Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tschirikov, Evgenij Nikolajevitsch - Tschirmen - Tschirnhaus, Ehrenfried Walther v. - Tschiroki - Tschistopol - Tschitraga - Tschitschagov - Tschitschierne - Tschobe - Tschoh - Tschokta - Tschorgun - Tschorlu - Tschu - Tschubinskij, Paul Platonovitsch - Tschuder - Tschudi, Clara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Noveller og Skuespil skildret russisk
Provinsliv, særlig i Universitetsbyerne. Til hans
mest kendte Arbejder hører Fortællingerne
»Junost« (»Ungdom«) og »Savelij«, Lystspillet
»Ivan Mironytsch« og Dramaet »Evrei«
(»Jøderne«), der foregaar under russisk
Jødeforfølgelse.
H. C-e.
Tschirmen [t∫ir-], Tschermen, By i
Tyrkiet, Vilajet Adrianopel, ligger 30 km NV. f.
Adrianopel paa højre Bred af Maritza og ved
Banen fra Adrianopel til Philippopel. T. har et
Citadel samt c. 2000 Indb., der lever af
Landbrug og Silkeavl.
(H. P. S.). N. H. J.
Tschirnhaus [’t∫ernha^us], Ehrenfried
Walther v., tysk Matematiker og Filosof, f. i
Görlitz i Schlesien 1651, d. 1708. Efter at have
studeret Matematik først i sin Fødeby, senere
(fra 1668) i Leyden, foretog T. talrige Rejser,
paa hvilke han kom i Berøring med flere af
Tidens berømte Matematikere, saaledes
Newton og Leibniz, hvorved han lededes til at
beskæftige sig med Tangentproblemer og
Kvadraturer. 1682 optog Académie des sciences ham
som Medlem. Den sidste Del af sit Liv tilbragte
T. i sin Hjemstavn med industrielle Sysler,
f. Eks. Fremstilling af Linser. I sine
Afhandlinger, der fremkom i Paris-Akademiets
Skrifter og Acta eruditorum, viser han megen
Opfindsomhed, men drager stundom forhastede
Slutninger. Vel kendt er T.’s Metode til
Bortskaffelse af Led i en Ligning med een ubekendt;
den kan dog ikke, som T. vistnok troede, lede
til en saadan vilkaarlig valgt Lignings
algebraiske Opløsning.
Chr. C.
Tschiroki, se Cherokeser.
Tschistopol [t∫i’ståpålj]. By i Tatar
Republikken, ligger 105 km ØSØ. f. Kasan paa
venstre Bred af Karna. (1920) 21777 Indb. T. har
flere Kirker samt en Moské og driver Handel
med Korn og Træ samt Flodskibsfart. T., der
i 1. Halvdel af 18. Aarh. er grundlagt af
bortrømte Straffefanger, blev 1781 Købstad og er
nu efter Kasan den rigeste By i
Guvernementet.
(H. P. S.). N. H. J.
Tschitraga [t∫i-], d. s. s. Citraga.
Tschitschagov [t∫it∫a’gåf], 1) Vasilij
Jakovlevitsch, russisk Søofficer (1726—1809),
deltog 1765—66 i en arktisk Ekspedition, der
forgæves søgte at finde Nordøstpassagen, men
som naaede saa nordlig som til 80° 21′ n. Br.
1773—75 var han Chef for Sortehavsflaaden. Da
Admiral Griegh var død 1789, overtog T. efter
denne Kommandoen over Østersøflaaden. Han
kæmpede heldig 1789 mod Svenskerne under
Hertug Karl (Karl XIII) ved Öland; Aaret efter
— 13. Maj — tilføjede han samme et alvorligt
Nederlag ved Reval og indesluttede senere en
Tid lang Svenskerne i Viborg-Bugten.
