Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 769 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tristan - Tristán, Luis - Tristan da Cunha - Tristearin - Tristichon - Tristier - Tristramssaga - Tristomum - Trisyllabum - Trita - Triteisme - Triticum - Tritogeneia - Tritomit - Triton (Havgud) - Triton (Vand-Salamandre/Havsnegle) - Tritonia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarhundrede; det ene skyldes Beroul og er skrevet
omkring 1150, det andet Thomas fra omkring
1170. Begge Digtene er kun fragmentarisk
overleverede, men ved Hjælp af forskellige gamle
tyske, norske og engelske Oversættelser kan
man bøde paa Hullerne i Overleveringen.
Beroul’s Digt er udgivet af E. Muret (Paris 1903),
Thomas’ Digt af J. Bédier (Paris 1902—05). En
aandfuld Rekonstruktion i Prosa, og paa
moderne Fransk, skyldes J. Bédier; hans
Renouvellement udkom i Paris 1900 og har oplevet
talrige Udgaver.
Kr. N.

Tristán [tri’stan], Luis, spansk Maler, f.
1586 ved Toledo, d. 1640 i Toledo. Han blev
Elev af Greco og tilegnede sig dennes Stil saa
godt, at flere af T.’s Værker er gaaet under
Greco’s Navn, saaledes det med T.’s Navn
signerede »Den hellige Treenighedc fra 1629 i
Katedralen i Sevilla. Plan nød megen Anseelse,
og hans Kunst studeredes af Velasquez.
Billeder af T. (der ofte skildrer Eneboere o. l. i
grelt kælderagtigt Lys) i Toledo og Omegn (S.
Pedro Martyr, Toledo), i Madrids Museum (et
udmærket Portræt), i Louvre: »Den hellige
Franciscus«, i Petrograds Eremitage: Lope de
Vega (ikke sikkert hjemlet som Værk af T.).
Et Hovedværk er Altret i Kirken i Yepes (Kristi
Fødsel, De hellige tre Konger, Hudflettelsen,
Korsdrageisen, Opstandelsen, Himmelfarten).
A. Hk.

Tristan da Cunha [engelsk
’trist_ən-d_a-’ku.nj_a, portugisisk tri’sta_u-ð_a-’kun_ja], britisk
Øgruppe i det sydlige atlantiske Ocean SV. f.
Kaplandet, 116 km² med (1925) 130 Indb.,
bestaar af tre smaa Vulkanøer, Hovedøen har
en Højde af 2300 m og stiger stejlt op af Havet
og har kun mod SV. lidt Lavland. De
stormfulde Vinde, der næsten altid blæser,
forhindrer Trævækst. Indtil en Højde af 900 m findes
Krat af Phylica arborea, en Busk, der foruden
her kun findes paa Øen Ny-Amsterdam i det
indiske Ocean. Mellem Buskene vokser
mandshøje Græsser (Spartina arundinacea) og talrige
Bregner. Over Kratgrænsen findes Græsgange
af Agrostis-Arter. Dyreverdenen udmærker sig
ved sin Rigdom paa Sæler og Søfugle. Den
eneste af Mennesker beboede Plads ligger paa
Nordkysten ved Falmouthbay. Indbyggerne
stammer fra Englændere fra Kaplandet og
Hottentotkvinder, der bosatte sig her 1823; de
skildres som velskabte, mørkladne Folk. Der
dyrkes Kartofler og holdes Hornkvæg, Faar,
Svin og Fjerkræ. T. er uden regelmæssig
Forbindelse med Omverdenen. Politisk staar
Øgruppen under Kaplandets Guvernør. T. opdagedes
1506 af den portugisiske Søfarer af samme
Navn.
M. V.

Tristearin, C₈H₅(OC₁₈H₃₅O)₃, Stearinsyrens
Glycerid, er en Bestanddel af mange
Fedtstoffer; det er krystallinsk, letopløseligt i Æter og
smelter ved 72°.
(O. C.). S. P.

Tristichon [-kån] (græsk), en Strofe
bestaaende af tre Verslinier.

Tristier (lat. tristia), Klagedigte, Navn paa
en Digtsamling af Ovidius.
H. H. R.

