Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tipvogn - Tiraboschi, Girolamo - Tirabson - Tirade - Tiraillering - Tirana - Tirano - Tirard, Pierre Emmanuel - Tiraspol - Tire - Tireboli - Tirén
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilholderkrogene er slaaet fra. Tipaksen ligger
under Vognbunden med Lejer paa
Undervognen sædvanlig parallelt med Sporet, saa
Vognen bliver en Sidetipper ligesom Jernvognene;
men i Modsætning til disse kan Trækassen kun
tippes til den ene Side, og skal de bruges
modsat, maa Vognen løftes af Sporet og vendes.
Tipaksen kan — baade for Jern- og for
Trævogne — lægges parallelt med Vognakslerne,
saa Kassen kan tippe fremefter, og Vognen
kaldes da en Fortipper. Brugen af Sidetippere og
Fortippere er omtalt under Jordarbejde.
A. L-n.
Tiraboschi [-’boski], Girolamo, italiensk
Litteraturhistoriker, f. i Bergamo 18. Decbr
1731, d. ved Modena 3. Juni 1794. Opdraget i
Jesuiterkollegiet i Monza, siden selv Jesuit,
Lærer ved Brera i Milano, fra 1770 Bibliotekar
hos Hertugen af Modena, død som Cavaliere
og hertugelig Raad paa et Gods, han ejede.
Hovedværk: Storia della letteratura italiana
(1772—82; siden oftere; bedst 16 Bd, Milano
1822—26). Det har endnu stort Værd ved
Grundighed, Omhu og Udførlighed, mindre ved sin
æstetiske Kritik; omfatter ikke blot
Skønlitteraturen, men ogsaa de exakte Videnskaber. Andre
Værker af T. er det fortjenstfulde Biblioteca
modenese (1781—86) og Memorie storiche
modenesi (1793). (Litt: En Monografi af
Sandonini (1894).
(E. G.). E. M-r.
Tirabson, se Trapezunt.
Tirade (fransk), deklamationsmæssigt
Ordgyderi, Ordstrøm, vidtsvævende Talemaader om
een og samme Ting, svulstig Frase.
Tiraillering [-ra’je’-] (fransk), er Kamp og
Bevægelse i spredt Orden. Tirailleur
[tira’jø.r] kaldes den enkelte Skytte under Kamp
i spredt Orden.
(B. P. B.). O. F.
Tirana, Tyranna, den foreløbige
Hovedstad i Albanien, ligger 31 km Ø. f. Durazzo, 121
m o. H. ved en lille Flod paa en Slette, der
omgives af Bjerge. T. har c. 12000 Indb., af
hvilke en Tiendedel er romersk-katolske
Albanesere og næsten hele Resten muhammedanske
Albanesere. T., der er grundlagt i Beg. af 17.
Aarh., er den af Albaniens Byer, der har det
mest orientalske Præg. Den er Sæde for en
græsk-katolsk Biskop.
(H. P. S.). N. H. J.
Tirano, By i det nordlige Italien, Provins
ocndrio, ligger 25 km ØNØ. f. Sondrio 460 m
o. H. paa venstre Bred af Adda, mod hvilken
den er beskyttet ved brede Diger. (1911) 7100
Indbyggere. T. har flere adelige Paladser fra
16. Aarhundrede samt en monumental Kirke
San Martino. Byen, der særlig handler med
Schweiz, udfører Silke og Vin. 1 % km NV. f. T.
ligger Klostret og Kirken Madonna di T., opført
c. 1580, der er et søgt Valfartssted.
(H. P. S.). C. A.
Tirard [ti’ra.r], Pierre Emmanuel,
fransk Statsmand (1827—93), oprettede 1851 en
Juvelerforretning i Paris og blev Septbr 1870
Maire i et af Stadens Kvarterer. Han valgtes
Febr 1871 til Nationalforsamlingen og 7 Uger
senere desuden til Paris-Kommunens Raad,
men udtraadte snart heraf, da han misbilligede
Opstanden, og arbejdede derefter for et Forlig
mellem Regeringen og Staden. Ellers hørte han
til yderste Venstre, valgtes 1876 til
Deputeretkamret, blev senere genvalgt, indtil han 1883
fik livsvarigt Sæde i Senatet. Efter at have
været Formand for Toldudvalget 1879 blev han
Marts 1879—Novbr 1881, samt paa ny Jan. 1882
Handelsminister; overtog Aug. 1882
Finansministeriet indtil Marts 1885 (sluttede sig
nærmest til Jules Ferry). Decbr 1887—Marts 1888,
samt paa ny Febr 1889—Marts 1890 var han
Førsteminister, da Boulanger’s Planer
forpurredes; endelig var han Jan.—Apr. 1893
Finansminister; afgjort Tilhænger af Frihandelen.
