Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trust - Trustlovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejderne er et Omraade, som Statsmagten
meget vel kan tænkes at blive nødt til at
beskæftige sig med, hvorved dog maa bemærkes,
at der hersker nogen Uenighed om, hvorvidt
Arbejdernes Stilling er bedre eller daarligere
under Trustvælde end under fri Konkurrence.
T. kan nemlig meget vel, deres Magtstilling
uanset, se deres Fordel i at vise Imødekommenhed
overfor Arbejderne, for ikke at drive disse over
i en skarp Stilling mod T. Den oprindelige
amerikanske Fremgangsmaade at forbyde T. er nu
overalt opgivet som ikke blot umulig, men
tillige økonomisk set hyppigt uheldig. Det første
Skridt til at øve Kontrol anerkendes nu
almindeligt at være at skabe den størst mulige
Offentlighed om alle deres Forhold. (Litt. Der
kan her kun nævnes ganske enkelte Værker af
den svulmende Litteratur: J. S. Leerbech,
»Trustformer og Trustlovgivning« [1904];
»Innstilling ang. forholdsregler til motarbejdelse av
trust- og kartelmisbrug fra trustkommisjonen
af 29. Febr. 1916« [Oslo 1921] med Bilag bl. a.
af J. Øvergaard, »Trust- og kartellovgivning
i fremmede land«, og Thv. Aarum,
ȯkonomiske Sammenslutninger med monopolistisk
tendens«, Arnold Ræstad, »Truster og
Karteller« [1916]; »Trustlagstiftningskommitteens
betänkande: Förslag till lag om vissa åtgärder
beträffande monopolistiska företag och
sammanslutninger« [Uppsala 1921] med Bilag: A.
Ljunggren, »Monopolsammanslutningarnas
organisationsformer och utvecklingstendenser i
Sverige«, Beretninger fra de i Teksten nævnte
amerikanske Trust-Kommissioner, Jenks, The
trust problem [4. ed. 1919]; R. Liefmann,
»Kartelle und Trusts« [4. Aufl. 1920]; Will. Z.
Ripley, Trusts, pools and Corporations
[1916]; Hermann Levy, »Monopole,
Kartelle und Trusts« [1909]; Baumgarten,
»Kartelle und trusts« [1906]; George R.
Carter, The tendency towards industrial
combination [1913]; Tschierschky, »Kartell und
Trust« [1903], det af samme udgivne Tidsskrift
»Kartell Rundschau«. I Liefmann’s Art.
»Trust« i »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften« findes udførlig Litteraturfortegnelse).
Sv. N.
Trustlovgivning [trast-]. Den paa
Erhvervslivets Omraade tilstedeværende Tendens til
Dannelse af Sammenslutninger (Truster og Karteller
m. v., se disse) til Udnyttelse af de produktions-
og omsætningsmæssige Fordele, som rationel
Stordrift og Organisation rummer, har,
efterhaanden som Udviklingen er skredet fremad,
givet Anledning til Gennemførelse eller
Overvejelse af Lovforanstaltninger til Forebyggelse
eller Begrænsning af de Misbrug eller for
Samfundet uheldige Forhold, som saadanne
Sammenslutninger kan føre til — i Særdeleshed
dersom de naar et saadant Omfang, at de faar en
monopolagtig Stilling paa Markedet.
I Amerikas Forenede Stater har
Trustdannelser og lignende Sammenslutninger
allerede tidligt fundet en særlig frugtbar
Jordbund, og som Følge heraf har T.
gennemgaaet den videste Udvikling i dette Land.
Indtil henimod 1890 hvilede Retsreglerne paa
dette Omraade i det væsentlige paa den fra
England arvede Sædvaneret, hvorefter
Kontrakter, der tilsigtede at gøre Indskrænkning i
Næringsfriheden, ansaas for ugyldige — i den
nyere Tid dog kun, for saa vidt de var ubillige i
Forhold til Parterne eller Publikum. De ifølge
Sædvaneretten ugyldige Aftaler antoges at
kunne medføre strafferetligt Ansvar.
Efterhaanden fandtes den gældende Sædvaneret ikke
fyldestgørende, og forskellige egentlige
Trustlove blev herefter gennemført for hele Unionen,
idet samtidig en Række Enkeltstater
gennemførte tilsvarende Love for deres eget
Vedkommende. Den første Trustlov, der omfattede hele
Unionen, er Interstate Commerce Act
af 4. Febr. 1887. Denne Lov tog Sigte paa de
Misbrug i Retning af Udbyttefordeling og
Begunstigelser til enkelte Kunder, som de store
Jernbaneselskaber havde gjort sig skyldige i.
Selskaberne blev herefter pligtige at modtage
de af Loven omfattede Transporter paa
retfærdige og rimelige Vilkaar uden at begunstige
nogle Kunder paa andres Bekostning. Loven er
senere udvidet til — foruden den offentlige
Transportvirksomhed — at omfatte
Rørledninger til Transport af Olier m. v. samt Telegraf-
og Telefonvirksomhed.
Nogle Aar senere udstedtes The Sherman
Act af 2. Juli 1890, der har det mere
omfattende Formaal at beskytte Handel og
Samfærdsel mod ulovlige Indskrænkninger i
Næringsfriheden og mod Monopoler. Dette søgtes navnlig
naaet ved at foreskrive, at enhver Aftale,
Sammenslutning i Form af Trust eller paa anden
Maade eller Sammensværgelse, som
indskrænker den frie Handel eller Samfærdsel mellem
de forskellige Unionsstater eller med fremmede
Lande, er ugyldig og strafbar.
Sammenslutningerne kunde forlanges opløst. Loven tager ikke
Sigte paa Aftaler, som kun omfatter en enkelt
Unionsstat, idet Unionsstaterne selv træffer
Bestemmelse med Hensyn til Lovgivning om
Produktion og Handel indenfor deres eget
Omraade. En Række Enkeltstater har imidlertid
indført tilsvarende Bestemmelser.
Trustspørgsmaalet har spillet en betydelig Rolle i den
amerikanske Politik, og baade under
Præsidenterne Roosevelt (1901—09) og Taft (1909—13)
rejstes der i væsentlig større Omfang end før
Retssager imod Trustsammenslutninger
(Standard Oil, Tobakstrusten m. fl.). I denne
Forbindelse kan nævnes, at Sherman-Loven ogsaa
blev bragt i Anvendelse overfor
Arbejderorganisationer. I et Tilfælde hvor
Hattearbejderforbundet ved Strejke og Blokade af en
Virksomhed og dens Afsætning havde søgt at tvinge
Virksomheden til kun at anvende organiserede
Arbejdere, blev Forbundet idømt en Erstatning
paa 1/4 Mill. Dollars, idet Forbundets i og for
sig lovlige og berettigede Hensigt, at forbedre
Medlemmernes Levevilkaar, ikke fandtes at
berettige de anvendte Midler.
Paa Grundlag af de foreliggende Domme og
et omfattende Undersøgelsesarbejde (navnlig
nogle Bind af den i 1898 nedsatte
Industrial Commission’s omfattende
Betænkning) udvikledes T. herefter videre,
navnlig gennem Loven af 26. September 1914 om
Oprettelsen af The Federal Trade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
