- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
10

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Statsforfatning og -forvaltning)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overbefaling samt fælles Orlogs- og Handelsflag,
og Rigets samlede Landmagt blev ordnet efter
preussisk Mønster og i Krigstid helt underlagt
Kejserens Befaling, selv om de større Stater
Bayern, Sachsen og Württemberg i Fredstid
styrede deres egne Troppekontingenter. Og
skønt de enkelte tyske Stater vedblev at bevare
Retten til at udsende og modtage Gesandter og
afslutte ikke-politiske Traktater med Udlandet
— Bayern holdt saaledes stadig Gesandt hos
Paven — var det nu kun Kejseren, der i
folkeretlig Henseende repræsenterede Riget, kunde
erklære Krig og slutte Fred og indgaa
Overenskomster med fremmede Stater i Rigets Navn.
De enkelte tyske Stater blev derfor, selv om de
bevarede deres selvstændige Forfatninger og
Selvstyre i de dem ikke unddragne
Anliggender, og selv om Fyrsterne af Navn bevarede deres
Suverænitet, fra nu af ikke-suveræne Stater,
idet den øverste Magt i alle de vigtigste
Anliggender overgik til Riget, der ligeledes udøvede
den øverste Tilsynsret og øverste Domsret,
saaledes at ogsaa alle Tvistigheder mellem de
enkelte Stater afgjordes af Forbundsraadet.

Den øverste Magt i Riget laa efter
Forfatningen hos de forbundne Regeringer, der udøvede
den gennem deres Gesandter i
Forbundsraadet, hvor Stemmerne var fordelt paa en
lignende Maade som i den tidligere Forbundsdags
Plenum. Tilsammen var der 58 Stemmer, deraf
raadede Preussen nu over 17 Stemmer, Bayern
over 6, Sachsen og Württemberg hver over
4, men de allerfleste andre Stater hver kun over
1 Stemme. Præsidiet i Forbundet førtes af
Kongen af Preussen, der som tysk Kejser
repræsenterede Riget udadtil, indkaldte, sluttede
og opløste Rigsdagen, forkyndte
Forbundslovene, udnævnte Rigsembedsmændene m. v.
For Kejserens Styre var Rigskansleren,
der ogsaa førte Forsædet i Forbundsraadet,
ansvarlig, men dette Ansvar var intet
parlamentarisk Ansvar, da hans Udnævnelse og
Afskedigelse afhang alene af Kejseren.

Medens Rigsforvaltningen udøvedes af
Forbundsraadet og Kejseren gennem Rigskansleren,
laa Rigslovgivningsmagten hos Forbundsraadet
og Rigsdagen. Denne sidste fremgik af
almindelige og umiddelbare Valg over hele
Riget — Valgret havde alle 25-aarige tyske
Mænd — og talte tilsammen 397 Medlemmer,
valgte først for 3, siden 1888 for 5 Aar ved
almindelig Flertalsvalg i Kredse, der oprindelig
skulde være paa 100000 Indb., men
efterhaanden blev af meget ulige Størrelse. Rigsdagen,
der var splittet i mange Partier, søgte forgæves
at faa Indflydelse paa Valget af Rigskansleren
og hans Stedfortrædere og naaede, saa længe
Kejserdømmet stod paa sin Højde, ikke at faa
det tyske Riges strengt monarkiske Styre
ændret til et parlamentarisk Styre efter det
almindelige europæiske Mønster.

