- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
882

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscherning, Anton Frederik - Tscherning, Eilert Adam - Tscherning, Hans Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

største Delen af hans eget Parti. Derfor greb han
med Glæde den Betryggelse, som Kundgørelsen
af 28. Januar 1852 syntes ham at byde Danmark,
og hans politiske Bestræbelser gik fra da af ud
paa saa vidt som muligt at opretholde og fæstne
det saaledes vundne Grundlag. Det lykkedes
ham at faa sit Parti med til at støtte Ministeriet
Bluhme’s Helstatspolitik, imod at man til
Gengæld opnaaede en vis Betryggelse for, at den
bestaaende demokratiske Forfatningsordning
opretholdtes for Kongerigets særlige Anliggender.
Ogsaa Ministeriet Ørsted havde T. god Vilje til
at støtte, men over for dets stærkere og
stærkere fremtrædende reaktionære Tendenser
glippede hans Bestræbelser. Bondevennerne vendte
sig fra Ministeriet, og T. selv maatte paa
adskillige Punkter erklære sig for dets
Modstander, om han end, af Frygt for paa ny at faa
den nationalliberale Ejder-Politik til Roret, til
det sidste vægrede sig ved at afbryde
Forbindelsen med det og endog tog Sæde i det
»kongevalgte Rigsraad«, som oprettedes i Henhold til
Frd. af 26. Juli 1854. Særlig dette Skridt bragte
T. i bestemt Modsætning til den Del af hans
tidligere Partifæller, som nu samledes under J.
A. Hansen’s og B. Christensen’s Ledelse, og
denne Modsætning udjævnedes aldrig mere,
trods den fælles Modstand mod
Valgretsreglerne i Fællesforfatningen af 2. Oktbr 1855 og
trods det, at man i Reglen kunde gaa sammen
paa den indre Reformpolitiks Omraade. T.
ønskede at fastholde Januarkundgørelsen og var
derfor en afgjort Modstander af de J. A.
Hansen’ske Bondevenners yderliggaaende
skandinavisk-ejderdanske Politik, ligesom af Hall’s mere
gradvise og maadeholdne Bevægelse hen imod
Ejder-Staten. Til Tider kunde T. dog yde Hall
en relativ Støtte, idet han, lige indtil Forslaget
om Novemberforfatningen fremkom, ansaa ham
for den eneste mulige Modvægt mod den
radikalere Ejder-Politik, som var i Fremvækst.

Paa de indre Reformspørgsmaals Omraade
vedblev T., trods alle Uoverensstemmelser i den
nationale Politik, at være Bondevennernes mest
indflydelsesrige Leder. Han var
Hovedforkæmperen for en Tvangsafløsning af Fæsteforholdet,
endvidere for Næringsfriheden og en Række
andre Foranstaltninger, ved hvilke endnu
bestaaende Standsprivilegier og Indskrænkninger af
Erhvervsfriheden ophævedes. Med Hensyn til
Finanslovens Behandling fik T. en
grundlæggende Indflydelse. Han var udpræget
Sparepolitiker og Modstander af, at Staten paatog sig
Udgifter og Ledelse, hvor det drejede sig om Ting,
som det private Initiativ kunde magte. De store
Udgifter til den højere Undervisning, til Teater,
Museer etc. var ham en Vederstyggelighed, og
han gjorde her ingen Undtagelse, naar det
drejede sig om Undervisningsanstalter, som var
af særlig Betydning for Landbostanden, saasom
Landbohøjskolen og Folkehøjskolerne. Den
klassiske Undervisning var T. en Modstander af,
især fordi den skabte et »lærd Lav«, adskilt fra
den øvrige Befolkning, og ligeledes ønskede han
saa meget som muligt at indskrænke
Embedsstandens Tal og Indflydelse og at holde den
paa et ogsaa i økonomisk Henseende beskedent
Niveau. Paa Forsvarsomraadet advarede T.
altid mod Foranstaltninger, der efter hans Skøn
havde en for vidtgaaende Karakter og ikke
svarede til Landets Evne. Saaledes bekæmpede
han skarpt Planerne om en Befæstning af
Kjøbenhavn og af Danevirke-Stillingen, medens
han ønskede Vægten lagt paa Flankestillingerne
paa Halvøen, særlig Als.

Efter Slesvigs Tab kæmpede T. for, at
Novemberforfatningen uden videre skulde
bortfalde og Junigrundloven træde i fuld Kraft paa
ny ligesom før Grundlovsindskrænkningen. I
Konsekvens med dette Standpunkt opgav han i
Decbr 1864 sit Sæde i Rigsraadet og fortsatte i
Rigsdagens Folketing Kampen mod
Novemberforfatningens Bibeholdelse og mod de forskellige
Forslag til en Grundlovsindskrænkning. Inden
de afgørende Valg i Sommeren 1866 førte han
i Jylland, for hvis Venstrebefolkning han
gennem G. Winther’s agitatoriske og
organisatoriske Arbejde var kommen til at staa som den
politiske Fører, en kraftig Agitation mod de
Folketingskandidater, der vilde stemme ja til
den reviderede Grundlov, og da denne ikke
desto mindre vedtoges, søgte han sammen med
Grundtvig forgæves Audiens hos Kongen, for
at bevæge ham til at nægte den sin Sanktion.
Derefter trak T. sig helt tilbage fra Rigsdagen
og lod endnu kun af og til sin Røst høre i G.
Winther’s »Nørrejysk Tidende«. Skønt hans
økonomiske Kaar kun var yderst beskedne,
afslog han efter sin Tilbagetræden fra det
politiske Liv at modtage Folketingets Valg til
Statsrevisor, ligesom han heller ikke vilde give sit
Minde til, at der indsamledes en Hædersgave
til ham. (Litt: »Af A. F. Tschernings
efterladte Papirer« I—III).
N. N.

Tscherning [’(t)sjærneŋ], Eilert Adam,
dansk Kirurg, f. 5. Maj 1851 i Kbhvn, d. smst.
4. Maj 1919. T., som var Søn af Krigsminister,
Oberst A. F. T., tog medicinsk Eksamen 1875
og deltog som ung Kandidat i den
russisk-tyrkiske Krig 1877—78, idet han ledede et tyrkisk
Lazaret i Erzerum. Efter at have været
Kandidat ved Kommunehospitalet tog han
Doktorgraden 1881 (»Lokaltuberkulosens Betydning for
Tumor albus«), og hele hans følgende Udvikling
blev knyttet til nævnte Hospital, hvor han var
Prosektor (1881—83), Reservekirurg (1884—87)
og fra 1893 til sin Død var ansat som
Overkirurg. Forinden havde han dog, men uden
Held konkurreret med O. Bloch og O.
Wanscher om Posten som Docent i klinisk Kirurgi.
1900 udnævntes T. til titulær Professor. Hans
rige Initiativ viste sig ved, at han var
Medstifter af Nordisk kirurgisk Forening og Dansk
kirurgisk Selskab samt af Radiumfondet. Hans
store Anseelse som praktisk Kirurg og hans
betydelige Erfaring kom ham til gode under
hans Virksomhed i Arbejderforsikringsraadet,
og under Verdenskrigen organiserede og ledede
T. La mission sanitaire danoise i Le Tréport.
J. S. J.

Tscherning [’(t)sjærneŋ], Hans
Christian
, dansk Veterinær (1804—1886), Søn af
Apoteker Hans Christian T. og Marie,
f. Viborg, tog farmaceutisk Eksamen (1822),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0890.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free