Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjitjerin, Georgej Vasiljevitsch - Tjodolf - Tjor - Tjostulv Aalessøn - Tjukalitisk - Tjukningssuen - Tjumen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
venskabeligt Naboskab mellem Rusland og Polen.
Over for Tyskland er hans Politik i
iøjnefaldende Grad gaaet ud paa en Tilnærmelse, hvad
der har givet sig Udslag bl. a. ved Forliget i
Rapallo 1922 og det russisk-tyske
Neutralitetsforlig i April 1926. En meget klar Linie
fremtræder i T.’s asiatiske Politik, hvor hans
Bestræbelser tager Sigte paa at udvide
Ruslands og svække Englands Magt. Overhovedet
ser det ud til, at T. som Bolsjevismens
Udenrigsminister ikke har gjort sin
Familie-Afstamning til Skamme. I hans Virksomhed skimtes
den gamle tsaristiske Udenrigspolitiks Metoder
og Maal.
H. J-n.
Tjodolf, se Thjodolfr.
Tjor er det norske Ord for Tøjr (Reb til at
binde Kvæg paa Marken).
H. F.
Tjostulv Aalessøn var næppe af høj Æt,
men blev af Sigurd Jorsalafare gjort til
Lendermand i Viken; efter dennes Død traadte
han i Harald Gille’s Tjeneste, og efter 1136
var han Formynder for dennes unge Søn Inge.
T. A. viste sine Konger ubrødelig Troskab og
Offervillighed. I Slaget ved Minne (1137) bar
han den unge Kongesøn i Barmen, og det
antoges, at denne her fik det Knæk, som gjorde
ham vanfør. Han var med i Slaget ved
Holmengraa (1139), men nævnes ikke senere.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Tjukalitisk, By i det vestlige Sibirien, Guv.
Tobolsk, 341 km SØ. f. Tobolsk ved en lille
Flod Tjukala. C. 5000 Indb. T., der ligger i en
frugtbar og sørig Egn, driver Handel med
Landbrugsvarer og Skind og Fjer af Svømmefugle.
T. har to store aarlige Markeder.
(H. P. S.). M. V.
Tjukningssuen, en høj og markeret
Fjeldtop i Jotunheimen, Norge.
M. H.
Tjumen [tju’mjæn], russ. Guv., omfatter hele
den vestl. Del af Sibirien. Grænserne falder
omtrent sammen med Grænserne for det tidligere
Guv. Tobolsk. Arealet er 1215520 km2, men paa
dette uhyre Areal lever der kun (1920) 1127000
Indb. eller c. 1 pr km2. Af Arealet er 3000
km2 Øer og 10000 km2 Indsøer. Fraregnet de
nordvestlige Egne indtil 62° n. Br., hvor Ural
danner Grænsen, er Overfladen lavt og ujævnt
Land, der sænker sig hen mod Ishavet. De
Udløbere, Ural-Bjergene sender mod Ø., er lave
og taber sig ganske, inden de naar Obs Bassin.
I den sydlige Del af T. hæver Terrainet sig
ved Tara til 134 m o. H. Mod N. fortsætter
Guv. sig i Samojedehalvøen eller Jalmal, der er
132750 km2 stor og har en lignende
Slettenatur som de øvrige Dele af T. Mellem
Ob-Bugten, der fra N. til S. har en Længde af
950 km og den østligere Tas-Bugt ligger den
endnu ubenævnte Halvø, der ender i Kap
Bliski. Ved Nordenden af Samojedehalvøen ligger
den saakaldte Hvide Ø ell. Bjelyj-Øen, der har
et Areal paa 1585 km2. Fraregnet smaa
Kystfloder, der strømmer direkte til Ishavet, hører
hele Guv. til Obs System. T. har ingen store
Søer, men talrige mindre, der navnlig
forekommer i de sydlige Egne. Paa Baraba-Steppen
længst mod SØ. samt mod SV. træffes endogsaa
nogle Saltsøer. Klimaet er et udpræget
Fastlandsklima med endnu større
Temperaturforskel mellem Sommer og Vinter end det europ.
