- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
928

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Turgenev, Ivan Sergejevitsch - Turgor (d. s. s. Saftspænding) - Turgor (Fylde, Svulmen) - Turgot, Anne Robert Jacques

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

baade hvad aandelig Udvikling og Kundskaber
angik, dimitteredes han til Universitetet i Moskva.
1835 døde Faderen, og T. fortsatte da sine
Studier ved Universitetet i Petrograd, som han
forlod 1838 efter at have underkastet sig dets
Afgangseksamener. S. A. rejste han til Tyskland og
hørte filosofiske og historiske Forelæsninger ved
Berlins Universitet. Efter 2 Aars Ophold i
Udlandet vendte han hjem som Tilhænger af
vesteuropæiske Ideer og blev ansat i
Indenrigsministeriets Kancelli, men forlod allerede efter
et Aars Forløb Statstjenesten for at leve en
Godsejers og Jægers fri Liv. Hans første
litterære Forsøg var nogle romantiske Digte
skrevne i Byron’sk Aand, men uden synderligt
Talent. Sine første Jægerhistorier udgav han
1847, og derpaa fulgte indtil 1851 de øvrige, der
udkom 1852 som »Zapiski ochotnika« (»En
Jægers Optegnelser«) og vakte stor Opsigt. I
denne Bog skildrer han med stort Talent
russisk Natur og Folkeliv, og hans Fortællinger,
der uden bevidst Tendens viste Forholdene, som
de var, blev i Virkeligheden et stærkt Angreb
paa Livegenskabet. Derfor fik man i
Regeringskredse et ondt Øje til T., og da Gogol døde
(1852), og T. forherligede den afdøde i varme
Ord i en Avisartikel, som Censuren forbød, og
som han alligevel lod trykke, benyttede man
denne Lejlighed til at ramme ham. Han blev
pludselig arresteret og derpaa forvist til sit
Gods, som han først fik Tilladelse til at forlade
1855. Denne Behandling gav Stødet til, at T. i
de følgende Aar og til sin Død næsten
udelukkende tog Ophold i Udlandet, afvekslende i
Baden-Baden og i Paris, idet han i Reglen kun
tilbragte Sommermaanederne paa sit Gods. I
de mange Fortællinger og Romaner, som T.
skrev fra Begyndelsen af 1850’erne til Midten
af 1870’erne, tegner han Typer, som
repræsenterer de Anskuelser, der i hine Aar herskede
hos en større eller mindre Del af det russiske
Samfund, som efter Krim-Krigen hurtig
gennemløb alle Faserne af en vidtrækkende
Udvikling; og læser man disse Fortællinger og
Romaner i kronologisk Rækkefølge, kan man
studere Gangen i hele den Samfundsudvikling, som
dengang foregik. I Romanen »Rudin« (1856)
skildrer han saaledes en i Rusland almindelig
Type, som stadig gaar igen i den russiske
Litteratur, en Mand, der er fuld af Talenter, men
ganske blottet for Energi, vistnok aandelig
beslægtet med Digteren selv. I »Dvorjanskoe
gnězdo« (»En adelig Rede«) (1859) bærer Helten,
der er sig sin egen Svaghed bevidst, paa et
stadigt Haab om, at den opvoksende Ungdoms
Bestræbelser skal føre til det Maal, han selv
ikke kan naa. »Otcy i děti« (»Fædre og Sønner«)
{1862) skildrer den yngre Generations
skaanselsløse Kritik af de tidligere Idealer, som den
•erklærer for uholdbare og beroende paa
Fordomme. I Hovedpersonen Bazarov’s Skikkelse
indførtes Nihilismen i den russiske Litteratur.
I Romanen »Dym« (»Røg«) (1867) vender han sig
mod Slavofilerne, som dengang havde stor
Indflydelse i Rusland, og skabte sig herved mange
bitre Fjender og Forfølgere. Endelig giver
»Nov« (»Ny Jord«) (1876) et Billede af de
russiske Socialisters Agitation blandt Bønderne,
deres ofte misforstaaede og upraktiske Forsøg
paa at assimilere sig med Folket og vinde det
for nye Ideer. T. er en Virkelighedsskildrer af
første Rang og en Sprogets Mester. Hans
Hovedomraade er de ringe i Samfundet, de svage, de
overflødige og de forladte, og han er særlig
deres Digter, der har fundet sig i deres Skæbne.

Foruden de anførte større Romaner har T.
skrevet en stor Mængde Noveller, Fortællinger,
lyriske Digtninge og Komedier, af hvilke de
sidste ikke er synderlig kendte i Udlandet, men
vurderes højt i Rusland. I kronologisk
Rækkefølge skal nævnes her: »Jakov Pasynkov« (1855),
»Nakanun« (»Aftenen før«), »Pervaja ljubov«
(»Den første Kærlighed«) (1860), »Asja«,
»Stepnoj korol Lear« (»Kong Lear fra Steppen«)
(1870), »Veśnija vody« (»Foraarsbølger«) (1872),
»Punin i Baburin« (»Punin og Baburin«) (1875),
»Stichotvorenija v prozě« (»Digte i Prosa«).
Foruden nogle kritiske Artikler kan endnu
nævnes »Hamlet og Don Quijote«, en Parallel, og
»Erindringer om V. Bělinskij«. T.’s saml. Værker
udkom i 10 Bind (Petrograd 1891), og senere
Udgaver. Saa godt som alt, hvad T. har
skrevet, er oversat paa Tysk, Italiensk, Engelsk og
Fransk. En stor Del af hans Romaner og
Fortællinger foreligger paa Dansk.
(W. G.). H. C-e.

Turgor, d. s. s. Saftspænding (s. d.).

Turgor (lat.), Fylde, Svulmen; T. vitæ, den
af Livsfunktionerne afhængige, let opsvulmede
Tilstand af Vævene, der taber sig hurtig efter
Dødens Indtræden.
(Lp. M.). P. H.

Turgot [tyr’go], Anne Robert Jacques,
Baron de l’Aulne, fransk Statsmand og
statsvidenskabelig Forfatter, f. 10. Maj 1727 i Paris,
d. smst. 18. Marts 1781. T., der tilhørte en
gammel normannisk
Adelsslægt af
skotsk
Oprindelse, blev som
yngre Søn
bestemt for den
gejstlige Stand
og studerede
Teologi med
saa god
Fremgang, at han
December 1749
blev Prior
inden for
Sorbonnes
Præsteseminarium. Da
han fik Afsmag
for den
gejstlige Løbebane,
gik han over
i civil Stilling og blev 1752 Parlamentsraad,
Aaret efter foredragende ved Hofretten. T.
knyttede litterære Forbindelser bl. a. med
Encyklopædisterne, for hvis Værk han skrev en
Række Artikler, og med de ledende Fysiokrater,
deriblandt Quesnay og V. Gournay, hvem han
1755—56 ledsagede paa Inspektionsrejser i
Frankrigs Provinser. 1761 sendtes han som
Intendant til Generalitetet Limoges, en Provins, der
paa dette Tidspunkt befandt sig i dybt
økonomisk Forfald. Det blev et Forsøgsfelt for hans
Reformiver og Trang til praktisk at tumle med

A. R. J. Turgot.
A. R. J. Turgot.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0936.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free