Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med ændret Organisation. I 1898 nedsattes i
Henhold til Lov en Industrial Commission med
den Opgave at undersøge de økonomiske
Problemer, derunder Trustproblemet.
Kommissionens Beretninger kaster Lys over mange Sider
af T.’s Virksomhed. Som en Slags Fortsættelse
af denne Kommission oprettedes i 1903 under
Unionens Handels- og Arbejdsdepartement en
Afdeling for industrielle Sammenslutninger, et
Bureau af Corporations, der fik Ret til at
foretage Undersøgelser og offentliggøre sine
Resultater.
Enkeltstaternes Trustlovgivning kan ikke
gennemgaas her, kun skal anføres, at New Yersey
paa Initiativ af dets Guvernør, den senere
Unionspræsident Wilson, i 1913 gennemførte 7
Anti-Trustlove; den ene af disse indeholder bl.
a. et vidtgaaende Forbud mod
holding-companies.
Efter at Demokraterne i 1913 havde
gennemført Valget af Wilson til Præsident, vedtoges i
1914 Clayton Act og Trade-Commission Act.
Clayton Loven forbyder at holde forskellig Pris
for forskellige Købere, den forbyder
Eksklusivklausul i Købe- og Lejekontrakter (se foran om
Standard oil og Skomaskinetrusten), den
forbyder, at et Selskab erhverver Kapital i noget
andet Selskab, alt dog kun naar Virkningen kan
være en væsentlig Begrænsning i
Konkurrencen (substantially lesson competition).
Endvidere indeholder Clayton Loven bestemte
Forbud mod, at samme Person deltager i
Ledelsen af konkurrerende Selskaber. Clayton Loven
er lettere at anvende i Praksis end Sherman
Loven; efter den førstnævnte er selve
Handlingen forbudt, medens man efter Sherman Loven
skulde kunne paavise den monopolistiske Plan
for at ramme Sammenslutningen. Federal Trade
Commission Act indsætter til Afløsning af
Bureau of Corporation The Federal Trade
Commission, der, foruden at indhente og
offentliggøre Oplysninger, har som Opgave at bistaa
Domstolene og føre Tilsyn med, at
Domsafgørelserne virkelig gennemføres.
Angaaende Udviklingen i England skal
nævnes, at Aftaler om Indskrænkninger i
Næringsfriheden efter engelsk Ret er ugyldige,
d. v. s. saadanne Aftaler kan ikke
gennemtvinges ved Domstolenes Hjælp, — positive
Hindringer for økonomiske Sammenslutninger
findes ikke i engelsk Lovgivning.
Sammenslutningsbevægelsen har ikke været særlig stærk i dette
Land, den hyppigst anvendte Form er
Fusionen. Nogle af de mest kendte T. er
Sytraadstrusten (J. & P. Coats, Ltd., 1896), allieret med
The English Sewing Cotton Co. (1897),
Tobakstrusten (The imperial Tobacco Co., Ltd., 1902),
Cementtrusten (The Associated Portland
Cement Manufacturers, Ltd. 1900) og
Whiskytrusten (The Distillers Co., Ltd.); indenfor
Sæbeindustrien maa nævnes Lever Brothers, der
foruden at have egen Fabrik kontrollerer c. 100
Datterselskaber.
I Tyskland, hvor navnlig
Kartelbevægelsen er stærkt fremskreden, bl. a. fordi
Lovgivningen ikke blot ikke lægger nogen Hindringer
i Vejen, men udtrykkelig anerkender
Sammenslutningerne, kan af T. nævnes: Reis- und
Handels A. G. in Bremen (Rismøllerne) og Miag
Mühlenbauindustrie A. G. Indenfor
Farveindustrien er Sammenslutningsformen Fusionen: I.
G. Farbenindustrie A. G., der har fuldstændig
Monopol i Tyskland, paa visse Omraader et
Verdensmonopol. Ogsaa Elektricitetsindustrien
er stærkt sammensluttet (Osram-Selskabet,
Konzernen A. E. G. og Siemens & Halske).
Indenfor Jernindustrien kan nævnes Vereinigten
Stahlwerken A. G., hvorunder Bochumer
Gussstahlverein, Phönix A. G., de Thyssen’ske
Virksomheder og Rheinische Stahlwerke.
I Norge gennemførtes ved Lov af 12. Marts
1926 en almindelig Trustkontrol. Alle
konkurrenceregulerende Sammenslutninger skal
anmeldes til et Kontrolkontor, der efter en
Undersøgelse af den enkelte Sammenslutnings
Virkemaade kan gøre Indstilling til
Kontrolraadet, der har en vidtgaaende Myndighed til
at gribe ind overfor Sammenslutningerne.
I Danmark findes T. bl. a. indenfor
Sukker-, Cikorie-, Øl-, Sprit-, Glas-, Papir-,
Cement-, Skotøjs- og Tændstikindustrien.
Trustbevægelsen har forlængst overskredet
Landegrænserne, og Antallet af
internationale Sammenslutninger vokser
stadig, Formen er her dog hyppigst Kartellet,
saaledes Overenskomsten af 1926 mellem
Jernindustrien i Tyskland, Frankrig og Belgien. En
særlig vidtrækkende international T. er
International Match Corporation: Indenfor den
svenske Tændstikindustri sammensluttedes i
1903 7 Fabrikker til Jönköping och Vulcans
Tändsticks Fabriks A. B., ved Ivar Kreuger’s
Indgriben forenedes 8 Fabrikker i 1913 til
Förenade Svenska Tändsticks Fabriken, disse to
Organisationer sammensluttedes af Kreuger i
1917 til Svenska Tändstick A. B. med en Kapital
paa 45 Mill. Kr. Aktiekapitalen er siden
gentagne Gange udvidet, i 1927 til 270 Mill. Kr.,
der i Foraaret 1927 noteredes i Kurs c. 290.
Trusten har Datterselskaber i en Række Lande;
i 1922 sammensluttedes 42 udenlandske
Bedrifter til International Match Corporation, et
amerikansk holding-company med en Kapital paa 28
Mill. Doll., af hvilke de 15 Mill. tilhører Trusten.
T. har faaet Monopol i Polen og i Peru mod en
aarlig Afgift paa 20000 £. I det sidstnævnte
Land maa T. tage c. 18 Øre pr Æske à 40 Stkr,
man regner her med en Nettogevinst til T. paa
1 à 1 1/2 Mill. Kr.; endvidere har Selskabet
Monopol eller er Leverandør til
Monopolselskaberne i Grækenland, Albanien og Abessinien;
Selskabets aarlige Produktion er c. 10
Milliarder Æsker.
Det vil ses, at T. stadig vokser i Betydning,
og Statsmagterne er i Nutiden stillet overfor en
Opgave, som før eller senere maa tages op.
Selv om T. i de senere Aar ikke synes saa
stærkt som oprindelig at interessere sig for at
faa Monopolmagt, bliver der dog det store
Spørgsmaal at løse, hvorledes man kan
regulere Virkningerne af disse vældige
Kapitalsammenslutninger saaledes, at disse Stater i Staten
ikke af privatøkonomiske Grunde udbytter
Forbrugerne og ved deres finansielle Styrke i det
hele tilriver sig en for hele Samfundet højst
faretruende Magtstilling. Ogsaa T.’s Forhold til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
