- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
967

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tværsnitsbelastning - Tværstand - Tværsum - Tværsæk - Ty - Tyana - Tyberøn - Tübingen - Tübingerskolen - Tybjerg, Erland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

30 g, medens T. for de ældre 11 mm Geværer
kun var omtrent 24. Ved de nyeste Spidsskarp,
som nu bruges til mange af de moderne
Geværer, er man dog igen gaaet ned med T. til
20—25; Skarpet i den danske Patron 1908 til
Gevær 1889 har saaledes en T. paa 25,3, medens
det tyske S-Skarp har 20,4. Da Tværsnitsarealet
ved ligedannet Skarp vokser med 2. Potens af
Kaliberet, Vægten derimod med 3. Potens, T.
altsaa med 1. Potens, vil det ses, at man ved
de glatløbede Geværer med Rundkugle kun
kunde forøge T. ved at forøge Kaliberet,
medens man ved de riflede Geværer med
Spidsprojektil kan forøge dettes Vægt, altsaa ogsaa
T., ved at forøge Projektillængden. T. i
Forbindelse med Endehastigheden (s. d.) giver et godt
Middel til Bedømmelse af et Geværsystems
ballistiske Egenskaber. Ved
samme Kaliber og Krudtladning vil
en Formindskelse af T.
medføre dels en Formindskelse af
Patronvægten, saaledes at
Skytten kan medføre mere
Ammunition, dels en Forøgelse af
Begyndelseshastigheden (s. d.) og
af Kuglebanens Rasance (se
Kuglebane) paa de kortere
Afstande, men da ogsaa
Hastighedstabet ved ligedannede Skarp
vil vokse ved en Formindskelse
af T., vil paa de længere
Afstande saavel Rasancen som
Skarpets Endehastighed og
dermed dets Anslagskraft
formindskes. Hensynet til, hvor stor en
Ammunitionsmængde Skytten
skal kunne medføre i Kampen,
og til den Betydning, man vil tillægge
Ildvirkningen og Skarpets Anslagskraft paa de større
Afstande, vil være afgørende for Spørgsmaalet
om Bestemmelsen af T.’s Størrelse.
(E. P.}. C. Q.

Tværstand, uharmonisk T. (relatio non
harmonica
) kaldes i den musikalske
Sætningsbygning den for Øret stødende melodiske
Bevægelse, der opstaar derved, at en kromatisk
forandret Tone optræder i en anden Stemme
end den, i hvilken den kunde være
fremkommen ved et kromatisk Halvtoneskridt, eller med
andre Ord, at der umiddelbart efter en Tone
følger i en anden Stemme samme Tone
kromatisk
forhøjet
eller
fordybet:

S. L.

Tværsum (mat.). Et Tals T. er Summen af
Tallets Cifre. 3 og 9 giver samme Rest ved
Division i et Tal som ved Division i Tallets T.;
man kan derfor afgøre, om et Tal er deleligt
med 3 eller 9, ved at undersøge T.’s Delelighed
med disse Tal.
Chr. C.

Tværsæk, en Sæk aaben i Midten, saaledes
at de to lukkede Ender kan falde ned til hver
sin Side (f. Eks. over en Hesteryg).

Ty, se Thy.

Tyana, Oldtidsby i det sydlige Kappadokien,
paa Nordsiden af Tauros Bjergene. Det var en
stærk Fæstning, som under Kejser Caracalla
blev gjort til romersk Koloni. Den er bekendt
som Fødested for Profeten og Mirakelmanden
Apollonios. Ruiner findes ved Kilisse-Hissar.
H. H. R.

Tyberøn, se Thyberøn.

Tübingen [’ty.beŋən], By i den
wurttembergske Schwarzwald-Kreds, 28 km SSV. f.
Stuttgart paa en Høj ved øvre Neckar, der her
optager Ammer og Steinlach, har (1919) 20481
Indbyggere. T. er uregelmæssigt bygget med
snævre, stejle Gader med gamle Huse i den
indre By, op til hvilken støder 2 Forstæder.
Op over Byen hæver Slottet Hohetübingen sig,
bygget i Renaissancestil, fuldendt 1540;
endvidere nævnes Stiftskirken (1469—83) med
Gravsteder for de württembergske Fyrster. T.
er bekendt ved sit Universitet, der blev stiftet
1477 og 1925 havde 91 Professorer, 47
Docenter og Privatdocenter og 2533 Studerende,
fordelt paa 6 Fakulteter. Universitetsbiblioteket
indeholder 700000 Bind; endvidere nævnes et
evangelisk-teologisk Seminarium, et Gymnasium
og en Overrealskole. T. har Fabrikation af
kemiske Artikler, Handsker, Eddike, Møbler,
Fløjl, fysiske og kirurgiske Instrumenter,
Teglbrænderi, Mølledrift, Bogtrykkeri,
Frugtmarkeder, i Omegnen Frugt-, Humle- og
Vindyrkning. T. omtales første Gang 1078 og var tidlig
Sæde for Grever. 1342 kom T. ved Køb under
Pfalzgrev Ulrich af Württemberg. 1647 blev T.
erobret af Franskmændene under Turenne, og
1688 overgav den sig til den franske
General Peysonnel, der lod Fæstningsværkerne
sløjfe.
(Joh. F.). O. K.

Universitetet i Tübingen.
Universitetet i Tübingen.


Tübingerskolen [’ty.beŋər-], se Baur,
Ferdinand Christian
.

Tybjerg, Erland, dansk Retskyndig, f. 27.
Juli 1863 i Kbhvn, d. smst. 3. Juli 1925, blev
Student 1881, cand. jur. 1886, fik 1889
Universitetets Guldmedaille for en Afhandling om
Presseforbrydelserne, 1890 Assistent i
Justitsministeriet, 1897 Fuldmægtig smst., 1898
Assessor (Dommer) i Kbhvns Kriminal- og Politiret,
1910 i den kgl. Landsover- samt Hof- og
Stadsret, 1915 i Højesteret. Dr. jur. 1904, 1906
Medredaktør af »Ugeskrift for Retsvæsen«, 1907—16
Censor ved de juridiske Eksaminer. 1892—99

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0975.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free