Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 858 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træsko - Træskohage - Træskole - Træskonæb - Træskruer - Træskærerkunst - Træslib - Træsnit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mindre Økse. Saa spændtes T. i en »Huelstol« og
huledes med »Forbo(r)naver« og andre Naver.
Nu sattes T. paa en »Tællerhejst« (en
Snittestol med Sæde), og her »tælledes« T. med
Baandknive. T. skulde røges: sættes i
Skorstenen over Ild af vaade Spaaner, udhulede af
T. Siden blev de bundne sammen med
Halmsimer, 10 Par var en Rev, 2 Rev en Snes.
Kortovrede T. har et smalt Forstykke,
langovrede et langt, de sidste er Mands-T. Til Stads
prydedes T. ofte med brede, blanke
Messingkramper, særlig fine var de sorte Kvinde-T. fra
Als. Kramperne havde der ofte Ornamenter,
udarbejdet i Messing. (Bernh. O.). Elna M.

Træskohage, paa Nordsiden af Vejle Fjord,
skyder ud fra Kysten c. 15 km Ø. f. Vejle. Paa
Yderenden af Hagen er et Vinkelfyr, der viser
hvide Vinkler for Sejladsen saavel ud efter
som ind efter i Fjorden. Ø. f. Fyret ligger, ud
for Vejlefjord Sanatorium, en Bro med 2,8 m
Vand ved Brohovedet. Fra Pynten af Hagen
udskyder et mindre Sandflak, der er stejlt
affaldende fra 2 m, og er afmærket.
G. F. H.

Træskole bruges undertiden i Stedet for
Planteskole (s. d.), især af Gartnere, som vil
fremhæve, at de ikke blot frembringer Urter og
Buske, men ogsaa Træer til Salg.
C. V. P.

Træskonæb (Balæniceps rex Gould) kaldes
en Fugl, som først omkring Midten af 19.
Aarhundrede blev kendt i Europa, idet Rejsende
paa den Tid hjembragte Skindet af den fra
Afrika, hvor den beboer Nilegnene hen imod
Ækvator. Selv om dens Størrelse er bleven
noget overdrevet, er den dog en vældig Fugl,
der imidlertid ikke kan maale sig med de
største Storkearter. Benene er høje, Vingerne ret
lange; af Farve er den graa. Hvad der er
særlig paafaldende og skiller den fra alle andre
Fugle, er det store Hoved med det mægtige
Næb, der i Overnæbbets Spids er forsynet med
en nedadbøjet Krog. Næbbet er sammenlignet
med en Træsko (Shoebill), hele Hovedet med
et Hvalhoved (Balæniceps). T. lever ret skjult
i utilgængelige Sumpe, ernærer sig for en stor
Del af Fisk; den mægtige Rede bygges i lave
Træer. Fuglen er bleven stærkt efterstræbt,
men fredes nu strengt af den engelske
Regering, inden for hvis Omraade de fleste findes.

Om T.’s Stilling i Systemet har Anskuelserne
været delte. Gould, der først beskrev den,
ansaa den nærmest som en abnormt udviklet
Pelikan, medens den danske Zoolog I. T.
Reinhardt stillede den i Nærheden af Storkene,
hvad i hvert Tilfælde er rettere. Den maa dog
siges at danne en særlig Familie, adskilt fra
alle andre nulevende Fuglegrupper. Kendt af
Almenheden er den bleven i de sidste Aar
gennem Bengt Berg’s Beskrivelse og
Fotografier af, som han kalder den, »Kæmpefuglen Abu
Markub«.
O. H.

Træskonæb (Balæniceps rex).

Træskruer i Betydning Skruer til
Træsamling fremstilles af haardtrukket Traad;
Materialet er enten blødt Staal eller Svejsejern (da
dette lettere lader sig skrueskære). T. i
Betydning Skruer af Træ fremstilles ofte af Hvidbøg,
da denne Træsort er meget haard.
E. Su.

Træskærerkunst, d. s. s.
Billedskæring (s. d.). Dog betegner efter almindelig
Sprogbrug T. den kunstneriske Udskæring af
Træet mere i ornamental end i figural Retning.
— T. hører man forøvrigt i vore Dage ogsaa
anvendt synonymt med Træsnit (Xylografi).
(A. R.). A. Hk.

Træslib kalder man det paa roterende
Slibesten findelte Ved, der altsaa indeholder baade
Cellulose og Lignin; det bruges til Pap og i
Forbindelse med ren Cellulose til Papir.
Saadant Papir, der alene er fremstillet af Træ,
bruges til Aviser o. l.; det falmer meget
hurtigt, bliver skørt og brækker. Til varigt Papir
bruges Klude.
E. Su.

Træsnit, Xylografi (engelsk: wood
engraving, fransk: gravure sur bois), Kunsten i plane
Træblokke at udskære ophøjede Billeder og
aftrykke disse paa Papir i Bogtrykpressen, enten
som selvstændige Blade eller som Supplement
til Bøgers Tekst, og trykt sammen med denne.
Træskærerkunsten er ældre end
Bogtrykkerkunsten, men den blev Udgangspunktet for
Bøgernes Udsmykning med Ornamenter og
oplysende Billeder. Arbejdsmaterialet for den
ældste Bogtrykperiodes T. var glat høvlede
Brædder af Træsorter med fast Ved,
Kornelkirsebærtræ og navnlig Pæretræ, og Pladen, der
skulde behandles, fik først et tyndt Kridtlag, i
hvilket Tegningen indridsedes. Billedformen
dannedes udelukkende af Streger, kraftige til
Konturer og Skyggepartier, mindre kraftige til
Skraveringer, til Krydsstreger og alle
Mellemtoner. Billederne blev udskaarne med Kniv,
medens de større og mindre Mellemrum mellem
Stregerne fordybedes med forskellige Huljern.
T. blev i den ældre Bogtrykperiode den mest
fuldkomne Form for billedlige Fremstillingers
Mangfoldiggørelse i Bogtrykkerpressen. Tidens
største Kunstnere tegnede Billeder for T., og
adskillige af dem greb ofte selv til Kniven.
Periodens T. var vel ikke altid Kunstværker,
og de lettede heller ikke altid Læserens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>