- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
638

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torsminde - Torsnes - Torso - Torsslow, Olof Ulrik - Torsteinson, Torstein - Torstenson, Lennart

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

brødes gennem den Klitrække, der lukker for
Fjorden, ved en Stormflod 1741 og holdt sig
aaben til 1804; men efter den Tid har det
hyppigere og hyppigere været tilbøjeligt til at sande
til, saa at det maa holdes aabent ved
Udgravning. Ved Forsøg paa at udtørre en Del af
Fjorden anlagde man 1868—70 noget N. f.
Mindet Torsminde Kanal og Sluse med
store Bekostninger og lukkede Mindet; men
1885 opgav man Forsøget og aabnede atter det
gamle Minde. Se i øvrigt under Nissum
Fjord
.
(H. W.). M. S.

Torsnes Herred, Tune Sorenskriveri,
Sarpsborg Politidistrikt, Østfold Fylke, 38,3
km2 med (1920) 1398 Indbyggere. Herredet,
som svarer til T. Sogn af Borge Præstegæld,
omgives af Herrederne: Hvaler, Kraakerøy,
Borge og Skjeberg samt Fredrikstad By. Det
er et Kystdistrikt mellem Singlefjordens Arm
Tosekilen og Østerelven ved Fredrikstad.
Kysten er indskaaret med mange grundede Kiler
og omgivet af en Uendelighed af Øer, Holme og
Skær. Landet er opfyldt af Smaaknauser, tyndt
skovbevokset, som i Tose Varde naar op i 73 m.
Der er ingen Elve, kun nogle smaa Bække. Af
Arealet er 9,92 km2 Ager og Eng, 11,7 km2
Skov, 0,64 km2 Ferskvand; Resten er Udmark
og Myr. Den vigtigste Næringsvej er Jordbrug.
Fiskeværene har dog ogsaa nogen Betydning,
samt Stenhuggerierne. I Herredet ligger Torsø
(eller Tose) Herregaard. Ved Bunden af
Tosekilen ligger Tosekilen Søbad, meget besøgt af
Fredrikstads Indbyggere. Antagen Formue 1922
var 4,8 Mill. Kr og Indtægt 1412000 Kr.
M. H.

Torso (ital.), Kroppen af en Billedstøtte,
uden Lemmer og gerne ogsaa uden Hoved.
Den antikke Kunst fremviser naturligvis mange
Eksempler paa T.: den berømte T. af Herakles
(»T. fra Belvedere«) i Vatikan-Samlingen, T. af
den saakaldte Ilioneus i Münchens Glyptotek, af
Eros fra Centocelle (Vatikanet) etc.
A. Hk.

Torsslow [’tårslå.v], Olof Ulrik, svensk
Skuespiller og Teaterdirektør, f. 18. Decbr 1801
i Sthlm, d. 1. Septbr 1881 smst. T. blev 1816
Elev ved Kgl. Teatern i Sthlm, hvis Leder,
Lars Hjortsberg, fik Interesse for ham; 1819
ansattes han og vandt hurtig Publikums
Yndest og de Kyndiges Opmærksomhed ved sin
Ild og Kraft i Roller som Mortimer i »Maria
Stuart«, Figaro i Beaumarchais’ »Figaro’s
Bryllup«, Max i »Wallenstein’s Død« og
Shakespeare’s Hamlet. Midt i sin Udvikling ramtes
han af et Ulykkestilfælde, som 1834 tvang ham
til at tage Afsked, men skønt han for bestandig
var halt, opgav han ikke sin Kunst; tværtimod
uddybede Ulykken ham, saaledes at han
efterhaanden blev Sveriges betydeligste
Karakterfremstiller. Indtil 1843 var hans Virkeplads
Djurgårds-Teatern, Provinsscenerne og
Finland, derefter tog han Ansættelse ved Nya eller
Mindre Teatern, som han ledede fra 1846—54,
og hvor han spillede et forskelligartet
Repertoire, der omfattede baade Macbeth og Michel
Perrin, Kong Lear og Ludvig XI; hans
Fremstillinger var prægede af Skarphed og Klarhed,
af Kraft og Menneskekundskab. 1856 vendte han
tilbage til Kgl. Teatern som Sceneinstruktør,
uden at han dog blev den Reformator, som
man havde savnet og ventet; i denne Stilling
virkede han til 1861 og optraadte nu og da,
sidste Gang 15. Maj 1863 som Michel Perrin.
T. oversatte og bearbejdede adskillige Stykker
og forsøgte sig et Par Gange som selvstændig
Forfatter. Paa sin 75 Aarsdag modtog han af
Venner og Beundrere en Hædersgave paa 10000
Kr. Han efterlod nogle karakteristiske
Tegninger af sine Kolleger, som siden har fundet
Optagelse i G. Nordensvan’s svenske
Teaterhistorie. (Litt.: Johs. Svanberg, »Kungl.
Teatrarne«, I [Sthlm 1917]).

