- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
732

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trepanation - Trepang - Trepas - Trepka, Johan Christian Mathias - Tréport, Le - Trepov, Alexander Fedorovitsch - Trepov, Dimitri Fedorovitsch - Tresa - Treschow

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjernen eller dens Hinder (Svulster, Abscesser,
Blødninger m. m.). Operationen kan udføres paa
forskellig Maade, har derfor forskellige Navne,
man taler foruden om T. om Resektion af
Kraniet, osteoplastisk T. o. s. v. Tidligere udførtes
T. som oftest med Trepan (s. d.) eller med
Mejsel, udføres nu i Reglen med helt andre
Instrumenter, hyppigst Bor og Fræser, drevne
med elektrisk Drivkraft.

T. er i øvrigt en meget gammel Operation;
det kan endog paavises, at den er udført i
Stenalderen, og der har endog i nyere Tid fundet
T. Sted hos den ny Tids Stenalderfolk i
Polynesien. Disse T. synes at have haft religiøse
Formaal. Ogsaa længere nede i Tiden er
religiøst indicerede T. forekomne.

T. anvendes foruden om Aabning af Kraniet
tillige i overført Betydning om Aabning af
Knogler; saaledes kalder man Aabningen af
Marvhulen i de store Rørknogler en T. Ogsaa ved
flade Knogler som Brystben og Bækken har man
talt om T. Til disse saakaldte T. anvendes oftest
Mejsler. Det er som Regel for at tømme
Abscesser inden for Benfladen, at man
foretager disse T.
(E. A. T.). V. Sch.

Trepang, se Søpølser, S. 1061.

Trepas, se Dreipasz.

Trepka, Johan Christian Mathias,
dansk Oberst, f. i Kbhvn 28. Decbr 1809, falden
ved Isted 25. Juli 1850. Han blev 16 Aar
gammel Sekondløjtnant ved sjællandske Jægerkorps
og 1833 Premierløjtnant. 1837 gennemgik han
som Kaptajn i Generalstaben et Kursus paa
den franske Generalstabsskole og blev Major
1846; han blev ansat ved 13. Bataillon og
kommanderede denne under Treaarskrigen. T. blev
Oberstløjtnant efter at have deltaget i Kampene
ved Nybøl og Dybbøl samt ved Bjerning,
hvorefter han 1849 laa paa Als uden at komme i
Fægtning. Udnævnt til Oberst 1850 var han med
24. Juli, medens hans Bataillon Dagen derpaa
under Marchen gennem Øvrestolk pludselig
blev angreben af v. d. Horst’s Brigade. T.
opildnede sine Folk paa bedste Maade og lagde
stor Dygtighed og Mod for Dagen, men
straktes til Jorden af en Kugle, da han var
sprungen op paa et Gærde for at overskue
Forholdene. Han var en af Hærens talentfuldeste og
kundskabsrigeste Officerer, og Læssøe havde
tænkt sig ham som sin Efterfølger, da han
afgik som Stabschef ved Overkommandoen.
(P. Nw.). E. C.

Tréport, Le [lö-tre’på.r], By i det nordlige
Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ved en stejl
Klippekyst og Bresles Udmunding i Kanalen,
NØ. f. Dieppe, 5000 Indbyggere. T. er Station
paa Nordbanen, har et Raadhus med Taarn fra
16. Aarhundrede og en Kirke fra samme Tid.
Byen har en Havn, hvortil er knyttet
Skibsbygning, Sejltilvirkning og Sildefiskeri. Paa
højre Side af Bresle ligger Landsbyen Mers
med 1000 Indbyggere, stærkt besøgte Søbade og
Kasino.
(M. Kr.). E. St.