2) Paul Vasilijevitsch, russisk
Søofficer, foregaaendes Søn, f. 1762, d. 1. Septbr 1849,
deltog i Faderens Kampe ved Reval og Viborg
1790. 1799 var han Chef for en Eskadre ved
Hollands Kyster, 1807 blev han Admiral. 1812
overtog han efter Kutusov Kommandoen over
den russiske Donau-Hær, sluttede her Freden i
Bukarest, men kaldtes kort efter — da
Napoleon rykkede frem — til Volhynien; T. forsøgte
her at spærre Franskmændene Vejen; i Novbr
erobrede han Minsk og Borissov, men blev d. 28.
samme Maaned med 27000 Mand slaaet ved
Beresina af Oudinot, Ney og Dombrowski med
8000 Mand. Han maatte nu afgive sin
Kommando til Barclay de Tolly, faldt i Unaade, forlod
sit Hjemland og opholdt sig Resten af sit Liv i
England og Frankrig. Da han 1834 beordredes
at komme tilbage, nægtede han at adlyde,
hvorfor Regeringen strøg ham af Marinens Lister
og konfiskerede hans Godser.
(C. L. W.). C. B-h.
Tschitschierne, se Sufisme.
Tschobe (Chobe), se Kuando.
Tschoh, se Tshoh.
Tschokta [’t∫åk-], d. s. s. Choctaw, se
Chickasaw.
Tschorgun, se Tschernaja.
Tschorlu [’t∫årlu], Corlu, By i europæisk
Tyrki, ligger 31 km NØ. f. Rodosto i Nærheden
af Floden T.’s venstre Bred og ved Banen fra
Konstantinopel til Adrianopel. T. har c. 10000
for største Delen græske Indb. og er Sæde for
en græsk Biskop. Byen driver Handel med
Vin og Frugter. T. hed i Oldtiden Syrallum og
i Middelalderen Tzurulum.
(H. P. S.). N. H. J.
Tschu (Tshu), se Tsho.
Tschubinskij [t∫u-], Paul
Platonovitsch, russisk Etnograf og Folklorist, f. 1839
i Berischpol, d. 1884 i Kijev, studerede
Retsvidenskab i Kijev og blev senere Medlem af den
af det russiske geografiske Selskab nedsatte
Kommission til Undersøgelse af det vestlige
Rusland. Resultaterne af sin Virksomhed
fremlagde T. i et Værk paa 7 Bind, der udkom i
Petrograd 1872—77 paa Russisk og med sine
righoldige Samlinger af Folkesagn, Sæder og
Skikke samt statistiske Oplysninger er af stor
Vigtighed for Kendskabet til det lillerussiske
Folk.
(H. P. S.). K. B.-S.
Tschuder [t∫u-], i de gamle Krøniker Čuď,
en i Rusland fra gammel Tid brugelig
Benævnelse paa forskellige finske Stammer, særlig
Esterne. Oprindelsen er usikker (af gotisk
þiuda, Folk?). Navnet har uden Grund været
benyttet af enkelte ikke-russiske
Videnskabsmænd for at betegne de finske eller
finsk-ugriske Folk.
Vilh. T.
Tschudi [’t∫u.di], Clara, norsk
Forfatterinde, f. i Tønsberg 9. Septbr 1856 af
schweiziskfødte Forældre. T. studerede først Musik for at
blive Sangerinde. 1885 holdt hun i sin Fødeby
Foredrag om Kvindesagen og udgav samme
Aar Bogen »Kvindebevægelsen, dens Udvikling
og nuværende Standpunkt«. 1887 sluttede sig
hertil »Tre Nutidskvinder« (Biografier af
Camilla Collett, Lina Morgenstern og Gertrud
Guillaume-Schack). Men først med »Kejserinde
Eugénie« (Kbhvn 1889) skabte hun sig sin egen
Plads i Litteraturen: ved omhyggelige Studier,
upartisk Bedømmelse og en let læst
Fremstilling at tegne detaillerede Portrætter af kendte
Fyrstindeskikkelser: »Kejserinde Augusta«
(Kbhvn 1892), »Marie Antoinettes Ungdom« og
»Marie Antoinette og Revolutionen«, I og II,
»Napoleons Moder«, »Kejserinde Elisabeth«;
den tyske Oversættelse af denne Bog blev
forbudt i Østerrig. Kortere Livsbilleder af kendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