Tristramssaga, en norsk Oversættelse af
Thomas af Bretagne’s Digt om Tristan og
Isolde’s Elskov. Ifølge en ret troværdig Overskrift
er T. oversat ifølge Kong Haakon den Gamle’s
Opfordring 1226 af en »Broder Robert«; denne
har vistnok været en naturaliseret Englænder.
T. findes kun i et ungt islandsk Haandskrift;
den er bedst udgivet af Kolbing 1878. En anden
Saga haves ogsaa, men den er et ungt islandsk
Fabrikat (trykt i »Annaler for nord. Oldk.«,
1851). (Litt.: W. Golther, »Zs. f. franz.
spr. u. litt.«, XXII, samt Kölbing’s Udg.;
F. Jónsson, »Litteraturhist.«, II).
F. J.

Tristomum, se Ikter, S. 216.

Trisyllabum (lat.), Trestavelsesord.

Trita, en gammel indisk Guddom, som især
nævnes i Forbindelse med Vind- og
Luftguderne, navnlig med Indra, med hvem han deltager
i Kamp mod Dæmoner. Hans Tilnavn Aptya
synes at betegne ham som Vandgud, og hans
Opholdssted angives som skjult og fjernt; han
skænker et langt Liv, og den Omstændighed,
at han skaffer Indra Somadrikken som
Styrkemiddel til Kampen mod Uhyrerne, har ledet til
den Antagelse (Pischel og andre), at T.
oprindelig var en oldarisk Hero, Soma’ens
Opfinder, der af Inderne gjordes til Gud, men i
Tidens Løb blev helt fordunklet af Indra.
(Litt: Muir, Original Sanskrit Texts, Bd
V; Hopkins, Religions of India [1896]; Edv.
Lehmann, »Zarathustra« [1. Bd, 1899]).
D. A.

Triteisme (græsk) betegner en saadan
Opfattelse af den kirkelige Treenighedslære, som
fremhæver Treheden ensidig paa Enhedens
Bekostning. En Beskyldning for T. har af og til
været rettet imod visse Teorier, men uden at
disses Ophavsmænd nogen Sinde har villet
anerkende Berettigelsen heraf.
F. C. K.

Triticum, se Hvede.

Tritogeneia (græsk), den tritofødte, Tilnavn
til Athena (s. d.). Ordet forklares paa forskellig
Maade; mest sættes det i Forbindelse med en
Flod eller Sø, saaledes Tritonbækken, i Boiotien.
Hos Homer og senere Digtere er T. ofte ganske
ensbetydende med Athena.
H. A. K.

Tritomit, et sjældent Mineral fra Laaven i
Langesundsfjorden, har romboedrisk
Krystalform, brunt harpiksglinsende Ydre og bestaar
af et fluor- og borholdigt Silikat af sjældne
Jordarter.
(N. V. U.). O. B. B.

Triton, en Havguddom, eneste Søn af
Poseidon og Amfitrite. Sammen med sin Fader og
Moder, hedder det i Sagnene, bebor han et
Palads paa Havets Bund. Siden tænkte man
sig flere T. i Poseidon’s Følge og fremstillede
dem med Forkærlighed i Kunsten, oftest som
Mennesker, der fra Underlivet havde Fiskeform
og Fiskehale, eller, fra Skopas’ Tid, forneden
i dobbelt Fiskeskikkelse, idet hvert Ben løber
ud i sin Fiskehale. I ældre Tid vises T. oftest
med en Delfin eller et Drikkehorn, i senere
Tid blæser han paa et Horn, dannet af et langt,
snoet Sneglehus, et Tritonshorn (s. d.).
Saaledes er T. bl. a. fremstillet i en legemsstor
Marmorfigur i Ny Carlsberg Glyptotek.
H. A. K.

Triton benyttes som latinsk Slægtsnavn
saavel for de almindelige Vand-Salamandre som
for en Slægt af prosobranche Havsnegle, de
saakaldte Tritonshorn (s. d.); for de førstnævnte
finder i den senere Tid Navnet Molge dog mere
og mere Anvendelse.
R. H. S.

Tritonia (lat.), Tilnavn til Athena,
ensbetydende med Tritogeneia (s. d.).
H. A. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>