Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troppau - Troppeforbindingsplads - Tropper - troppo - Tropæolaceæ - Tropæoliner - Tropæolum - Tros (Trojanerfolkets mytiske Stammeheros) - Tros (se Train) - Trosa - Trosartikel - Trosbekendelse (jur.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Liechtenstein’ske Slot. T. er Sæde for Landsregeringen,
Landsretten, et Handels- og Erhvervskammer
og har et tysk Statsgymnasium, et tschekkisk
Realgymnasium, et Lærer-Statsseminarium, en
Handelsskole og et Landsmuseum med et
offentligt Bibliotek (40000 Bind). Fabrikation af
Maskiner, Tændstikker, Sukker, Trævarer,
Klæde, Uldvarer; betydelig Handel, særlig
Speditionshandel, og store Markeder. T. har
udviklet sig af en tysk Koloni, nævnes første Gang
1185 og var allerede 1224 en Stad med tysk
Ret. 1820 afholdtes der en Fyrstekongres, paa
hvilken Monarkerne af Østerrig, Preussen og
Rusland forpligtede sig til at opretholde
Tilstanden af 1815 i Europa.
T., fordums schlesisk Fyrstendømme, nu delt
mellem tschekkisk Schlesien og
Leobsehütz-Kredsen i preussisk Regeringsdistrikt Oppeln.
Det ophøjedes 1261 af Kong Ottokar II til
Fyrstendømme og tilfaldt 1460 ved Køb
Böhmen. 1613 forlenede Kejser Mathias Huset
Liechtenstein med T., der endnu er i dette
Hus’ Besiddelse.
(Joh. F.). O. K.
Troppeforbindingsplads kaldtes i
Modsætning til Hovedforbindingsplads den
Forbindingsplads, som oprettedes nærmest
Kamppladsen af en Afdelings Læger og Sanitetspersonale.
Efter Erfaringerne fra Verdenskrigen 1914—18
er Forholdene nu ordnede saaledes, at
Regimentslægen disponerer over sine Læger og sit
øvrige Mandskab paa den efter Forholdene
bedste Maade.
G. N.
Tropper er Benævnelsen paa enhver Del af
en organiseret militær Styrke, men anvendes
fortrinsvis paa de kæmpende Dele. Man taler
saaledes om Tjenesten ved T.,
Troppetjeneste, ensbetydende med praktisk Tjeneste i
Modsætning til Tjeneste ved Stabe og
Institutioner. Der skelnes ofte mellem Linie-T., i
Reglen de yngste Aargange, i Modsætning til
Reserve, Forstærknings- og
Landstorms-T., som hyppigst dannes af det ældre
Mandskab.
(B. P. B.). O. F.
troppo [’tråpo] (italiensk), for meget;
anvendes i den musikalske Terminologi: Allegro
ma non troppo, hurtig, men dog ikke for meget.
S. L.
Tropæolaceæ, Familie af tokimbladede og
frikronede Planter (Storkenæbsordenen, s. d.)
med kun een Slægt Tropæolum, hvis Karakterer
altsaa ogsaa gælder for Familien T. Se
Tropæolum.
A. M.
Tropæoliner er Azofarvestoffer
(s. d.), der farver Uld gult eller gulrødt; flere
er opløselige i Vand. Det mest anvendte er
Helianthin eller Metylorange, det bruges ogsaa
som Indikator. Desuden kan nævnes
Resorcingult eller Guldgult (Chrysoin), Naftolorange,
Mandaringult og Syregult.
S. P.
Tropæolum L., eneste Slægt af Tropæolaceæ,
saftige og gennemskinnende, ofte ved Hjælp af
Bladstilken klatrende Urter med spredte og
skjolddannede eller lappede Blade, oftest uden
Akselblade. Blomsterne, der sidder i Hjørnerne
af Bladene, er anselige, tvekønnede og
ensymmetriske; der findes 5 Bægerblade, af hvilke
det bageste er forlænget til en Spore, 5 ulige
store Kronblade og 8 fri Støvdragere.
Støvvejen, der er oversædig, er dannet af 3
Frugtblade, og Frugten er et Bær eller kapselagtig.
C. 35 Arter i Amerika, fra Mexiko til Chile.
Flere Arter er smukke Prydplanter med gule
eller røde Blomster; nogle er en-, andre
fleraarige. Den hyppigst dyrkede er T. majus L.
(Bærkarse, Nasturtie, Indisk
Karse o. m. a. Navne), der 1684 er indført til
Europa fra Peru; dens Stængel og Blade har en
om Brøndkarse mindende Smag; de umodne og
i Eddike nedlagte Frugter kan bruges som
Kapers. Andre Arter nævnes nedenfor.
A. M.
T. Lobbianum Paxt., Columbia, og T. majus
egner sig fortrinlig til Beklædning af Gittere,
Vægge, Lysthuse o. l. og forekommer i en
Mængde Varieteter med Blomster i forskellige
Nuancer af gult samt tillige Former med opret
og lav Vækst; de sidste anvendes til Plantning
i Grupper eller i Rabatter. Frøet saas sidst i
April ell. først i Maj paa Blivestedet, og de unge
Planter udtyndes til passende Afstand efter
deres Højde, men kan ogsaa udplantes fra Potte.
(L. H.). P. F.
Tros, Trojanerfolkets mytiske Stammeheros.
Han var Søn af Erichtonios, Dardanos’ Søn,
hvis Fader var Zeus. T. havde Sønnerne Ilos,
efter hvem Troja ogsaa kaldes Ilios (Ilion),
Assarakos og Ganymedes.
H. A. K.
Tros [trås] (milit.)., se Train.
Trosa [’tro.sa], By i det mellemste Sverige,
Södermanlands Län, 35 km ØNØ. f. Nyköping
paa begge Sider af Trosaån i Nærheden af dens
Udløb i Trosafjärden. (1925) 859 Indb. T. er
af en langstrakt og uregelbunden Form og
bestaar næsten udelukkende af Træhuse. Byen
lever af Landbrug og Fiskeri samt af Indtægten
af Sommergæster. Industri og Handel er kun
ringe, og Havnen anløbes blot af Smaaskibe.
T. er en gammel Handelsplads, der tidligere laa
højere oppe ved Aaen, hvor den gamle Kirke
endnu ligger. I Begyndelsen af 17. Aarh.
flyttedes Byen til sin nuværende Plads ved
Aamundingen, hvorfor den da undertiden kaldtes
Trosamynne. T.’s Opblomstring blev
grundig afbrudt ved Russernes Hærgning 1719, og
siden da er T. aldrig kommet op igen.
(H. P. S.). M. H-n.
Trosartikel, se articuli fidei.
Trosbekendelse (jur.). I de fleste
monarkiske Lande, der anerkender en bestemt
Religion som Statsreligion, har det været og er
det oftest endnu paabudt i Forfatningen, at
Suverænen skal tilhøre Statsreligionen.
Saaledes var det et af de faa Baand, der i
Danmark efter Kongeloven 14. Novbr 1665, Art. 1,
paahvilede den enevældige Konge, at han
skulde Ⱦre, tjene og dyrke den ene rette og
sande Gud paa den Maade og Manér«, som var
fremstillet i den Augsburg’ske Konfession Aar
1530, »og ved den samme rene og uforfalskede
kristelige Tro holde Landsens Indbyggere, og
den vældeligen haandhæve og beskærme i disse
Lande og Riger mod alle Kættere, Sværmere
og Gudsbespottere«. Paa samme Maade
bestemte i England efter den glorværdige Revolution
den saakaldte Declaration of Rights af 1689, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
