Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscherning, Hans Christian - Tscherning, Marius Hans Erik - Tschernischev, Alexander Ivanovitsch - Tschernoseker - Tschernozem - Tschernyi Jar - Tschernyschevskij, Nikolaj Gavrilovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kirurgisk Eksamen (1829) og blev (1830) ansat som
3. Lærer ved Veterinærskolen. 1836 tog han
Dyrlægeeksamen, foretog en 2-aarig Studierejse
til Udlandet og blev 1844 2. Lærer ved Skolen.
Ved Oprettelsen af Veterinær- og
Landbohøjskolen 1858 fik han sin Afsked og udnævntes til
Veterinærfysikus for Danmark (1863 tillige for
Slesvig); i denne Stilling virkede han til 1869;
samme Aar udnævntes han til Etatsraad. T.
har undervist i mange forskellige Fag ved
Skolen, bl. a. i Statsveterinærvidenskab; men han
var ingen anset Lærer; som Veterinærfysikus
har han derimod indlagt sig megen Fortjeneste
ved med solid Dygtighed og Fasthed heldigt at
have bekæmpet ondartede Smitsoter som f. Eks.
Snive, Oksens ondartede Lungesyge og
Faareskab. — Af hans litterære Arbejder skal
nævnes: »Efterretning om den kongelige danske
Veterinærskole« (1851) og »Beretning om
Forsøg med Indpodning af Snive« (1858—59).
(Litt.: Erslev, »Forf. Lex.«,
»Personalhistorisk Tidsskrift« 3. R., VI, 232, »Tidsskrift for
Veter.« 1886, S. 82; T.’s Dagbøger [1837—38 og
1851—72]; »Medlemsblad for den danske
Dyrlægeforening« 1923, Nr 14).
L. B-r.
Tscherning [’(t)sjærneŋ], Marius Hans
Erik, dansk Oftalmolog, f. 11. Decbr 1854
i Østrup ved Odense, tog medicinsk Eksamen
1878 og Doktorgraden 1882 med Afhandlingen
»Myopiens Ætiologi«, der var udarbejdet bl. a.
paa Basis af en Undersøgelse af et meget
betydeligt Antal Værnepligtige, og som i høj Grad
reformerede Anskuelserne om Nærsynethedens
Aarsager (se Myopi). Han gjorde derefter
Kandidattjeneste og rejste paa Studierejse
1883—84. I Paris ansattes han som directeur
adjoint ved Sorbonnes oftalmologiske
Laboratorium 1884 og blev samtidig Reservelæge ved
Gilles de Grandmont’s Øjenklinik, 1884—88,
hvorefter han tog fransk Doktorgrad med
Afhandlingen La loi de Listing, 1887. Opholdet i
Paris blev nu fast, idet T. ansattes som
Øjenlæge ved Døvstummeinstituttet, samtidigt med at
han begyndte privat Praksis. Han forlod dog
ikke det Speciale, han med saa stor
Forkærlighed dyrkede, men udsendte det ene
fysiologiskoptiske Arbejde, efter det andet og opnaaede
Prix Barbier 1891 og Prix Meynot 1893. Det var
derfor naturligt, at T. kom til at afløse Javal
som Direktør for Sorbonnes oftalmologiske
Laboratorium 1901, en Stilling, han blev i, indtil
han 1910 kaldtes til Professor ved Kbhvn’s
Universitet og samtidigt blev Overlæge ved
Rigshospitalets oftalmologiske Afdeling, Stillinger
han beklædte til 1925. Det er næppe for meget
sagt, at T.’s Laboratorium i Paris blev et
videnskabeligt Centrum af høj Rang, der ikke blot
søgtes af saa godt som alle Nordens
Oftalmologer, men tillige af en stor Mængde fra
andre Lande, og naar den fysiologiske Optik i
hans Hænder gjorde saa store Fremskridt,
skyldes det bl. a. hans Evne til at konstruere nye
Apparater (Aberroskopet, Kromatoskopet,
Oftalmophakometeret etc.) og ved dem at
gennemføre Maalinger af optiske Fænomener, der
tidligere havde været lidet tilgængelige.
