Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Topelius, Zacharias, d. y. - Topete y Carballo, Juan Bautista - Topfagot - Topfrugtede - Topham, Francis William - Tophane - Tophejre - Tophue - tophugge - Tophus - Topik - Topin, Marius - Topinambur - Topinard, Paul - topiske Lægemidler - Topknop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et friskt Pust af Lune og Ungdomsfriskhed og
en varm Naturglæde. Derfor blev han som
allerede nævnt i første Linie Digter for Børn og
usammensatte Naturer, og de Bøger af ham,
der vandt størst Anerkendelse og altid vil vinde
ham ny Læsere, er hans 8 »Bøger«, »Läsning
for barn« (1865—96), hans to historiske
Romancykler, enkelte af hans Digte og hans
Læsebøger »Naturens bok« (1856) og »Boken om
vort land« (1875); derimod er hans Dramatik,
selv »Regina von Emeritz« (1854), svagere. T.’s
Samlede Skrifter udkom i 4 Serier 1899—1912.
(Litt: E. Vest, »Z. T.« [1905]; V.
Vasenius, »Z. T.« [1912—13]; I. Ahrenberg, »Z.
T.’s hundraårsminne« [1918]; S. Lagerlöf,
»Z. T.« [1918]).
O. Th.
Topete y Carballo [tå’pætæ-i-kar’walå],
Juan Bautista, spansk Søofficer og
Statsmand, f. 24. Maj 1821, d. 31. Oktbr 1885.
Indtraadte 1835 i den spanske Marine,
kommanderede 1860 Flaaden, som optraadte under
Krigen med Marokko, udmærkede sig senere
under Krigen med Peru og blev 1867
Kontreadmiral samt Chef for Flaadestationen i Cadiz.
Her tog T. 1868 meget virksom Del i Oprøret
mod Dronning Isabella, hans Skib var det
første, der hejste Frihedsflaget. Efter Dronningens
Forjagelse indtraadte han som Marineminister
i den provisoriske Regering, men kom snart i
Strid med Marskal Prim, da han understøttede
Hertugen af Montpensier’s Tronkandidatur.
Efter Prim’s Død var T. en kort Tid
Ministerpræsident. 1871—74 gentagne Gange
Marineminister, men trak sig, da Alfons XII blev
Konge, tilbage fra det politiske Liv.
C. B-h.
Topfagot eller Grenefagot kaldes det
Brændesortiment, i Reglen 7—18 cm i
Tværmaal, som faas af gamle Træers Grene og
øverste Stamende i Modsætning til Stamfagot,
der faas af yngre Træers Stamme.
C. V. P.
Topfrugtede, se Bladmosser.
Topham [’tåpəm], Francis William,
engelsk Maler og Tegner, f. 1808 i Leeds, d.
1877 i Cordoba. Faderen lærte ham
Kobberstikkerkunst. Da han 1829 kom til London,
uddannede han sig som Maler, baade i Olie- og
Vandfarve, blev Medlem af Institute of painting
in water colour og 1848 af Royal Academy og
malede talrige, for deres Farve (især
fortrinlige Akvareller), Tegning og livfulde Indhold
stærkt beundrede Folkelivsbilleder: »Irsk
Bondekone« (Dublin-Museet), »Børn«
(Liverpool-Galleriet), »Bønder i Pyrenæerne« (Victoria and
Albert Museum) — mange af hans Motiver var
fra Spanien — etc. Han var ogsaa Illustrator:
til Th. Moore’s »Melodies«, Burns’ Digte, hans
eget »Angler’s Souvenir« m. v. — En Søn af
ham, Francis W. W. T., f. 1838, blev
Historie- og Genremaler.
A. Hk.
Tophane, se Konstantinopel, S. 456.
Tophejre (Ardea comata), se Hejrer, S. 159.
