Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tucubaya - Tucumán - Tucumolie - Tud - Tudbruske - Tuddal Sanatorium - Tude Aa - Tudela - Tudmur - Tudor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tucubaya [-’waja], By i Mexiko, SV. f.
Hovedstaden, med hvilken den er forbundet med
Sporvej. Villaby, Militærakademi, (1921) 24000
Indbyggere.
M. V.
Tucumán, Provins i den nordvestlige Del af
Argentina, 26993 km2 med (1924) 380482 Indb.
Ved Vestgrænsen af Provinsen strækker sig
Sierra de Aconquija, en af Østcordillerens
Kæder, med Toppe paa mere end 5000 m. Herfra
sænker Bjerglandet sig mod Ø., furet af Dale,
af hvis Floder de fleste er Tilløb til Rio Sali.
Den østlige Del af Provinsen tilhører Bakke-
og Slettelandet ved Bjergenes Fod. Klimaet er
nedenfor Højbjergene subtropisk. Hovedstaden
T. har saaledes 10,5° og 24,0° i
Middeltemperatur for koldest og varmest Maaned. Nedbøren
er rigelig (i Byen T. 965 mm i Aarsgennemsnit)
og falder overvejende om Sommeren, medens
Vinteren er regnfattig. Bjergskraaningerne er
rige paa Skov. Der dyrkes Ris, Sukkerrør og
Majs, og der holdes meget Kvæg. Hovedstaden
T. med (1914) 91216 Indb. ligger ved Rio Sali,
485 m o. H., og er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt. Sukkerfabrikker, Dampmøller og
Garverier. Ved T. slog Belgrano Spanierne 24.
September 1812.
M. V.
Tucumolie, se Aouraolie.
Tud, se Studs.
Tudbruske, se Strube.
Tuddal Sanatorium (c. 970 m o. H.), et
smukt liggende, tidsmæssigt Etablissement noget
SØ. f. Fjeldet Gausta i Telemarken, Hjartdal
Herred. Til T. fører offentlig Kørevej fra
Notodden.
(P. N.). M. H.
Tude Aa, i Vestsjælland, kommer fra Tuel
Sø, løber først i nordvestlig Retning og optager
Afløbene fra den Række Smaasøer, som ligger
NV. f. Sorø, bøjer senere mod SV. og danner
paa en Strækning Grænsen mellem Sorø og
Holbæk Amter; den optager i venstre Bred
Gudum Aa og senere sit betydeligste Tilløb,
Vaarby Aa. Denne sidste udspringer i
Fuirendal Skov kun 5 km fra Sjællands Sydkyst, og
benævnes i sit øvre Løb Bjerge Aa; den
løber først mod NV., senere mod N., og
optager her fra Ø. Lindesaa, som udspringer
lidt SØ. f. Slagelse. Vaarby Aa løber i en meget
udpræget Aadal, indtil den ved Landsbyen
Næsby falder i T. A. kun c. 3 km fra dennes Udløb
i Store Bælt (Musholms Bugt) 8 km NØ. f.
Korsør. T. A., og navnlig dennes sidste
Strækning, kaldes ogsaa Næsby Aa; dens hele
Tilløbsomraade er 454 km2, hvoraf 167 km2 falder
paa Vaarby Aa. Paa Spidsen mellem denne og
Hovedvandløbet ligger et af Landets største
Voldsteder, det gamle Trelleborg.
M. S.
Tudela [tu’ðæla] (lat. Tutela), By i det
nordlige Spanien, Provins Navarra, ligger 84 km S.
f. Pamplona 253 m o. H. paa højre Bred af Ebro
og ved Banen fra Alfaro til Zaragoza. (1920)
12000 Indbyggere. T., der ligger indeklemt
mellem Bjergene og Floden, over hvilken fører en
gammeldags Stenbro, har snævre og krumme
Gader, men en smuk romansk Katedral, flere
Nonneklostre og et Par højere Skoler. T.
driver Landbrug, Tilvirkning af Klæde, Silkevarer
og Fajance samt Handel med Vin, Oliven og
Kvæg. 7 km neden for T. ligger ved Ebro det
store Vandingsanlæg Bocal del Rey ved
Begyndelsen af den saakaldte Kejserkanal. T. kom i
8. Aarhundrede under Maurerne, men blev 1114
tagen tilbage af Aragonierne. 1808 blev
Spanierne ved T. gentagne Gange slaaet af
Franskmændene. T. er den berømte middelalderlige
Rejsende Benjamin af T.’s Fødeby.
