Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Treenighed - Tref - Tre Faldwyn - Trefarvefotografi - Trefarveprojektionsapparat - Trefarvetryk - Trefingersildre - Trefingerurt - trèfle - Trefod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
personlige Forskel kommer til at træde tilbage.
I Modsætning hertil hævdede de tre store
kappadokiske Kirkelærere (Basilius og
Gregor’erne) Forskelligheden inden for Enheden. Ved
dem kom den Formel til Herredømmet, som
siden er blevet almindelig anerkendt: Tre
forskellige Subjekter (Hypostaser) inden for een
guddommelig Væsensenhed (Substans eller
Natur). Herved er den græske Kirke blevet
staaende. I den vesterlandske Kirke optager
Augustin paa ny Problemet og gør nu
Enhedssynspunktet gældende paa energisk Maade. Han
overvinder saaledes vel den Subordination, der
var blevet tilbage, men han nedsætter derved
tillige saa stærkt Personernes Selvstændighed
over for hinanden, at de nærmest kun kommer
til at fremstille sig som Relationer inden for
den ene og samme Guddom. Det er hans
Tanker, som er udtalte i det med Urette benævnte
Symbolum Athanasianum, der menes at være
udpræget i Sydgallien i 6. Aarh. (Litt.: F. C.
Baur, »Die Lehre von der Dreieinigkeit und
der Menschwerdung Gottes«, I—III [1841—43];
Meier, »Die Lehre v. d. Trinität in hist.
Entwickl.« [1844]; A. Harnack, »Lehrbuch
der Dogmengesch.«, I—III [1894-97]).
F. C. K.
Tref [træf], se trèfle.
Tre Faldwyn [tre-’få.£dwin?], By i Wales,
se Montgomery.
Trefarvefotografi gaar ud paa ved
Fotografiens Hjælp at dele Farverne i en flerfarvet
Original i tre Hovedfarver, der atter lader sig
forene til alle Farver og Farvenuancer.
Fremgangsmaaden er den, at man med et fotografisk
Kamera tager tre Optagelser, — uden at
Fotografiapparatet og Originalen under hele
Arbejdet flyttes det mindste — gennem tre
forskellige Farvefiltre paa tre særligt præparerede
fotografiske Plader; ad denne Vej fremstiller
man tre Negativer efter samme Original, og
hvert Negativ svarer til en af de tre
Hovedfarver: Gul, Rød og Blaa. De tre Negativer kan
tages det ene efter det andet med samme
Kamera, men man har ogsaa konstrueret
Fotografiapparater, der tager dem alle tre paa een
Gang, idet de tre Filtre og de tre tilsvarende,
lysfølsomme Plader befinder sig i Kameraet
samtidig; Billedet, der dannes ved Hjælp af
Objektivet, deles af spejlende Flader i tre
Billeder, af hvilke der vil falde et paa hver af de
tre lysfølsomme Plader. Efter de tre Negativer
kan man fremstille tre eenfarvede Billeder,
hvert i en af de tre Hovedfarver, og ved paa
passende Maade at anbringe disse over
hinanden kan man faa et enkelt Billede, der
tilnærmelsesvis har Originalens Farver. Metoden kan
anvendes til Lysbilleder, Autotypi, Lystryk,
Farvelitografi m. m. Princippet er endvidere
anvendt ved Farvefotografering med
Autokromplader. Metoden er først angivet af Louis
Ducos du Hauron (s. d.).
C. E. A.
Trefarveprojektionsapparat, et
Lysbilledapparat, ved hvilket man kan projicere tre
eenfarvede Billeder i de tre Grundfarver saaledes,
at de nøjagtigt dækker hinanden paa
Lysbilledskærmen. Derved opstaar et naturfarvet
Billede, dersom Enkeltbillederne er optaget ved
Trefarvefotografering, og dersom de tre Farver
af Enkeltbillederne er valgt rigtigt og rigtigt
indbyrdes afstemt. T. kan anvendes saavel ved
Lysbilleder som levende Billeder.
C. E. A.
Trefarvetryk, Reproduktionsmetoder, ved
hvilke man ved Hjælp af tre eenfarvede
Trykplader kan fremstille et enkelt Billede med alle
Naturens Farver. Som Grundlag tjener
Trefarvefotografien. T. anvendes ved Autotypi,
Lystryk, Farvelitografi, Gummitryk m. m. Se
Farvetryk, S. 776.
C. E. A.
Trefingersildre, se Saxifraga.
Trefingerurt, se Sibbaldia.
trèfle 8’træfl] (fransk, tysk »Treff«), Kløver,
»Tref« i Kortspil.
Trefod. Kogekar anbragtes i Grækenland og
Italien fra ældgammel Tid paa et trebenet Stel
over Ilden; simple T. til denne Brug var
almindeligt Bohave hele Oldtiden igennem. I de
homeriske Digte omtales T. derfor ofte; de
fandtes i ethvert velordnet Hjem, kunde være store
og kostbare (et Pragtstykke siges at være 12
Okser værd) eller kunstfærdig indrettede (med
Hjul under Benene) og nævnes ofte som
Kamppris i Idrætskampe eller som Gave til
Gæstevenner; det sædvanlige Materiale var, ligesom
senere, Bronze. Fra den ældste historiske Tid
hørte T. ogsaa til det regelmæssige
Tempelinventar. Den fandt saaledes tidlig en
Anvendelse, der forklarer, at det simple
Køkkenredskab kunde omdannes til et smagfuldt formet
og kunstnerisk smykket Pragtstykke: Benene
gjordes høje og udsmykkedes paa forskellig
Maade, Kedelen blev fast forbunden med Stellet
og fik i Forhold til Benene kun ringe Størrelse.
Bronzetrefødder af denne Art kendes allerede
fra den geometriske Stilperiode; mange
Brudstykker er saaledes fundne i Olympia, hvor de
har været opstillede som Votivgaver. Foroven
havde disse ældre T. (ligesom Kedelen, hvoraf
de var udviklede) to store Bærehanke; fra
Slutningen af 6. Aarhundrede før Kristus
forandredes Hankenes Antal til tre, svarende til
de tre Ben. Disse endte sædvanlig forneden i
Løvekløer; i øvrigt kunde T. være smykket med
Ornamenter af forskellig Art. Fra 6.-5.
Aarhundrede f. Kr. haves flere T., hvis Stel bærer
 |
| Vasebillede i Antiksamlingen i Kjøbenhavn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
