- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
588

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toluifera - Tolumnius - Toluol - Tolusafranin - Toluylenblaat - Toluylenrødt - Tolvfingertarm - Tolvhannede - tolv Tavlers Love - Tolvøerne - Tolypyrin - Tolysal - Tom. (Forkortelse af Tomus) - Tom (Herregaard) - Tom (Flod) - Tomahawk - Toman

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forgrener sig først i en Højde af 13—20 m. Det giver
Tolubalsam (s. d.). Ogsaa T. peruifera
(L. fil.) Baill. (se Fig.) giver en Harpiksart, der
ligner Tolubalsam, men kun ringere Mængder
deraf.
A. M.

Tolumnius, Konge i den etruriske By
Veji, skal efter Fortællingen have ladet nogle
romerske Sendebud dræbe. I en Krig med
Romerne blev han derefter fældet af Aulus
Cornelius Cossus (437 f. Kr.).
H. H. R.

Toluol, Metylbenzol, C6H5.CH4, en
farveløs, lysbrydende, letbevægelig Vædske, der
koger ved 110° og har Vægtfylden 0,88. T. er
Benzolets nærmeste Homologe og lugter
ligesom dette. T. opstaar ved tør Destillation
af Tolubalsam, ved Destillation af Toluylsyre med
Kalk samt ved tør Destillation af Stenkul; det
findes derfor i Stenkulstjæren, hvoraf det
vindes ved brudt Destillation. I kemisk Henseende
ligner T. Benzol og giver tilsvarende
Afledningsprodukter, f. Eks. Nitrotoluol, Toluidin o.
s. v. T. benyttes som Termometervædske, da
det har en stor Udvidelseskoefficient. Syntetisk
kan T. faas ved Indvirkning af Natrium paa
Brombenzol og Jodmetyl: Na2 + C4H5Br + CH3J
= NaBr + NaJ + C6H5 . CH3. Ved Iltning med
fortyndet Salpetersyre giver T. Benzoesyre. T.
bruges til Fremstilling af Farvestoffer,
Benzaldehyd, Saccharin og Trinitrotoluol.
(O. C.). S. P.

Tolusafranin, se Safraniner.

Toluylenblaat, Cl(CH3)2N : C6H4 : N .
C6H2(CH3)(NH2)2, er et Tjærefarvestof, der hører til
Indaminerne. Det danner kobberbrune,
metalglinsende Krystaller, opløses i Vand med
kornblomstblaa Farve og sønderdeles ved Kogning
dermed, under Spaltning og Dannelse af
Toluylenrødt.
(O. C.). S. P.

Toluylenrødt, Neutralrødt, et
Tjærefarvestof af Sammensætningen C15H17N4Cl, der
hører til de saakaldte Eurhodiner. Det er et
mørkegrønt Pulver, som let opløses i Vand med
karmoisinrød Farve og i Alkohol med
fuchsinrød Farve og brunrød Fluorescens. T. farver
Bomuld, som er bejdset med Tannin og
Brækvinsten, blaaligrødt.
(O. C.). S. P.

Tolvfingertarm, se Tarmkanalen.

Tolvhannede (bot.), linnéisk Betegnelse for
Blomster med 12—20 Støvdragere. Eks.:
Kattehale, Reseda, Husløg o. a. »Tolvhannede« er 11.
Klasse i Linné’s System.
A. M.

tolv Tavlers Love kaldte Romerne de
Love, som efter Traditionen udarbejdedes af
Decemvirerne 451—50 f. Kr. De indeholdt uden
Tvivl for største Delen en Kodifikation af den
tidligere, ikke nedskrevne Lovgivning og kom
til at danne Grundvolden for hele den romerske
Ret. Børnene blev allerede i Skolen underviste
i dem. De var fra først af indgraverede paa
tolv Bronzetavler, som var opstillede paa
Torvet, men gik med Tiden til Grunde. Nu kendes
kun gennem senere juridiske Arbejder
Brudstykker af dem (udgivne af Schöll [Leipzig 1866]
og Voigt [Leipzig 1884]).
H. H. R.

Tolvøerne, Dodekanesien, Gruppe af
Smaaøer (hvoriblandt Patmos og Kos) ved
Lilleasiens Kyst, blev sammen med Rhodos besat af
Italienerne 1912 og har siden været i disses
Besiddelse. 1917 levede paa Øerne 100198
overvejende græsktalende Indbyggere.
M. V.

Tolypyrin, C6H4CH8 . N . NCH3 . CCH3 =
CH . CO, er en med Antipyrin homolog
Forbindelse af Pyrazolongruppen; bruges som
Antipyretikum i lignende Doser som Antipyrin.
E. K.

Tolysal er Tolypyrinets Salicylat, staar
følgelig i samme Forhold hertil som Salipyrin til
Antipyrin og faas direkte af Bestanddelene. Et
hvidt Salt, tungtopløseligt i Vand; anvendes
som Antipyretikum og Antirheumatikum i
Doser paa 1—2 g.
E. K.

Tom., Forkortelse af Tomus (s. d.).

Tom, Herregaard i Raade Herred,
Østfold Fylke, tidligere adelig Sædegaard.
Nuværende Skyld c. 130 Skyldmark. Ejedes i det
13. og 14. Aarhundrede af Medlemmer af de
norske Slægter Stumpe og Bolt. En
Menneskealder senere ejedes den af Slægten Galde,
derpaa af de danske Adelsslægter Schinkel,
Parsberg, saa af Huitfeldt, Tritschler og Lützow.
Sidstnævnte testamenterede Gaarden til
Statsminister Mathias Leth Sommerhielm, hvis Enke
Grevinde Christina Maria Lewenhaupt
afhændede større Dele af Godset, som efter hendes
Død 1845 blev solgt af Arvingerne for 70000
Spd. Godset har senere hyppig skiftet Ejere.
Af den herskabelige Bebyggelse er der lidet
tilbage.
M. H.

Tom [tåmj], Tomj, Flod i det vestlige
Sibirien, Guvernement Tomsk, udspringer i de
abakanske Bjerge, strømmer i nordnordvestlig
Retning, passerer Tomsk og udmunder i den højre
Bred af Ob efter et Løb paa 843 km. T. er
sejlbar indtil Kusnezk.
(H. P. S.). M. V.

Tomahawk [eng. ’tåmähå.k], de
nordamerikanske Indianeres Økse, der særlig fandt
Anvendelse i Krigen og kunde bruges saavel i
Nærkamp som til Kast. Ordet er af
Algonkin-Oprindelse og
sandsynligvis først optaget i
det engelske Sprog i
Virginia. I de senere
Aarhundreder har man
stedse anvendt
Økseblade af Jern eller
Messing af europæisk
Fabrikat, og hyppig
har Øsen været
indrettet saaledes, at den
tillige kunde gøre
Tjeneste som Pibe.
Oprindelig var T. en segl-
eller vinkelformet
Trækølle, ofte udstyret med
et Blad af Ben eller
Sten. Et saadant
overordentlig sjældent og
gammelt Eksemplar opbevares i Etnografisk
Museum i Kbhvn. Det stammer formodentlig
fra Irokeserne i New York. (Litt.: Holmes
i American Anthropologist, Bd X n. S.
[Lancaster 1908]; Birket-Smith i Journal de la
Soc. des Américanistes
, Bd XII [Paris 1920]).
K. B.-S.

Tomahawker.
Tomahawker.


Toman, persisk Guldmønt, à 200 Schahi =
10 Kran = 7,20 Kr.
(N. J. B.). H. J. N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free