Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Topknop - Topkvas - Toplansvinkel - Toplent - Toplærke - Toplægter - Topmejse - topocentrisk - Topograf - Topografi - topografisk Anatomi - Topolias - Topolnica - Topologi - Toponomastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overlast eller Angreb allerede paa de smaa
Planter.
C. V. P.
Topkvas kaldes det Brændeved under 7 cm’s
Tværmaal, der faas af Grenene og den øverste
Ende af Stammen, og som aflægges i »Bunker«
af bestemte ydre Maal (se Top og
Udhugskvas).
C. V. P.
Toplansvinkel (mat.), to Planers Vinkel, se
Rumvinkel.
Toplent (Søv.), et Tov, der gaar fra
Nokken (Yderenden) af en Raa skraat opefter
gennem en Blok eller Kovs paa Mast eller Stang
og ned til Dækket eller Mærset. T. bruges til
at bevæge eller stille Raaen i det vertikale
Plan (jfr. Top).
(C. L. W.). C. B-h.
Toplærke, se Lærker, S. 239.
Toplægter, se Træ.
Topmejse (Parus cristatus), se Mejser, S. 860.
topocentrisk (gr.), se geocentrisk.
Topograf (gr.) benævnes i Alm. saavel den,
der har de faglige topografiske Kundskaber og
Indsigt i de tilsvarende praktiske
Arbejdsmetoder, som den, der udøver topografisk
Virksomhed, navnlig som Livsgerning (se i øvrigt
Topografi).
M. S.
Topografi (gr.), Stedbeskrivelse, i egentlig
Forstand, en i Enkelthederne gaaende Skildring
af geografiske Lokaliteter eller en Egns, en
Landsdels eller et helt Lands udførlige
Beskrivelse af Jordbundens Form, Beskaffenhed og
Udnyttelse til Dyrkning, Søer og Vandløb,
Beboelsesforhold, Samfærdselsmidler o. s. v. (f.
Eks. Trap’s: »Statistisk topografisk Beskrivelse
over Danmark«). Som oftest bruges
Benævnelsen om Kortarbejder, der fremstiller de
ovenfor nævnte Enkeltheder (topografiske Kort);
endelig anvendes Betegnelsen ogsaa paa Læren
om disse Korts Fremstilling (Lærebøger i T.).
De topografiske Korts Tilvejebringelse, der
udgør den allerstørste Del af den topografiske
Virksomhed, er i Kulturlandene henlagt under
særlige Statsinstitutioner (topografiske Korps,
topografiske Bureauer, topografiske Afdelinger,
geografiske Opmaalinger o. s. v.), der som
oftest er militært organiserede og indordnede
enten i Generalstaben eller dog under et militært
Ministerium. For Danmarks Vedkommende
varetages denne Tjeneste af Generalstabens
topografiske Afdeling, der har været i planmæssig
Virksomhed siden 1842, i Norge af »Norges
geografiske Opmaaling«. Arbejdsmetoden er i de
forskellige Lande væsentlig den samme:
Grundlaget for den rationelle topografiske Opmaaling
er en Triangulation (s. d.), hvorved den
indbyrdes Beliggenhed af et Antal saakaldte
Fikspunkter meget nøjagtigt bestemmes. Disse
Punkter indkonstrueres paa det Papir, hvorpaa den
egentlige Opmaaling skal indtegnes, efter at
deres Plads paa den krumme Jordoverflade
gennem en eller anden Kortprojektion (se
Landkort) er reduceret til den tilsvarende
paa en plan Flade.
Inden for den saaledes skabte Ramme og
gaaende ud fra Fikspunkterne bestemmes
yderligere saa mange Detailpunkter, at alle de
Genstande, som skal optages paa Kortet, paa
simpel Maade, f. Eks. ved Afskridtning eller
endog, paa Øjemaal, kan indtegnes. Disse
Detailpunkter kan bestemmes paa forskellig
Maade, men ved en topografisk Opmaaling
anvendes hertil sædvanlig Maalebord (s. d.), paa
hvilket der er opstillet et Instrument, hvormed
Retning og Afstand til et Punkt kan bestemmes;
Punktets Beliggenhed afmærkes da straks paa
det Tegnepapir, som er udspændt paa
Maalebordet, og hvorpaa Fikspunkterne er
indkonstruerede. Ved denne Detailmaaling bestemmes
tillige Punktets Højde, idet man gaar ud fra
tidligere ved almindeligt Nivellement fundne
Højder. Ved den danske topografiske
Opmaaling benyttes paa Maalebordet et saakaldt
»Universalinstrument«, hvormed alle de 3 nævnte
Bestemmelser kan udføres, og
Originalmaalingen, som tidligere foretoges i
Maalestoksforholdet 1:20000, udføres nu i 1:15000 eller —
for Købstæders og mindre, men særlig
betydningsfulde, Arealers Vedkommende — i en
større Maalestok. Om topografiske Kort, se i øvrigt
Landkort og for Norges Vedkommende
Norges geografiske Opmaaling.
(E. C. Rasmussen). M. S.
topografisk Anatomi, se Anatomi.
Topolias, se Kopais.
Topolnica [tåpål’nitsa], Biflod til den øvre
Del af Maritzas venstre Bred i det nordvestlige
Bulgarien. Ved dens Udmunding ligger Byen
Tatar-Basardschik.
N. H. J.
Topologi (gr.), Stedlære, Stedkundskab.
Toponomastik (gr.) kaldes den Del af den
topografiske Virksomhed, som omfatter
Behandlingen af Stednavnene, paa de topografiske
Kort. Idet der ses bort fra det rent tekniske
(Navnenes Placering, Skriftens Art og
Størrelse m. m.), skal her alene omtales den
Skrivemaade (Bogstavering), som er anvendt paa den
danske Generalstabs Kort. Som bekendt kan
man her i Landet finde samme Stednavn
skrevet paa flere, undertiden endog mange Maader,
idet — rent bortset fra det private Liv — de
forskellige Administrationsgrene hidtil hver for
sig tilsyneladende har benyttet den Form, som
mere tilfældigt er kommet dem i Hænde, uden
nærmere Undersøgelse. Egentlig er det kun den
topografiske Afdeling, som fra sin Oprettelse
1842 har gjort Stednavnene til Genstand for en
systematisk Behandling, forinden de optoges
paa Kortene. Navnene med Bemærkninger om
den stedlige Udtale m. m. indsamles under
Opmaalingen, men først hjemme foretages den
Undersøgelse, hvoraf den formentlig rigtigste
Skrivemaade fremgaar. Ved Fastsættelsen af
Navnebehandlingen fik den kendte Sprogmand,
Professor N. M. Petersen, som paa dette
Omraade var Generalstabens Konsulent, den
overvejende Indflydelse, og Grundreglen, som siden
er blevet fulgt, er, at Navnene skal skrives
efter den nuværende Udtale henført til
Oprindelsen. Denne Regel giver imidlertid et
betydeligt Spillerum, eftersom der kan tillægges det
ene eller det andet større eller mindre Vægt,
og i Begyndelsen var der Tilbøjelighed til at
lade Oprindelsen, hvor denne kendtes, være
stærkt fremtrædende i Navnet, selv om
Skrivemaaden derved blev ret afvigende fra den
tilvante. Da der tilmed i enkelte Tilfælde kunde
være begaaet Fejltagelser, gav Navnene i
mange Kredse Anledning til Kritik, og til Dels
paavirket af denne gled Generalstaben en Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
