- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
814

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trousseau, Armand - Trouton's Regel - Trouvelot, Étienne Leopold - Trouvère - Trouville sur Mer - Trowbridge - Troy - Troy, de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og oversattes til flere andre Sprog, og ved
Siden af disse Arbejder staar en meget
betydelig Række Artikler i Tidsskrifter, som T. delvis
selv havde grundlagt (Journ. des conn.
méd.-chir.
etc.).
J. S. J.

Trouton’s Regel [’tra^utəns-] siger, at for de
forsk. Vædsker er Fordampningsvarmen
proportional med Kogepunktet ved Atmosfæretryk. Da
de forskellige Stoffers kritiske Tryk i
Almindelighed ikke er meget forskellige (mest 45—70
Atmosfærer), kan man med Tilnærmelse
betragte Tryk paa 1 Atmosfære som
overensstemmende Tryk (jfr. Tilstandsligning), og
derved forstaas, at der maa være en nær
Forbindelse mellem de nævnte Konstanter. Men
Reglen giver kun en temmelig grov
Tilnærmelse. Reglen er funden 1884 af T., Professor i
Fysik i London.
A. W. M.

Trouvelot [tru’vlo], Étienne Leopold,
fransk Astronom, f. 26. Decbr 1827 i
Guyencourt, Aisne, d. 22. April 1895 i Meudon, maatte
p. Gr. a. Statskuppet 1851 forlade Frankrig og
udvandrede til de Forenede Stater, hvor han i
Aarene 1868—76 leverede enkelte Bidrag
vedrørende Insekter og dermed beslægtede Emner
til Boston Natural History Society. Som
Astronom begyndte han med at observere Solen og
publicerede 1875 sin Afhandling Veiled solar
spots
. Fra 1876 anstillede T. systematiske
Observationer af Planeterne Venus, Mars, Juppiter
og Saturn og publicerede 1881 sin Afhandling:
Observations on Juppiter, hvori han giver denne
Planets Rotationstid udledet af enkelte Pletter
paa dens Overflade, men størst Navn vandt han
i Amerika ved sine glimrende Tegninger af
Juppiter, Saturn, Andromeda-Taagen o. a.,
publicerede i Astronomical Engravings (Annals of
Harvard College Observatory
, Bd VIII
[Cambridge 1876]). 1882 forlod T. Amerika og fik
Ansættelse ved Observatoriet i Meudon, hvor han
hovedsagelig iagttog Solen, og har herom sendt
talrige mindre Meddelelser til Akademiet i
Paris.
J. Fr. S.

Trouvère [tru’væ.r], Benævnelsen paa en
middelalderlig Digter fra Nordfrankrig; Ordet,
der blev genindført i fransk Rigssprog i 19.
Aarh., er en gammel Nominativform og betyder
»den, som finder (ɔ: digter)«; den tilsvarende
sydfranske Form er Troubadour (s. d.).
Kr. N.

Trouville sur Mer [tru’vil-syr-’mæ.r],
bekendt Badested i det nordlige Frankrig, Dept
Calvados, ved Kanalen og Vestbanen, SSV. f. le
Havre, 6400 Indb. T. ligger ved Foden af et
Højdedrag og højre Bred af Touques Munding.
Ved en Bro over Touque staar T. i Forbindelse
med Deauville. Til de stærkt besøgte
Strandbade, der navnlig besøges af det elegante
Publikum, hører talrige Villaer, et stort Kasino,
en smuk Strand og en Dæmningspromenade
med et mindre Kasino. Havnen staar daglig i
Dampskibsforbindelse med le Havre. Byen har
Fiskeri, Skibsbygning, Handel med Tømmer og
Kul.
(M. Kr.). E. St.