(H. P. S.). C. A.
Tudmur, se Tadmor.
Tudor [’tju.də]. det engelske Kongehus, som
regerede fra 1485 til 1603, nedstammer fra den
wallisiske Adelsmand Owen Tudor, f. c.
1400, d. 1461, hvis Stamfader, Ednyfed Fychan,
tjente ved Hoffet hos Fyrst Llewelyn den Store
i Wales (d. 1240); Ednyfed Fychan ægtede en
Fyrstedatter fra Sydwales, og hans Sønnesøn
hed Tudor Hen (Tudor keltisk = Teodor)
og levede paa Kong Edvard I’s Tid. Paa
Richard II’s Tid levede Meredydd, Owen T.’s
Fader. Da Owen T. ved Hjælp af Owen
Glendower’s Søn, der traadte i Tjeneste hos Henrik
V, var kommen til Hoffet, fattede Enkedronning
Katharina (Henrik V’s Enke) Kærlighed til ham
og gav ham en Embedspost ved sit
Klædekammer, og fra 1429 levede de som Mand og
Hustru. 1436 afbrødes imidlertid Forholdet, og
Katharina’s Børn blev tagne fra hende, og
enten tvungen eller frivillig gik hun i Kloster i
Bermondsey Abbedi, hvor hun kort efter døde.
Owen T. blev sat i Newgate Fængsel, men kom
atter fri og vandt efter flere Omskiftelser Kong
Henrik VI’s Gunst, og som en tro Tilhænger af
Huset Lancaster i Rosekrigene blev han fanget
1461 af Yorkisterne i Slaget ved Mortimers
Cross og henrettet paa Edvard IV’s Bud. Af
hans Sønner med Katharina, Edmund og
Jasper T., blev den yngste og sidstnævnte af
Henrik VI udnævnt til Jarl af Pembroke, d. 1495,
den ældste, Edmund T. af Hadham
(c. 1430—56), blev Jarl af Richmond og ægtede
Margarete Beaufort, Datter af John, 1. Hertug af
Somerset, hvis Fader, John Beaufort, var en
uægte Søn af Hertug Johan af Lancaster
(Edvard III’s Søn), men var bleven erklæret
for legitim af Richard II. Margarete Beaufort
var eneste Arving til Lancaster-Liniens ret
fjerne Tronkrav, der saaledes gik over til hendes
og Edmund T.’s Søn, Henrik, Jarl af Richmond,
født kort efter Faderens Død 1456. Henrik
overvandt 1485 Richard III i Slaget ved
Bosworth og besteg Englands Trone som Kong
Henrik VII (1485—1509). Han ægtede
Edvard IV’s Datter Elisabeth af York, forsonede
derved de to Partier Lancaster og York og
havde Børnene Margarete, Arthur, Henrik (den
senere Henrik VIII) og Maria. Margarete
(d. 1539) blev 1503 gift med Jakob IV af
Skotland og ægtede senere Archibald, Jarl af
Angus; af første Ægteskab havde hun
Sønnedatteren Maria (Stuart), af andet Ægteskab
Dattersønnen Henry Stuart Lord Darnley; i
Maria’s og Darnley’s Ægteskab fødtes Jakob VI,
med hvem Huset Stuart besteg Englands Trone
1603. Arthur, Prins af Wales, ægtede 1501
Katharina af Aragonien, men han døde 1502, og
senere ægtede Katharina Broderen Henrik.
Maria blev af Henrik VIII bortgiftet til den
franske Konge Ludvig XII, der døde 1515,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
