- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
1003

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyrkiet, Osmanniske Rige - Historie - Tyrkis (Agafit, Kalait) er et Mineral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

medens Tyrkerne kæmpede i Tripolis, var en
meget farligere og nærmere Fjende rykket i
Marken. Efter Initiativ af den russiske Gesandt
i Belgrad, Hr. von Hartwig, dannede Serbien,
Bulgarien og Grækenland en Koalition mod T.,
og i Efteraaret 1912 brød Krigen ud. T. maatte
da hurtigst muligt slutte Fred med Italien og
overlade dette Tripolis. I Europa, og navnlig i
Tyskland, ventede man en forholdsvis let Sejr
for de tyrkiske Hære, men disse blev slaaet
af Serberne ved Uesküb og Kossovo og af
Bulgarerne ved Kirk-Kilisse og Burgas, hvorpaa
disse rykkede frem til Tschataldscha-Linien, hvor
den tyrkiske Krigsminister Nazim Pasha havde
organiseret et kraftigt Forsvar; men en
Fortsættelse af Kampen var haabløs, og allerede i
December maatte Tyrkerne bede om
Vaabenstilstand. I Januar 1913 blev ved et Kup af
Enver Bey Ministeriet Kiamil styrtet, hvorved
Nazim blev dræbt, og Mahmud Shevket overtog
Magten, og Krigen begyndte paa ny. Men det
gik atter uheldigt; 26. Marts 1913 faldt
Adrianopel, og en Konference i London endte i Maj
med en Præliminærfred. Kort efter udbrød den
Strid mellem Sejrherrerne, hvilket T.
benyttede til at genvinde Adrianopel. Den endelige
Fred sluttedes i Konstantinopel, hvorved T. i
Europa indskrænkedes til en lille Trekant V. f.
Konstantinopel med Grænselinien Enos-Midia. I
Juni 1913 var Mahmud Shevket blevet myrdet,
og i Jan. 1914 blev Enver Krigsminister og
sammen med de ungtyrkiske Førere Talaat og
Djemal Landets virkelige Hersker; det var disse,
som drev T. ind i Verdenskrigen paa
Centralmagternes Side. Allerede 2. Aug. 1914 sluttedes
en formelig Forbundstraktat, som dog foreløbig
blev holdt hemmelig, hvorfor Ententen i hele
tre Maaneder ved Løfter og Tilbud arbejdede
for at faa T. til at forblive neutralt. Men
allerede 11. Aug. var de tyske Krigsskibe »Goeben«
og »Breslau« løbet ind til Konstantinopel. T.
overtog dem ved et pro forma Salg, men det
tyske Mandskab forblev om Bord, og 31. Oktbr
foretog disse Skibe et uventet Bombardement af
russiske Sortehavshavne.