Rusland. Mellem de nordlige og sydlige Dele
af det udstrakte Land er der dog store
Forskelligheder, men dette gælder mere
Sommervarmen end Vinterkulden, der er temmelig
smaat tiltagende mod NØ. Medens de nordlige
polare Egne har en meget kort og kølig
Sommer med Middeltemperaturer for Juli under
10°, stiger Sommervarmen hurtig S. paa.
Januars Middeltemperatur er i Beresov ÷ 23°
og Julis 16,5°. I T. er de tilsvarende
Temperaturer ÷ 19° og 19°, i Ischim ÷ 20° og 19°.
I Beresov har man i Gennemsnit aarlig 212
Dage, paa hvilke Temperaturen er under
Frysepunktet, men i Kurgan er disse Dages Antal
kun 161. I de nordlige Egne indfinder den
første Frost sig i August, og den ender i Juni;
men længst mod S. begynder Frosten først sidst
i Septbr ell. i Begyndelsen af Oktbr og ender
den første Del af Maj. Ved Kurgan er
Tobol-Floden tilfrosset i 174 Dage og ved Byen T.
Irtysch i 176 Dage; men ved Obdorsk under
Polarkredsen er Ob isbunden i 219 Dage.
Vestlige Vinde er fremherskende over T., og særlig
gælder dette Vinterhalvaaret, da T. staar
under Indflydelse af det lave Lufttryk over
Havene N. f. den skandinaviske Halvø. Nedbøren
er ikke særlig betydelig. I Tobolsk er den
aarlige Nedbør 470 mm, og den største Mængde
falder om Sommeren; saaledes har i T. Juli en
Nedbør paa 90 mm og Febr kun paa 16 mm. I
plantegeografisk Henseende kan T. deles i 3
Bælter, et Steppebælte længst mod S.,
hvorefter følger et Bælte af Skove og Moser og
endelig længst mod N. et polart Bælte, hvortil
hører Halvøernes udprægede Tundraland samt
det nordlige Ural, der bestaar af golde,
træløse Bjergdrag adskilte ved forsumpede
Dalstrøg. I Skovene er de fremherskende Træer
Naaletræerne samt Birk og i mindre Grad
Lind. Steppen deles af Floden Irtysch i
Ischim-Steppen mod V. og Baraba-Steppen mod Ø.
Dyreverdenen er den almindelige sibiriske og
forekommer endnu i sin oprindelige
Sammensætning. Af Befolkningen er over 9/10 Russere,
der lever i de sydligste og mellemste Egne som
Agerbrugere; desuden forekommer c. 50000
Tatarer, 30000 Ostjaker, 6500 Samojeder og 6000
Voguler samt nogle faa Polakker, Jøder og
Tyskere. Efter Religionen er 90 %
Russisk-ortodokse, 4 % Muhammedanere og 0,9 %
Hedninger. Folkeoplysningen er selv for et russisk
Guv. ualmindelig ringe. Hovednæringsvej er
Landbruget, og navnlig S. f. 57 1/4° n. Br. er
Agerbruget af stor Betydning. Nordligere lever
Befolkningen væsentligst som Rensdyrnomader
ell. som Fiskere og Jægere. Den vigtigste
Kornsort er Havre, og derefter følger Rug, Hvede
og Byg; yderligere dyrkes en Masse Kartofler
samt Hør og Hamp. Heste- og Hornkvægavlen
er af største Vigtighed i de sydlige
Steppeegne og Rensdyravlen mod N., hvor man
regner c. 130000 tamme Rensdyr. Pelsdyr jagten
er stadig af ikke ringe økonomisk Vigtighed,
og betydeligt Fiskeri drives saavel ved
Ishavskysten som i Floderne. Skovene leverer
Materiale til Huse, Flodskibe, Brændsel, forskellige
Trævarer samt Tjære. Af økonomisk Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
