Einleitung in das deutsche
Privatrecht« (1851), et af den tyske Videnskabs
mærkeligste Skrifter, »Praxis des
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
