- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
711

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Travsport - Traz-os-Montes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bringer Fordel. Traverens Træning begynder
allerede saa smaat i 1 Aars Alderen, men
Traveren deltager først i Løb som 2-aarig, Alderen
regnet ligesom for Væddeløbshesten fra 1. Jan.
i det Aar. den er født.

En meget væsentlig Rolle baade under
Træningen og Løbene spiller naturligvis Seletøjet,
Forspændingen og det øvrige Udstyr. Seletøjet
er i Almindelighed Bringesele, formentlig fordi
denne kan gøres lettere end Kumteselen. For
øvrigt har en Amerikaner konstrueret en
Traversele, »To-Minuts-Selen«, der hverken har
Bringestykker eller Kumte, og som særlig er
hensigtsmæssig til Heste med tynd og følsom
Hud paa Bringen. Navnet stammer fra, at
Opfinderen haabede, at denne Sele, som giver stor
Skulderfrihed, skulde gøre Udslaget til, at den
engelske Mil kunde traves paa 2 Minutter, hvad
man dengang endnu ikke havde naaet. Ved
Hovedtøjet bemærkes særlig Optømmen, der i
Reglen føres fra Næsen over Panden og mellem
Ørerne til Vandkappen. Den modvirker Hestens
Evne til at galopere. Sulkyen er af
Hickory-Træ og har Luftringe og Kuglelejer. Den høje
Sulky, som er den almindeligste, kan spændes
tæt ind til Hesten, som derved har bedre
Herredømme over den. Den lave,
Long-shaft-Sulkyen, maa længere fra Hesten, for at der
kan blive Plads til Bagbenenes Bevægelser, og
den er tungere at trække.

Til Beskyttelse for Benene, som ofte er ret
udsatte for Slag og Strygninger under Benenes
voldsomme Bevægelser i den stærke Trav,
bruger man Gamasker, og særlig værnes Krone og
Hov ved Overtræk eller Støvler af Gummi eller
Læder. Under Træningen gør man undertiden
disse Støvler tungere for at faa Hesten til at
løfte Benene stærkere og svinge dem længere
frem. I samme Øjemed bruger man Taavægte
af Metal, som skrues fast paa Skoen fortil, eller i
Gummiringe, der er fyldte med Hagel, om
Koden. Disse sidste Midler er det ikke tilladt
at bruge under Løbene. En enorm Betydning
har Beslaget, blandt andet har Beskæringen,
og derigennem Hovens Stilling under Afsvinget
fra Jorden, megen Indflydelse paa Hurtigheden.

Løbene foregaar enten saaledes, at Distancen
kun løbes een Gang, eller som Heatløb (s. d.).
Med Hensyn til Handicap s. d. Starten
foregaar vistnok overalt i Europa fra langsom
Gangart, i Amerika derimod flyvende (se
Start). Distancen varierer i Europa fra 1000
til over 4000 m, i Amerika er Løbene saa godt
som altid paa 1 engelsk Mil (1609 m). Løbene
foregaar i Reglen for Sulky, men en Del Løb,
særlig i Frankrig, dog ogsaa under Rytter.

Minimumsvægten er i Danmark for Kusk med
Sæde eller Bolster 75 kg.

Rekord (s. d.) for en Traver opgives i
Amerika som Regel for 1 engelsk Mil, i Europa
derimod pr km. En Sammenligning af
amerikanske og europæiske Rekorder lader sig
altsaa, selv bortset fra den forskellige Startmaade,
ikke godt udføre; thi det er givet, at en Hest
bruger længere Tid pr km i et Løb paa f. Eks.
c. 3000 m, som er den almindelige
Derbydistance, end pr km paa en engelsk Mil. Man har
dog opstillet Tabeller, som skulde gøre det
muligt at lade amerikanske og europæiske
Travere starte sammen under nogenlunde lige
Forhold. I Europa er man efterhaanden gaaet helt
bort fra Udligning paa Grundlag af opnaaet
Hastighed, men har optaget en Udligning paa
Grundlag af et Pengepræmie-System.

For godt 100 Aar siden blev den engelske
Mil i Amerika travet paa 2 Min. 56 Sek., og
I man troede det umuligt at naa derunder. Ved
Udgangen af 1925 havde i Amerika alene c.
40000 Heste travet den engelske Mil paa 2 Min.
30 Sek., og ved Udgangen af s. Aar stod den
amerikanske Hingst Peter Manning med
Verdensrekord 1 Min. 56 3/4 Sek. for en engelsk
Mil. Paa længere Distancer er der i Amerika
travet 2 Mil i 4 Min. 17 Sek., 10 Mil i 26 Min. 15
Sek., 100 Mil i 8 T. 55 Min. 53 Sek., alt for
Sulky. Under Sadel er Rekorderne ikke saa
gode.

Grunden til de bedre Rekorder maa ikke
alene søges i, at Hestene er blevne bedre. Baade
Baner, Seletøj og Vogne er blevne forbedrede,
og Kendskabet til Sporten er gaaet frem, hvad
der vel bl. a. medfører, at der køres bedre. De
bedste amerikanske Trænere advarer saaledes
indtrængende imod den tidligere ret
almindelige Fejl, at man under Kørselen lader Hesten
ligge for tungt paa Bidet. Det stærke Tryk fra
Tømmen besværer ikke alene Aandedrættet,
men bevirker tillige, at Hesten kommer til at
trække en Del af Køretøjets Vægt med Munden.
For at udvikle sin bedste Hurtighed maa Hesten
tværtimod kunne lægge sig frit og bekvemt
frem i Selen og gaa blødt og fjedrende til
Bidet.
(C. G. B.). O. P.

Traz-os-Montes [’traз-uз-mõntə∫],
Tras-os-Montes, Provins i det nordøstlige Portugal,
ligger N. f. Douro og grænser mod S. til Beira,
i mod V. til Entre-Douro-e-Minho og mod N. og
Ø. til Spanien. Arealet er 10783 km2 med (1920)
405800 Indbyggere eller c. 40 paa 1 km2. T.,
der er den eneste af Portugals gamle Provinser,
som ikke har Kyststrækning, har Navn efter
sin Beliggenhed »hinsides Bjergene« for
Kystbeboerne. Det er et Bjergland eller rettere et
Plateauland, hvis Niveau gennemsnitlig ligger
700 m o. H. Provinsen er højest mod N. paa
Grænsen af Galicien og skraaner mod S. og SV.
til Grænsefloden Douro. Til Douro strømmer
Bifloderne Sabor, Tua og Tamega og til
Atlanterhavet Cavado. Længst mod V. i T. har
Bjergsiderne et ret fugtigt Øklima, og Tamega er
vandrig til alle Aarstider. Den egentlige
Højslette har derimod Fastlandsklima med lang,
kold Vinter og en hed Sommer, og Tua og
Sabor er næsten vandløse om Sommeren.
Højsletten er gold og øde eller dækket med
Hedevegetation; hist og her paa Højene vokser der Skov.
Frugtbare, veldyrkede Egne findes kun langs
Douro og dens Tilløb. I de lavere sydvestlige
Egne dyrkes Korn samt Vin, Oliven, Oranger
og Mandler, medens der i de øvre Dalstrøg
særlig avles Hør og Hamp. Industri og Handel er
uden Betydning. Befolkningen er hverken
oplyst eller driftig og leverer stadig et betydeligt
Kontingent af Udvandrere til Brasilien. T., hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0719.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free