Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tovbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drivkraften faas paa forskellig Maade. Ved T., der
væsentligst er beregnet til Transport af Sten,
Træ, Jord m. v. fra højere liggende Steder,
udnyttes Lasten, saaledes at den
nedadgaaende, læssede Vogn trækker den opadgaaende,
tomme Vogn; Hastighedens Regulering sker
ved Baand- eller Bakkebremser, der er
anbragt paa Tovskiven. Bruges T. ogsaa til
Befordring af Gods opad eller til Personer,
forsynes Vognene med Beholdere, hvori der kan
anbringes en ekstra Belastning, hvis Størrelse
afpasses efter Forskellen i den op- og
nedadgaaende Vogns Vægt med Last; da man i
Reglen nemt og billigt kan skaffe Vand ved Banens
øverste Ende, benyttes dette som
Ekstrabelastning i den nedadgaaende Vogn, hvoraf det atter
udtømmes ved den nederste Ende af Banen.
Den første egentlige T. til Personbefordring
var vistnok den, der blev anlagt ved Lyon
1862 af Ingeniørerne Molinos og Pronier
og var udført efter foranbeskrevne Princip.
Personvognene er i Almindelighed bygget
trappeformet (se Fig. 2) med 25 à 50 Sidde- og
Staapladser; under Vognbunden findes
Vandbeholderne, der kan rumme indtil 7000 l Vand.
Sporvidden er 0,75 à 1,2 m, oftest 1 m, og den
største Stigning er 620 ‰ (c. 1 : 1,6); midt i
Sporet findes i Reglen en Tandstang (se Fig.
1), hvori Tandhjul, anbragt paa Vognens
Løbehjulsaksler, griber ind; Hastigheden er 1 à 2
m i Sekundet, og den reguleres her ved
Bremsning paa Tandhjulene; i øvrigt findes for det
meste 4 forskellige Bremser, af hvilke den ene
virker automatisk, hvis Træktovet skulde gaa
itu. Da Vægten af dette Tov for den nedad-,
henholdsvis opadgaaende Del ændrer sig med
Vognens Stilling paa Banen, søger man at
regulere dette Forhold ved under Kørslen at
udtømme en dertil svarende Mængde af
Vandballasten eller ved at anbringe et
Kontravægtstov i Vognens nederste Ende,
gaaende over en Tovskive ved Banens nederste
Station. Foruden at benytte Vandets Vægt til
direkte Drivkraft kan man ogsaa faa den ud
over Tyngdekraften nødvendige Kraft til
Driften ved Hjælp af en Kraftmaskine, der oftest er
elektrisk, men ogsaa kan være en
Forbrændingsmotor eller Dampmaskine. Da
Vandkraften næsten altid er lettilgængelig, benyttes
denne til Fremstilling af den elektriske Strøm
til Driftsmaskinerne, der i Reglen er anbragt
ved Banens Top; der bruges hyppigst trefaset
Vekselstrømsmotorer med 30 à 150 H. K.;
Motorerne understøttes af den nedadgaaende Vogns
Tyngdekraft. Hastighedsreguleringen og
Standsningen sker fra Maskinstationen, medens
Fastholden af Vognene i Tilfælde af Tovbrud sker
ved, at en Tangbremse paa Vognene
automatisk griber omkring de kileformede
Skinnehoveder. Disse T. er i øvrigt bygget som de
først omtalte; kun mangler hyppigt
Tandstangen; en Undtagelse herfra er dog
Bürgenstock-Banen og Monte San-Salvatore-Banen
(Schweiz); denne sidste T. er enkeltsporet med
Maskinanlægget midtvejs, hvor de Rejsende
maa stige om. Længere Baner maa deles i to
(f. Eks. Niesenbanen, 3524 m lang) eller tre
(f. Eks. Stanzerhornbanen, 3915 m lang)
Strækninger med een, henholdsvis to Omstigninger;
hver Strækning har sit uafhængige
Maskinanlæg. Den største Stigning (700 ‰) findes paa
Virglbanen (Tyrol), og Kurveradius varierer
fra 120 til 600 m. De faste T. danner
Overgangen til Elevatorerne, der egentlig godt kan
betegnes som T. med fuld lodret Stigning. En
særlig Udførelsesform for T. er Agudio’s
System, hvor man, for at kunne benytte et
tyndere og mindre vægtigt Tov, lader dette
passere et særligt Køretøj (Lokomotor),
hvor der finder en Tovhastighedsændring Sted
fra 12 til 3 m i Sekundet, og som trækker
Vogntoget; en saadan T. fører op ad Superga
ved Turin. T. bruges ogsaa af og til indskudt
paa almindelige Banestrækninger med
Lokomotivdrift for at undgaa at gøre disse længere
end højst nødvendig (Sløjfer) og for at faa
en større Sikkerhed ved Kørslen op og ned ad
Stigningen. Der fandtes tidligere en saadan 2,5
km lang Strækning med 33 ‰ Stigning
mellem Erkrath og Hochdahl paa
Düsseldorf—Elberfeld-Banen, men navnlig er den paa den
saakaldte Serrabane fra Havnen Santos til
Byen São Paulo i Brasilien indskudte
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