Trowbridge [’tra^ubridз, ’trou- eller ’tru.-],
By i det sydlige England, Wiltshire, ved den
lille Flod Bliss, en Biflod til Avon, og 16 km
SØ. f. Bath. Kirken er en gotisk Bygning
(Peteren G. Crabbe’s Grav. Byen har Fabrikation
af fint Klæde og andre Uldvarer; (1921) 12133
Indb. 4 km V. f. Byen betydelige Ruiner af
Farleigh Castle.
(M. Kr.). M. H-n.

Troy [trå.j], 1) By i U. S. A., Stat New
York, ligger 10 km NNØ. f. Albany paa venstre
Bred af Hudson, ved Endepunktet for
Hudson—Erie- og Hudson—Champlain-Kanalerne samt
ved Jernbanerne New York Central, Boston &
Maine og Delaware & Hudson. (1920) 72013
Indbyggere, hvortil yderligere kan føjes 16073
Indbyggere, i den umiddelbart til T. stødende
Watervliet. T. har en betydelig Industri,
der udnytter Flodens Vandkraft; særlig nævnes
Fabrikationen af Flipper, Manchetter og
Skjorter; 90 % af hele U. S. A.’s Tilvirkning af disse
Varer foregaar i T. Endvidere findes store
Jernværker og Støberier. T. er Sæde for en
stor polyteknisk Læreanstalt (Rensselaer
Institute
), den ældste i U. S. A., grundet 1824. Der
findes flere andre højere Skoler. T. grundedes
efter den amerikanske Frihedskrig og fik Navn
i 1789. Byen er Sæde for et Handelskammer.

2) By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 102 km
N. f. Cincinnati ved Great Miami River. (1920)
7260 Indbyggere. T. er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt og ligger i en frugtbar og
veldyrket Egn, som bl. a. frembringer megen Tobak.
Der findes i T. et Handelskammer.
(H. P. S.). G. Ht.

Troy [trwa], de, fransk Kunstnerslægt.
Nicolas de T., f. i Toulouse i Begyndelsen af
17. Aarhundrede; var selv en flink Maler, havde
Sønnerne Jean de T. (f. 1640 i Toulouse), der
var Medstifter af Akademiet i Montpellier og
malede Billeder af italieniserende Art, og
François de T., f. 1645, d. 1730. Ogsaa han malede
under stærk italiensk Paavirkning og »forenede
den romerske, lombardiske og flamske Skoles
gode Egenskaber«. Han malede, i Tilknytning
til Rigaud og Largillière, en Mængde
Portrætter og var især Hofdamernes foretrukne
Gengiver. I Mus. i Toulouse ses »Magdalene«, i
Orléans’ Mus. »Loth og Døtre«. Som hans
Hovedværk anfører E. Goldschmidt (»Fransk
Malerkunst«, 1924) Grenoble Mus.’s »Dame, Barn og
Amme«, der ved Siden af den sædvanlige Ynde
har en sjælden Storhed og Bredde i
Malemaaden. Jean Baptiste François de T.
(f. 1675 i Paris, d. 1752 i Rom), Maler og
Raderer, var Søn og Elev af nysnævnte François
de T., der sendte ham til Rom for at studere
(paa en kgl. Pension). Rig paa Studier og
Livsnydelser vendte han hjem 1706. Hans store
Kunstnerbegavelse med den lette og lykkelige
Haand og de ikke alt for store Krav til sig
selv fik snart Lejlighed til at udfolde sig rigt.
1708 blev han Akademimedlem, 1719 Professor
og 1738 Direktør for det franske Akademi i
Rom. Han paatog sig alle mulige Emner (fra
Stillleben og frivole Smaascener til store
historiske og religiøse Værker) og løste Opgaverne
med ydre Glans, smidig i Foredraget, delikat i
Koloritten, der snart har Veronese’ske Toner,
snart (i Portrætfaget) de Rigaud’ske, snart de
Rubens’ske Arrangementer. Kendte Værker:
det store Henrik IV og Indvielsen af
Helligaandsordenen (Louvre), det glimrende malede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0822.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free