Foruden talrige Specialafhandlinger har T. udgivet
Œvres ophthalmologiques de Thomas Young
(1894) og den meget værdifulde Optique
physiologique (1898).
J. S. J.
Tschernischev [t∫ir’ni∫if], Alexander
Ivanovitsch, russisk General (1779—1857),
var Adjutant hos Kejser Alexander I og brugtes
efter 1807 i gentagne Sendelser til Frankrig;
opnaaede 1812 ved Bestikkelse at faa Kundskab
om den franske Angrebsplan og blev i Marts
sendt tilbage til Rusland af Napoleon I med
fredelige Forsikringer til Kejseren. Under en
Sendelse til Sthlm 1810 knyttede han den første
Forbindelse mellem Alexander I og Karl XIV.
T. gjorde udmærket Tjeneste i Krigen
1813—14 og fulgte 1814—22 Alexander I til de
forskellige Fyrstekongresser. 1825 var han meget
virksom ved Undertrykkelsen af
Militæropstanden, blev til Løn Greve og var 1828—52
Krigsminister (ledede Hærens Omdannelse) og
1848—56 Formand for Rigsraadet; ophøjedes 1841
til Fyrste.
E. E.
Tschernoseker [’t∫ær-], den bedste bøhmiske
Hvidvin, mørkegul og af en temmelig krydret
Smag, kommer fra Egnen om Leitmeritz og
Lobositz.
K. M.
Tschernozem [t∫irna’zjåmj (sort Jord)
kaldes en i det sydlige og sydvestlige Rusland
samt i Sydsibirien forekommende Jordart, som
indeholder 5—16 % organisk Substans og
desuden er rig paa Fosforsyre, Ammoniak og Kali.
Tykkelsen af dette Overfladelag kan være indtil
6 m. T. er overordentlig, frugtbar og giver rig
Høst uden at være gødet.
J. P. R.
Tschernyi Jar [’t∫årni-’jar],
Tschernoarsk, kalmykkisk Jankala, By i
storrussisk Guvernement Astrachan, ligger 234 km NV.
f. Astrachan paa højre Bred af Volga 2 1/2 m
o. H. 5000 Indb. T. ligger paa den lerede
Volga-Bred, der er stærkt udsat for Nedskredning og
Bortskylning. Saaledes skal i Begyndelsen af 19.
Aarh. 1/4 af Byen, hvoriblandt Domkirken, være
blevet revet bort af Floden. T. anlagdes 1627
som Fæstning, hvorfra man holdt Øje med
Volga-Piraterne. 1671 ødelagdes den af de
oprørske Kosakker, 1741 brændte den, og 1810
blev Fæstningen nedlagt.
(H. P. S.). N. H. J.
Tschernyschevskij [t∫i’rni∫ifskij], Nikolaj
Gavrilovitsch, russisk Forfatter, f. i
Saratov 1828, d. smst. 1889. T., hvis Fader var
Præst og en dannet og kundskabsrig Mand,
besøgte først et gejstligt Seminarium, men opgav
hurtigt Teologien og begyndte ved Universitetet
i Petrograd at studere Filologi, et Studium han
fuldendte 1851. Fra 1853—62 skrev han i
Nekrasov’s frisindede Tidsskrift »Sovremennik« en
Mængde Artikler af økonomisk, kritisk og
historisk Indhold, som vakte stor Opmærksomhed
baade ved den Overlegenhed, hvormed de meget
forskelligartede Emner var behandlet, og ved
deres satiriske og ironiske Tone. T. søger her
ud fra yderliggaaende utilitaristiske
Synspunkter at løse de store Samfundsspørgsmaal og
kæmper for en ny Ordning af Forholdet mellem
Kønnene, Livegenskabets Ophævelse og
Afskaffelsen af al personlig Grundejendom. 1856
offentliggjorde T. sit vigtigste kritiske Arbejde:
»Očerki gogolevskago perioda russkoj literatury«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