Dermed var Krigen udbrudt. Englænderne
angreb straks i Mesopotamien, men man
forsømte ved et rask Kup at skaffe sig Adgang til
Dardanellerne, og da Angrebet paa
Gallipoli-halvøen begyndte i 1915, havde Tyrkerne faaet
Tid til at sætte Forsvarsværkerne i Stand; i
Januar 1916 maatte Englænderne trække deres
Tropper bort; nu ved man, at Forsvaret den
Gang allerede var saa svækket, at blot en
enkelt Kraftanstrengelse til havde medført et
Gennembrud. I Mesopotamien trængte General
Townshend frem mod Bagdad, men han maatte
overgive sig ved Kut-el-Amara i April 1916.
Først det følgende Aar oprettede General Maude
dette Nederlag. Tyrkerne havde paa deres Side
forsøgt et Fremstød mod Suezkanalen og
Ægypten, men det mislykkedes, og Kampen kom til
at staa i Palæstina; i Sommeren 1916 sluttede
Sherifen af Mekka, Husajn, sig til Englænderne.
Decbr 1917 indtog General Allenby Jerusalem.
Alle disse Kampe havde dog kun underordnet
Betydning; men da i Aug. 1918 Tyskernes
Modstandskraft paa Vestfronten var brudt, og
Bulgarien snart efter gav fortabt, maatte ogsaa T.
give op ved Vaabenstilstanden i Mudros Oktbr
1918. De ungtyrkiske Førere flygtede; 20. Aug.
1920 blev den endelige Fred sluttet i Sèvres.
Men dennes haarde Betingelser kom aldrig til
Udførelse; thi med uventet national Kraft rejste
sig i T. en national Bevægelse under Mustafa
Kemal Pasha, en Officer, der havde udmærket
sig under Forsvaret af Gallipoli-Halvøen.
Sultan Muhammed VI, der var kommet paa
Tronen 1918, blev tvunget til at erklære Mustafa
Kemal for Oprører, men flere og flere af Nationens
bedste Mænd samlede sig om denne og dannede
en selvstændig Regering i Angora. England
pudsede den i Decbr 1920 hjemvendte græske Kong
Konstantin frem til Kamp, men efter et
langvarigt Felttog med nogen Fremgang i 1921 blev
de græske Tropper i Efteraaret 1922
fuldstændigt oprevne i blodige Kampe ved
Sangarios-floden; den endelige Fred i Lausanne Juli 1923
gav T. hele Lilleasien tilbage samt Trekanten
V. f. Konstantinopel. Nu tog Mustafa Kemal
Hævn over Sultanen; denne blev fordrevet, og
29. Oktbr 1923 blev T. proklameret som
Republik med Mustafa Kemal som Præsident. Kort
efter blev den sidste Kalif, Abd-ul-Medshid, som
i denne Egenskab var fulgt efter Muhammed
VI, fordrevet, og Kalifatet, der siden 1517 havde
tilhørt Huset Osman, blev højtidelig afskaffet.

Siden har der været alvorlige indre Rystelser
i T., dels med Opstande af Kurderne, som har
Vanskelighed ved at finde sig til Rette med de
nye Forhold, dels med Sammensværgelser af
Medlemmer af det tidligere ungtyrkiske Parti,
som er bleven slaaede ned med blodig
Strenghed. Udadtil har T. ført en bitter Strid med
England som Iraks Mandatar om Besiddelsen af
de petroleumsrige Egne omkring Mosul.
Folkeforbundet tildelte Irak dette Distrikt, og efter
langvarig Modstand, hvorunder T. søgte Støtte
hos Bolschevikerne, der allerede havde ydet
Hjælp i Krigen mod Grækenland, afsluttedes 6.
Juni 1926 en engelsk-tyrkisk Overenskomst,
hvorefter T. frafaldt sine Krav. (Litt: Rosen,
»Geschichte der Türkei 1826—56« [2 Bd,
Leipzig 1866—67]; Jonquière, Histoire de
l’Empire ottoman
[Paris 1881]; Jorga, »Geschichte
des Osmannischen Reiches« [Leipzig 1908 f.]).
J. Ø.

Tyrkis (Agafit, Kalait) er et Mineral,
der bestaar af vandholdig fosforsur Lerjord
(2Al2O3 . P2O5 . 5H3O). Den er uigennemsigtig
himmelblaa, blaagrøn eller grøn, med mat og
muslet Brud, tilsyneladende amorf, men viser
under Mikroskopet en fintraadet Struktur.
Haardheden er som Feldspats, Vægtfylden 2,7.
Den danner tynde Overtræk paa Spalter eller
smaa Aarer i forskellige Stenarter, men er i
det hele meget sjælden. Den har til Tider været
skattet højt som Smykkesten; i Europa er det
for Tiden kun de blaa T., som sælges til
Smykker; i Mexiko blev grønne og blaagrønne
Varieteter af de gamle Atzteker regnede som de
mest værdifulde. Som Surrogat anvendes nu til
Dags ofte blaafarvet Ben (»Tandtyrkis« i
Modsætning til den ægte »Mineraltyrkis«). Det
bedste Findested for ægte T. er i en trakytisk
Stenart i det nordlige Persien, V. f. Mesched;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/1011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free