- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
733

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Treschow - Treschow, Frederik Wilhelm - Treschow, Nils

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og til Assessor i Højesteret, Amtmand over
Roskilde Amt, Konferensraad Michael T.
(1741—1816), der var Forstander for det kgl. danske
Selskab. Ved Patent af 9. Oktbr 1812 blev
Konferensraaden optaget i den danske Adel med
følgende Vaaben: tre sorte Allikehoveder med
Guld-Næb og Guld-Halsbaand i Sølv-Felt, paa
Hjelmen et lignende Hoved, prydet med tre
Paafuglefjer. Han var Fader til Amtmand over
Frederiksborg Amt Herman Gerhard T.
(1780—1836), til Geheimekonferensraad
Frederik Wilhelm (efter Daabsattesten
Willum Frederik) T. (s. d.) og til
Toldkasserer i Hjørring, Justitsraad Michael
Heinrich Johan Daniel T.
til Sjørupgaard
(1791—1869). Alle tre Brødre har efterladt
Afkom. Geheimekonferensraadens Linie
erhvervede betydelige Godser i Norge og Sverige, bl. a.
Laurvig, Fritzøe og Sannarp. Hans Sønnesøn,
Frederik (Fritz) Wilhelm T. til
Fritzøe (1841—1903) var norsk
Øverste-Kammerjunker. — En adopteret Linie, der 24. Maj
1867 fik Adelsrettigheder og Tilladelse til at føre
det ovennævnte Vaaben, nedstammer fra
Geheimekonferensraadens Stifsøn, Kammerherre
Frederik Vilhelm Rosenkilde T. til
Brahesborg (1811—69). Denne var Fader til
Kammerherre Carl Adolph Rothe T. til
Brahesborg (1839—1924), til Hofjægermester
Frederik Vilhelm T. til Krabbesholm
(1842—76) og til Kammerherre Christian
Rosenkilde T.
til Torbenfeldt (1842—1905).
Sidstnævntes ældre Søn, Besidder af Det
T.-Torbenfeldt’ske Fideikommis, Hofjægermester
Frederik T. (f. 1870), arvede Torbenfeldt.
En yngre Søn, Besidder af Det Ryan-T.’ske
Fideikommis, Kammerherre George Harry
Ryan T.
(1872—1926), tidligere mangeaarig
Formand for Dansk Jagtforening, var dansk
Gesandt i Kairo. — Ovennævnte Raadmand
Giort Rasmussen Træskomagers Hustru, Anne
Nielsdatter, var første Gang gift med Tolder
og Raadmand i Stege Jens Madsen (d. 1652).
Deres Dattersøn, Giort Andersen
(1666—1721), Sognepræst i Stadager, kaldte sig T.
og blev Stamfader til en borgerlig Slægt af
dette Navn.
P. B. G.

