Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Togo, Heihachiro - Togstavssystem - Togt - Togtavle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da den efter Fredsslutningen blev overdraget til
Japan, og Indbyggerne ikke vilde anerkende
Overdragelsen, men vilde have en fri
Republik.
Kort efter blev T. Viceadmiral, Medlem af
Admiralitetsraadet samt øverstkommanderende
for Marinepræfekturet i Sassebo; 1900 sendtes
han med en Flaade til Petchili-Bugten, medens
Bokseropstanden stod paa i Kina; efter Pekings
Overgivelse til de allierede Magter vendte han
hjem og blev Chef for Marinestationen i
Maizourou, til Udgangen af 1903.
Paa dette Tidspunkt havde Spændingen
mellem Japan og Rusland naaet sit Højdepunkt.
Den russiske Flaade optraadte udæskende i de
østasiatiske Farvande, og til Svar herpaa
udsendtes T. i Novbr med Flaaden til
Korea-Strædet. Den Tillid, som Landet havde til hans
Dygtighed og Handlekraft, skulde nu staa sin
Prøve og blev ikke skuffet. I Febr 1904 laa
største Delen af den russiske Flaade paa Port
Arthurs Red, Krigen var ganske vist endnu
ikke erklæret, men den maatte komme, og T.
foregreb da Begivenhedernes Gang ved om
Natten mellem 8. og 9. Febr at foretage et
Torpedobaadsangreb, der traf Russerne ganske
uforberedte. Uden noget nævneværdigt Tab ødelagde han
for en lang Tid Panserskibene »Rätvisan« og
»Cesarevitsch« samt Krydseren »Pallada«. Han
indesluttede herefter sine Modstandere og
blokerede Havnen; da den russiske Chefadmiral
Makarov 13. Apr. forsøgte et Udfald med
Panserskibet »Petropaulovsk«, stødte det mod en
Mine, hvorved Skibet ødelagdes, og Admiralen
fandt Døden. Først 10. Aug., længe efter at
Port Arthurs Belejring var begyndt, forsøgte
Russerne atter et Fremstød, idet de løb ud af
Havnen med 6 Panserskibe, 5 Krydsere og 8
Torpedobaade. T. satte efter dem med sin
Flaade: 6 Panserskibe, 12 Krydsere og en
Mængde Torpedobaade, indhentede dem ved
Halvøen Shantung og vandt en smuk Sejr;
Russerne maatte gaa tilbage; dog søgte nogle Skibe
Tilflugt i neutrale Havne.
I Begyndelsen af 1905 — efter Port Arthurs
Fald — gik T. tilbage til Japan for at sætte sin
Flaade i Stand til at tage imod den anden
russiske Flaade, som under Admiral
Roshestvenskij fra Kronstadt var blevet sendt Syd om
Afrika til Krigsskuepladsen med Vladivostok
som Maal, 27. Maj 1905 mødtes Flaaderne i
Tsu-Shima-Strædet. Slaget varede i 2 Dage,
men allerede efter 45 Minutters Forløb var
Sejren afgjort Japanernes. Om Eftermiddagen
28. Maj havde T. fuldstændig knust sin
Modstander, erobret 7 Skibe, fanget den russiske
Admiral og ødelagt næsten hele dennes Styrke.
Resultatet af Sejren blev, at Russerne maatte
bede om Fred.
(C. L. W.). C. B-h.
Togstavssystem, et Driftssystem for
enkeltsporede Baner, der skal sikre mod
Togsammenstød paa Strækningen.
Paa enkeltsporet Bane kan Tog i modsatte
Retninger -kun passere — krydse —
hinanden paa Stationer, hvor der fra det
gennemgaaende Strækningsspor er udgrenet et
saakaldt Krydsningsspor. Saa længe et Tog
befinder sig paa Strækningen mellem to saadanne
Krydsningsstationer, maa et modgaaende Tog
ikke køre ud paa denne, men skal paa den
paagældende Krydsningsstation afvente det
første Togs Ankomst. For at sikre dette brugtes
i England oprindeligt Kørsel med Banelods,
hvorefter Togene ledsagedes over Strækningen
af Lodser, der hver raadede for sit Banestykke
og gav Tilladelse til at befare dette ved at
stille sig paa Lokomotivet. Lodserne skiftede
efterhaanden, som Lodsstykkerne passeredes,
og da der paa hvert saadant til Stadighed kun
fandtes en enkelt tjenstgørende Lods, var det
herved udelukket, at to Tog samtidig kunde
befinde sig paa samme Banestykke, og
Sammenstød var dermed forebygget.
Af økonomiske Grunde blev i Tidens Løb
Banelodsen erstattet med en Togstav eller
Togtavle, og T. afløste dermed
Banelodssystemet. Strækninger med Togstavssikring er
delt i Togstavsstykker med hver sin bestemte
Togstav, der forlener med Retten til at befare
Stykket. Staven overrækkes Lokomotivføreren
ved Liniestykkets Begyndelse, og afleveres
atter af ham ved Stykkets modsatte Ende, og
saa længe han er i Besiddelse af Staven, kan
intet andet Tog lukkes ind paa det
paagældende Togstavsstykke. Under Togets Løb over
Strækningen ombytter Lokomotivføreren stadig
Staven for det tilbagelagte Liniestykke med
Staven for det foranliggende, og for
gennemkørende Tog er der paa Stationerne opstillet
passende Stativer, saaledes at Stavene kan
afhænges og optages under Farten. Ordningen
passer bedst, naar Tog i den ene Retning
skifter med Tog i den modsatte, da Stavene i
dette Tilfælde bringes frem og tilbage af
Togene, og for at den kan gennemføres under
mere sammensat Toggang, har man flere
Steder foretrukket at anvende en elektrisk
Togstavssikring. Ved denne findes et
større Antal Togstave for hvert Togstavsstykke,
men disse Stave er indlagte i saakaldte
Stavholdere paa Stykkets Endestationer og er
elektrisk fastlaasede i disse, saaledes at kun
een Stav ad Gangen kan være fri. Men naar
den fri Stav nedlægges i den ene af
Stavholderne og laases fast i denne, frigøres en Stav
paa Nabostationen, og et Tog kan saaledes
følge efter et forudgaaende, naar dette er
kommet ind paa Stavsstykkets Endestation og har
afleveret sin Togstav der.
T. er endnu i England almindeligt paa
enkeltsporede Baner, men har uden for sit
Hjemland kun fundet ringe Udbredelse. I Danmark
har den elektriske Togstavssikring i 1910 været
prøvet paa Strækningen Dalmose—Skjelskør,
men Ordningen fandtes for fremmedartet og
Anlægget fjernedes efter Prøvetidens Udløb. I
øvrigt bruges T. paa de danske Statsbaner kun
som en midlertidig Sikringsforanstaltning paa
Strækninger, hvor Telegrafforbindelsen mellem
Stationerne ved en eller anden
Naturbegivenhed er blevet fuldstændig afbrudt.
J. F.
Togt (Søv.). Et Krigsskibs Rejse benævnes
et T., der som oftest faar Navn efter dets
Formaal, saasom Eskadre-T., Opmaalings-T.,
Repræsentations-T., Øvelses-T.
C. B-h.
Togtavle, se Togstavssystem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