Tophue, Toplue, en tidligere paa Landet
saavel i Danmark som i Norge meget brugt
Hovedbedækning, i Reglen forfærdiget af
Uldgarn. T. minder i Form om Jakobinerhue
(s. d.) og frygisk Hue (s. d.). (Se
Nationaldragt, S. 684).
tophugge kaldes det Arbejde at afhugge
Kronen paa et staaende Træ; det udføres, for
at Træet ikke ved Fældningen skal gøre stor
Skade paa de unge Træer eller Planter, som
staar under det. At t. kræver megen
Behændighed og stor Øvelse; oftest er Tophuggeren
forsynet med Stigsporer og har en Rem spændt
ringformet om sig selv og Træets Stamme.
Undertiden bruges det at t. et Træ, for at dets
værdifulde Stamme ikke skal slaa sig i Stykker
i Faldet.
C. V. P.
Tophus kaldes nogle Knuder, som optræder
i Huden eller under denne, hos Patienter, som
lider af ægte Gigt (Arthritis urica). De findes
fortrinsvis paa Ørerne som smaa hvidlige indtil
ærtestore Knuder, men kan ogsaa findes
andre Steder end paa Ørerne, og da særlig
omkring Leddene. De dannes hovedsagelig af
urinsure Salte. T. bliver undertiden ret store (indtil
dueægstore). Naar de brister, kan de give
Anledning til vanskeligt helende Saar eller Fistler.
H. I. B.
Topik (gr.) kaldes Læren om Opstillingen
og Udfindeisen af de Almensætninger, der
kommer til Anvendelse, naar et Bevis skal føres.
Denne Lære, der spiller en Rolle baade for
Filosofien og for Retorikken, blev i Oldtiden
ofte foredraget i særskilte Skrifter; særlig
findes saadanne af Aristoteles og af Cicero.
H. H. R.
Topin [tå’pæ], Marius, fransk Historiker,
(1838—95), Søstersøn af F. A. Mignet. Han blev
bekendt 1864 ved et Skrift om Kardinal Retz
(4. Udg. 1881), der blev prisbelønnet af
Akademiet; skrev endvidere L’Europe et les
Bourbons sous Louis XIV (1867) og L’Homme au
masque de fer (1869, 3. Udg. 1870), der ligeledes
blev prisbelønnet; endelig Louis XIII et Richelieu
(1876, 4. Udg. 1885), hvori han hævdede
Kongens Betydning over for hans store Minister.
E. E.
Topinambur, d. s. s. Jordskok, se
Helianthus.
Topinard [tåpi’na.r], Paul, fransk Læge og
Antropolog, f. i l’Isle d’Adam (Seine-et-Oise)
4. Novbr 1830, d. i Paris 20. Decbr 1911. T.
tilbragte Drengeaarene i Nordamerika, hvor
Faderen havde en stor Landejendom, men kom
1848 til Paris, hvor han studerede Medicin og
i 1860 tog Doktorgraden. Efter i nogle Aar at
have virket som Læge, opgav han 1871 dette
paa Foranledning af Broca (s. d.) og kastede
sig med stor Iver over Antropologien. Som
Broca’s Medarbejder og Efterfølger grundlagde
han den moderne Raceanatomi, til hvis
Udvikling han bidrog gennem stærkt besøgte
Forelæsninger ved École d’Anthropologie, som
Medarbejder ved Revue d’Anthropologie og som
Konservator ved det antropologiske Selskabs
store Samlinger. T. udgav i 1876 en mindre
Lærebog i Antropologi, som blev oversat paa de
fleste Kultursprog, og i 1884 den store Eléments
d’Anthropologie générale, i mange Aar stærkt
benyttet som den bedste Haandbog i Faget.
S. H.
topiske Lægemidler, Lægemidler, der
anvendes paa et bestemt, begrænset Parti af
Legemet (lokalt), altsaa hovedsagelig udvortes (f.
Eks. Ætsmidler o. l.).
(Lp. M.). P. H.
Topknop = Endeknop kaldes især paa
træagtige Planter den øverste Knop paa
Topskuddet, bestemt til at fortsætte dettes Vækst
næste Aar. Af Hensyn til Træstammens Form
er det magtpaaliggende at skærme T. mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