Treschow [’træsjå^u], Frederik Wilhelm
(egl. Willum Frederik), dansk Advokat og
Politiker, samt Legatstifter, f. 15. Septbr 1786, d.
2. April 1869. Han blev 1806 juridisk Kandidat,
1809 Overretsprokurator og 1811
Højesteretsadvokat; forsvarede 1820 Dr. Dampe (krævede
hans Frifindelse) og 1825 Grundtvig imod H. N.
Clausen’s Anklage (betalte selv den idømte Bøde,
ligesom han tidligere havde understøttet
Grundtvig’s Virksomhed som Oversætter). Han blev
1828 Generalfiskal og var som saadan C. N.
David’s Anklager 1836 og O. Lehmann’s 1842, men
tog Afsked 1846, da Regeringen mod hans Raad
forfulgte Retssagen imod Talerne ved
Studentermødet 1845. Han hørte 1832 til de »oplyste
Mænd« og var 1835—40 kongevalgt Medlem af
Roskilde Stænderforsamling; var blandt dens
mere fremtrædende Medlemmer og skrev flere
vigtige Betænkninger, forsvarede 1838
Grundtvig’s Henstilling om Sognebaandets Løsning og
1840 Forslaget om de to kongerigske
Forsamlingers Forening og udvidede Myndighed. 1848
blev han kongevalgt Medlem af den
grundlovgivende Rigsforsamling, men tog kun liden Del
i dens Arbejde, da han i Decbr sendtes til
London i diplomatisk Hverv (sluttede desuden
Statslaanet 1849) og senere til Berlin. 1850—53
var han Landstingsmand for Kbhvn og hørte
nærmest til den konservative Side; blev 1854
kongevalgt Medlem af Rigsraadet (indtil Marts
1863) og fik ganske vist Sæde i flere vigtige
Udvalg, men tog kun liden Del i Ordskiftet;
støttede som Regel Ministeriet. Ligesom han i
Novbr 1848 havde medvirket til Dannelsen af
det ny Ministerium, saaledes ogsaa i Decbr 1854.
Som udmærket Forretningsmand tog han 1838
virksom Del i Ordningen af Nationalbankens
Mellemværende med Statskassen og var i mange
Aar Medlem af Styrelsen for vigtige Stiftelser:
Trøstens Bolig siden 1826, Vemmetofte Kloster
siden 1853 og Hjelmstjerne-Rosencrone’s Bo og
Fond siden 1839; medvirkede væsentlig til disse
Stiftelsers Udvikling. Selv købte han 1828
Godset Brahesborg i Fyn og 1835 det tidligere
Grevskab Laurvig i Norge samt tilskødede dem
1854 til sine to Sønner; deres Ætlinge ejer dem
endnu. Endelig grundlagde han 1847—57 3
Stiftelser for i alt 150 trængende Kvinder af den
bedre Klasse og 1859 det Treschow’ske
Fideikommis (nu 1230000 Kr), hvoraf en Mængde
Legater underholdes. Ved sin Død var han
Geheimekonferensraad (siden 1854) og Storkors af
Dannebrog.
E. E.

Treschow [’træsjå’u], Nils, norsk Filosof
og Statsmand, f. i Drammen 5. Septbr 1751, d.
paa Tøien ved Oslo 22. Septbr 1833, blev
Student 1766 og lagde sig efter alle mulige
Discipliner for til sidst at samle sig om Filosofiens
Studium. Han blev 1774 Konrektor i Trondhjem,
var senere (1780—89) Rektor i Helsingør og
1789—1803 Rektor i Oslo og udnævntes det
sidstnævnte Aar til Professor i Filosofi i Kbhvn.
Som Universitetslærer samlede han om sig et
Auditorium af alle Folkeklasser; en saadan
Tilstrømning havde endnu aldrig nogen akademisk
Lærer mødt. Efter at Oprettelsen af det norske
Universitet var bleven besluttet, blev han
Medlem af den Kommission, som udarbejdede
Planen for Universitetets Ordning. Han gik nu
over til det ny Universitet, udnævntes til første
Professor i det filosofiske Fakultet og blev
Formand i det akademiske Kollegium. Da den
norsk« Regering dannedes, blev T. 2. Marts 1814
udnævnt til Medlem af den Tremands-Komité,
som Kirke- og Undervisningsvæsenet var
underlagt. Han repræsenterede 1814 paa det første
overordentlige Storting Oslo og var Medlem af
flere vigtige Komiteer; saaledes var han
Formand i den Komité, der havde at forhandle med
de svenske Kommissarier, og Ordfører for den
Deputation, der 10. Oktbr modtog Kong
Christian Frederik’s Tronfrasigelse. 18. Novbr
samme Aar blev han udnævnt til Statsraad og Chef
for Kirke- og Undervisningsdepartementet. Han
fik efter Ansøgning Afsked 28. Juni 1825. T. var
en meget flittig Forfatter, utvivlsomt den mest
produktive af sine samtidige i Norge. I Aarene
1770—90 udgav han en Række Disputatser og
filosofiske Afhandlinger, nærmest som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 31 03:28:26 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0741.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free