T.’s Hustru Sara Fredrika T., født
Strömstedt, f. 11. Juni 1795 i Sthlm, d. 18.
Juni 1859 smst., begyndte ogsaa sin Bane ved
Kgl. Teatern i Sthlm og fulgte senere sin
Ægtefælle til de Scener, hvor han virkede.
Først anvendtes T. som Altsangerinde, men
efterhaanden aabenbarede hun Temperament og
Følelse i Roller som Dronning Elisabeth i
»Maria Stuart«, Lady Macbeth, Lucrezia Borgia og
navnlig Gadule i »Esmeralda«, Skikkelser, der
gav hende Navn af »Sveriges Rachel«. Hun
raadede i øvrigt ogsaa over en bred, godmodig
Komik, der kom til Gennembrud i adskillige
Lystspilroller. 1853 trak hun sig tilbage til
Privatlivet. (Litt.: Fr. Hedberg, »Svenska
Skådespelare« [Sthlm 1884]).

To af T.’s Børn fulgte i Forældrenes Spor.
Om Datteren Helfrid T., se
Kinmansson. Sønnen, Sten Harald T., f. i
Kristianstad 10. Febr 1838, d. 7. Decbr 1909 i
Sthlm, debuterede 1857 paa Operaen i Sthlm,
hvor han indtil sin Afgang 1888 var en nyttig
Sanger i Tenor- og Barytonpartier af anden
Rang. T. var ogsaa en dygtig Landskabsmaler
og som saadan Medlem af »Fria konst. akad.«
i Sthlm fra 1869.
R. N.

Torsteinson, Torstein, norsk Maler, f.
i Oslo 1876. I sit 22. Aar begyndte han at male,
kom paa det Tidspunkt til Paris, hvor han
blev Elev af den berømte engelske Maler
Whistler. Senere har han gentagne Gange maattet
afbryde sin kunstneriske Virksomhed, men har
dog udviklet sig til en af de fineste Kolorister
i yngre norsk Kunst og har tillige Følelse for
klar Form, vakker Billedvirkning og pointeret
Karakteristik. Hans Kunst har et udpræget
artistisk Tilsnit med Uvillie mod enhver litterær
Tendens. Han har ogsaa modtaget Inspiration
fra Edv. Munch’s Kunst. T. maler baade
Landskaber og Figurer samt Stillleben, særlig
Høns og Blomster. Han opholdt sig c. 15 Aar i
Paris; først for et Par Aar siden bosatte han
sig i Asker ved Oslo. Han udstillede første Gang
separat i Oslo Vaaren 1899, senere bl. a. i
Kunstforeningen i Oslo og i de sidste Aar
gentagne Gange hos Blomqvist. Billeder af ham
bl. a. i Nationalgalleriet i Oslo.
C. W. Sch.

Torstenson [’tårstənsån], Lennart, svensk
Feltherre, f. 17. Aug. 1603, d. 7. Apr. 1651. T.
tilhørte en adelig Familie, som stod i
Opposition til Hertug Karl (Karl IX), men ansattes
ikke desto mindre som Kammerpage hos
Gustaf II Adolf. Sin første krigerske Uddannelse
fik han i nævnte Konges livlandske og først og
fremmest preussiske Felttog og blev 1629 Oberst
for Artilleriet, i hvilken Egenskab han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free