Først da Kejserdømmet i Verdenskrigens 4.
Aar sang paa sit sidste Vers, gav Kejseren, for
at redde sin Krone, efter for Kravet om
Parlamentarisme og gik med til en
Forfatningsændring af 28. Oktbr 1918, der bestemte, at
Rigskansleren til sin Embedsførelse skulde
have Rigsdagens Tillid. Men da var det for
silde. Kun faa Dage efter, i Begyndelsen af
Novbr, brød den af Tysklands Nederlag i
Verdenskrigen fremkaldte Revolution løs, Kejseren
maatte aftakke og flygtede til Holland, og et
Arbejder- og Soldaterraads-Regimente efter det
russisk-bolsjevikiske Mønster tog Styrelsen.
Uden mindste Modstand i det af Krigen
udmarvede Land faldt Kejserdømmet og alle
Fyrstetronerne i de enkelte Lande, og
Republikken proklameredes. Efter en Tids faretruende
Forvirring og Opløsning lykkedes det den
besindigere Fløj, Flertalssocialisterne, at vinde
Overhaand over Kommunisterne og
Spartakisterne, der ønskede at indføre det russiske
Raadsstyre, og paa den i Berlin 16. Decbr 1918
sammentraadte Rigskonference af alle tyske
Arbejder- og Soldaterraad besluttedes det at
udskrive Valg til en tysk Nationalforsamling,
der endelig skulde vedtage Tysklands ny
Forfatning. Alle 20-aarige Mænd og Kvinder fik
Valgret til denne Forsamling, og Valgene
foregik ved hemmelig Afstemning i ligelige
Valgkredse og efter Reglerne for Forholdstalsvalg.
Den 10. Jan. 1919 valgtes Nationalforsamlingen
og traadte 6. Februar paa Grund af
Urolighederne i Berlin sammen i Weimar i det
historiske Weimar-Teater, og efter først ved Loven
af 10. Febr at have ordnet den midlertidige
Rigsstyrelse med en Rigspræsident som Rigets
foreløbige Overhoved, hvortil
Flertalssocialisternes Fører Ebert 11. Febr valgtes, vedtog den
under 11. Aug. 1919 Rigets ny Forfatning.

Det tyske Riges nuværende
Forfatning
af 11. Aug. 1919. Herefter udgør T.
nu en Republik, hvis Statsmagt udgaar fra
Folket, og hvis ved Versaillesfreden af 1919
indskrænkede Landomraade bestaar af de tyske
Landes Omraader, hvilke atter i det hele
falder sammen med de tidligere tyske
Enkeltstaters. Dog kan disse ændres ved Rigslov, og
saadan Ændring er ogsaa delvis sket, idet de 7
smaa Lande Sachsen-Weimar-Eisenach,
Sachsen-Meiningen, Reuss, Sachsen-Altenburg,
Sachsen-Gotha — ikke derimod Sachsen-Coburg,
der er blevet forenet med Bayern —
Schwarzburg-Rudolfstadt og
Schwarzburg-Sondershausen fra 1. Maj 1920 er blevet forenet til et nyt
Land, Thüringen. Iøvrigt er Landene de
samme som de tidligere tyske Enkeltstater, men
deres Stilling til Riget er blevet en mere
underordnet, hvorfor de heller ikke i
Rigsforfatningen benævnes »Stater«, men kun »Lande«. Ikke
alene er Rigets Kompetence blevet langt mere
udvidet end før, saa at Landene har mistet
saavel enhver selvstændig Ret til at optræde
udadtil som ogsaa enhver selvstændig
Myndighed til at paalægge Skatter, men det Rigsorgan,
hvorigennem de enkelte Lande som saadanne
deltager i Rigsstyrelsen, Rigsraadet, staar i
Betydning langt tilbage for det tidligere, de
forbundne Regeringer repræsenterende
Forbundsraad, der retligt var at anse for Rigets øverste
Organ. Dernæst er det nu ogsaa
Rigsforfatningen, der bestemmer, hvilken Regeringsform de
enkelte Lande maa have, idet det i Artikel 17
udtales, at ethvert Land skal have en
republikansk — »freistaatliche« — Forfatning, at
Folkerepræsentationen skal være valgt ved
almindelige lige, umiddelbare og hemmelige Valg af alle
rigstyske Mænd og Kvinder efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:36:52 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free