- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
786

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trolle - Trolle, Herluf - Trolley-Omnibusser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

introduceredes paa det svenske Ridderhus, blev
Stamfader til en svensk Linie. Hans Sønnesøns
Søn, Kammerherre Niels T. til Klogerup, blev
7. Febr 1816 svensk Friherre. Sidstnævntes
Sønnesøn er den tidligere svenske Udenrigsminister
Eric Birger T. til Bjellerup (f. 1863).
P. B. G.

Trolle, Herluf, dansk Admiral, f. 14. Juni
1516 som Søn af dansk Admiral Jacob T. til
Lillø og Knabstrup. Var i sin Ungdom Hofsinde og
blev efter Hoftjenesten forlenet med flere Len,
bl. a. med Krogen, hvormed hørte Pligt til at
møde til Søtjeneste. 1559 indtraadte han i
Rigets Raad og blev samme Aar udnævnt til
Admiral. H. T. var Flaadens øverste Admiral og
Chef for Storflaaden, naar den var i Søen i
Perioderne 1559—62 og 1564—65. I Mellemtiden
blev han af Kongen sendt til Lifland, var
Proviantmester for Sjælland og deltog efter
Udbrudet af den nordiske Syvaarskrig med
Kongen i Toget til Elfsborg og overtog derefter
Forsvaret af Lagholm, som han imidlertid
maatte forlade p. Gr. a. Sygdom. I 1564—65
var han Chef for den dansk-lybske
Østersøflaade, der kæmpede mod den overlegne
svenske Flaade om Herredømmet i Østersøen.
Hovedkampene var Slaget ved Øland Maj 1564
og ud for Bukow (mellem Rostock og Wismar)
4. Juni 1565. I dette Slag blev H. T. saaret af
et Haglskud i Ben og Arm; men han ænsede
ikke straks Saaret, og hans Tilstand
forværredes derfor hurtigt, saa han maatte sejle til
Kbhvn, hvor han døde den 25. Juni. Skønt H. T.
ikke havde sejlet meget, var han en udmærket
Flaadefører. Han forsøgte Indførelsen af
taktiske Regler og forbedrede Flaadens
Signalvæsen, og han var modig og uforfærdet i Kampen.
H. T. var gift med Birgitte Gøye, sammen med
hvem han ved deres rige Midler oprettede
Herlufsholm Skole. De ligger begge begravede
i Herlufsholm Kirke. (Litt.: H. D. Lind, »Fra
Kong Frederik II’s Tid« [Kbhvn 1902]; V.
Hansen
, »Vore Søhelte« [Kbhvn 1898]).
C. B-h.

Trolley-Omnibusser [’trå£i-’åm’] (sporløse
Baner med Luftledning) er elektrisk drevne
Omnibusser med Strømtilførsel ved Luftledning. Da
man ikke, saaledes som ved elektriske Sporvejs-
og Baneanlæg, har Skinnerne til at føre
Strømmen tilbage til Elektricitetsværket, maa der
benyttes to Strømaftagere (Kontaktstænger) pr.
Vogn. Saafremt Kørsel i begge Retninger skal
foregaa uhindret, vil der selvfølgelig komme 4
Køretraade over Vejen. Hvor
Driftshyppigheden ikke er ret stor, kan man nøjes med
to Køretraade, idet den ene Vogn da maa
holde ud til Siden, medens den anden
passerer. For at opnaa, at Vognene kan vige
tilstrækkeligt til Siden, er Strømaftagerrullerne
som Regel anbragt drejelige om en lodret Tap
paa hver sin Kontaktstang, hvis Drejestel, der
er anbragt paa Vogntoget, i øvrigt er
konstrueret saaledes, at der kan viges 4—5 m ud
fra Køretraaden uden Fare for, at Rullerne
springer af. Der anvendes i Reglen samme
Driftsspænding (500—600 Volt) som ved
Sporvejsanlæg, bl. a. under Hensyn til, at T.-O.
ofte bliver drevet i Forbindelse med saadanne
Anlæg. Hvor T.-O. skal køre paa
Sporvejsstrækninger — f. Eks. ved Kørsel til en
Remise — er det ikke nødvendigt at ophænge
en særlig Køretraad til Returstrømmen, idet
denne vil kunne føres gennem Sporet ved
Hjælp af et særligt Kontaktstykke, der slæbes
efter Vognen i den ene Skinne. Selve Vognenes
elektriske Udrustning adskiller sig principielt
ikke fra elektriske Sporvognes. De kan
ligesom disse forsynes med elektriske Bremser
(Motorbremsning), Vakuum- eller
Trykluftbremser samt Haandbremser. Hjulene forsynes med
Gummiringe. I de senere Aar benytter man
fortrinsvis Luftringe. T.-O. har navnlig deres
Berettigelse paa Yderstrækninger, hvor
Bebyggelsen ikke er saa tæt, at en Sporvej kan
forrente sig; man kan rent skønsmæssigt regne,
at med en Driftsintensitet
under10MinuttererenSporvej
paa10-20--T. O.
over20--Benzinomnibus

det fordelagtigste Transportmiddel.

Trolley-Omnibusser.
Trolley-Omnibusser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0794.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free