E. E.
Tiraspol [tiras’pålj], By, tidligere Fæstning,
i ukrainsk Guv. Odessa, ligger 90 km NV. f.
Odessa paa venstre Bred af Dnjestr og ved
Banen fra Odessa til Chisinau (Kischinev).
(1920) 22844 Indb., hvoriblandt over 5000 Jøder
og en Mængde storrussiske Raskolniker. T.
ligger i en Egn med betydeligt Havebrug og
driver megen Industri samt en Del Handel med
Korn, Mel og Tømmer. Flodskibsfarten er gaaet
meget tilbage.
(H. P. S.). N. H. J.
Tire, Tireh, By i Lilleasien, tyrkisk Vilajet
Aidin, ligger 63 km ØSØ. f. Smyrna ved Foden
af Dshuma Dagh og ved en Lokalbane til
Smyrna. T. havde før Udvekslingen af Indb.
mellem Grækenland og Tyrkiet c. 14000 Indb.,
som, fraregnet et mindre Antal Tyrker,
Armenier og Jøder, var græsktalende. T., der
nærmest maa opfattes som en Gruppe af flere
Smaabyer, omgivne af Vinhaver og Frugtlunde, er
en af Lilleasiens smukkeste Stæder og har
talrige Kirker, Moskeer og Karavanseraier.
Foruden Handel driver T. en Del Tæppe- og
Bomuldsindustri. T. anses for at være Oldtidens
Tyrrha, i det daværende Lydien.
(H. P. S.). M. V.
Tireboli, Tripoli, tyrkisk Tarabulus,
By i tyrkisk Asien, Vilajet Trapezunt, ligger
80 km V. f. Trapezunt ved Kysten af
Sortehavet og ved Mundingen af Charshut-tshai. T.
havde tidligere c. 8000 Indb., hvoriblandt c.
5600 Muhammedanere, 2000 ortodokse Grækere
og 400 gregorianske Armeniere, men antagelig
er de fleste Grækere og Armeniere udvist eller
dræbt. T., der er bygget amfiteatralsk mellem
et Citadel og Havnen, som anløbes af flere
Dampskibslinier, driver en Del Handel og udfører
særlig Mineralier og Nødder. T. hed i Oldtiden
Tripolis og var oprindelig en Koloni fra Milet.
(H. P. S.). M. V.
Tirén [ti’re.n], 1) Johan, svensk Maler, f.
12. Oktbr 1853 i Själevad (Ängermanland), d. 24.
August 1911 paa Tirsta (Sthlm’s Län). Han
vandt 1880 den kgl. Medaille for »Loke fanges
af Aserne« og studerede derefter 1882—84 i
Udlandet. Udenlandsrejsen ændrede ikke hans
kunstneriske Syn, og han vedblev med Natur-
og Folkelivsskildringer fra Norrlandene, fra
Jämtland og af Lappernes Liv.
Djærvheden i hans Opfattelse og Emnernes
landskabelige og etnografiske Ejendommelighed vakte
meget tidlig Opmærksomhed for hans Kunst:
det fantasifulde »Jämtlandssägen« (1881), »De
vilsegångna« (1882, Laplænderbørn i Snestorm).
Senere fulgte »Hvil i Sneen« samt tre Værker,
der kom til Sthlm’s Nationalmuseum, »Efter
Snestormen«, »Jämtlandsbonde paa Jagt« og
»Skudte Rener« m. m. Stor Popularitet vandt
hans »Modersorg« (Lapkvinde ved sin Søns Lig
i Sneen). I Kbhvn har hans »Vilsegångna« (1882)
og »Ved Ekkoklippen« været udstillede. — 2)
Hans Hustru Gerda, f. Rydberg, f. i Sthlm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