Trepov [’trjåpåf], Alexander
Fedorovitsch
, russisk Politiker, født 1862,
Broder til Dimitri T., var oprindelig Officer, siden
ministeriel Embedsmand, blev 1914 Medlem
af Rigsraadet, var 1916 Trafikminister under
Goremykin og Stürmer, blev November
samme Aar Førsteminister efter Stürmer, afgik
10. Januar 1917 paa Grund af
Uoverensstemmelser med Udenrigsminister Protopopov. T.
tilhørte som sin Familie det konservative
Rusland. I hans Programtale af 2. December 1916
var der ikke Tale om Forfatningsreformer,
hvorimod den angav Ruslands Krigsmaal og
fremhævede, at England og Frankrig ved en
hemmelig Overenskomst, afsluttet 1915 og siden
tiltraadt af Italien, havde anerkendt Ruslands
Ret til Konstantinopel og Dardanellerstrædet,
endvidere at der efter en Sejr skulde oprettes
et selvstyret Polen, ogsaa omfattende Tysklands
og Østerrigs polske Landsdele. I den korte Tid,
T. var Trafikminister, virkede han med stor
Energi for Udviklingen af det russiske Riges
Jernbanenet.
H. J-n.

Trepov [’trjåpåf], Dimitri Fedorovitsch,
russisk General (1855—1906), Søn af den
Politimester i Petrograd, som Nihilisten Vera
Sassulitsch 1878 rettede sit Mordforsøg mod. T. blev
selv 1896 Politimester i Moskva og var her en af
Storfyrst Sergej’s vigtigste Hjælpere til at
undertrykke Friheden og forfølge Jøderne.
1898—1903 var han Guvernør i Kijev og kaldtes i Jan.
1905 til Petrograd straks efter det store
Blodbad paa de strejkende Arbejdere. I Juni s. A.
blev T. Medhjælper for Indenrigsminister
Bulygin, med hvem han allerede havde samarbejdet
i Moskva. I denne Stilling var han med at
forberede ny Jødeforfølgelser og gav
Embedsmændene ligefremme Paalæg i saa Henseende, stik
imod Førsteminister Witte’s Ønske og bag hans
Ryg. Han kunde dog ikke forhindre Løftet om
en konstitutionel Forfatning i August og blev i
Novbr fjernet fra Statsstyrelsen, men fik
Overtilsynet med Residensslottets Bevogtning.
E. E.

Tresa, den 12 km lange Flod, der danner
Luganer-Søens Afløb til Lago Maggiore og
delvis danner Grænse mellem Schweiz og Italien.
Da Luganer-Søens Spejl ligger 271 m o. H. og
Lago Maggiores 197, har T. altsaa et Fald af
74 m paa sin forholdsvis korte Strækning og
følgelig et særdeles rivende Løb.
(H. P. S.). C. A.

Treschow [’træsjå^u], gammel dansk Slægt,
hvis Stamfader, Niels Hansen (d. 1593)
var en af Næstved Bys rigeste Handelsmænd.
Sønnen, Rasmus Nielsen
Træskomager
(d. 1633), som ligeledes var stor
Handelsmatador der i Byen, blev Fader til Giort
Rasmussen Træskomager
, »Treschou«
(d. 1665), der nedsatte sig som Købmand i Stege,
hvor man valgte ham til Raadmand. Blandt
hans Sønner skal nævnes Admiralitetsraad
Gerhard T. (d. 1719), bl. a. kendt som
Anlægger af en Papirsmølle ved Akerselven, og
Generaltoldforvalter nordenfjelds Herman T.
til Hlade Gaard (1665—1723). Den sidstnævntes
ældre Søn, Sognepræst i Birkerød, senere ved
Trinitatis Kirke i Kbhvn Gerhard T.
(1703—65) udgav »Danske Jubellærere« (1753) samt
forskellige Parodier m. m. En yngre Søn,
Herman T. (1705—74), sidst Sognepræst i
Søllerød, var Fader til Professor theol., Sognepræst
ved Garnisons Kirke Herman T. (1739—97),
Opretter af en Fattigskole for Soldaterbørn og
bekendt som Ejer af en betydelig Malerisamling,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0740.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free