- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
68

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Presse) - Tyskland (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Revolutionen førte med sig, kom ganske naturlig til at
sætte sit Mærke paa Pressen, men i
Virkeligheden i betydelig mindre Grad end man skulde
have ventet. Følgen er, at den tyske Presse,
bortset fra den større Diskussionsfrihed, den
har opnaaet, har beholdt de samme
Karaktertræk som tidligere. De tyske Aviser er
fremdeles de mest alvorlige i Europa — de, som
frembyder det mest ensformige Ydre og er
udstyret med de færreste Billeder, ligesom de
ogsaa virker helt forældede ved deres Format.
Deres Hovedemner er ikke, som Tilfældet er i
andre Lande, Statsforvaltningen, men
Litteratur, Kunst og Musik, og — for saa vidt de
søger deres Læsekreds inden for de brede Lag
— økonomiske og dermed beslægtede Emner.

Som den væsentligste Forandring i den tyske
Presses Stilling staar den Forrykning i
Ejendomsforholdet, som har fundet Sted, væsentlig
som Følge af Inflationen. En Række gamle
Organer, navnlig ud over Landet, der var at
betragte som Familieorganer, blev i
Inflationstiden solgt til forskellige Syndikater af
Industridrivende, og stort set kan det siges, at hele
den Del af T.’s Presse, som Udlandet kender,
under Navnet Nationalistpressen, nu beherskes
af Industridrivende, medens Centrumspressen,
eller det romersk-katolske Partis Presse, ejes
af Partifæller og staar under en skarp Kontrol
af dem. De mest indflydlesesrige
Centrumsorganer er »Germania« i Berlin og »Volkszeitung«
i Köln; men i Betragtning af at
Centrumspartiet repræsenterer en Trediedel af T.’s
Befolkning, kan dets Presse ikke siges at være
særlig udbredt. Til Gengæld har siden Krigen
og Revolutionen de demokratiske og
socialdemokratiske Aviser et stærkt Tag i de brede
Lag af Befolkningen. I samme Forbindelse maa
ogsaa nævnes de specielle Kommunistorganer
med Berlinerbladet »Rote Fahne« i Spidsen,
som er vokset op siden Revolutionen.

For Udlandets Vedkommende melder sig,
naar Talen er om den tyske Presse, i første
Række »Kölnische Zeitung« og »Frankfurter
Zeitung« som de eneste Organer af europæisk
Anseelse; navnlig staar sidstnævnte højt paa
Grund af sin Saglighed og sin Fordomsfrihed.

I Forbindelse med den større Uafhængighed,
som den tyske Presse har opnaaet siden
Revolutionen, maa ogsaa nævnes Journaliststandens
Vækst i social Henseende, som har givet sig
Udtryk i, at flere Journalister er rykket op i
højere Statsembeder, deriblandt
Ministerstillinger.
(K. F.). S. C. Hammer.

Historie.

Det ældste Tidsrum (indtil 918).

Det Landomraade, der nu indtages af det
tyske Rige, beboedes alt ved vor Tidsregnings
Begyndelse paa faa Undtagelser nær, navnlig
det sydvestlige Hjørne fra Rhinens mellemste
Løb til Donau, af et Folk af samme
Nationalitet som nu om Stunder. De talrige Stammer,
hvori Folket var inddelt, synes ikke at have
haft noget nationalt Fællesnavn, men at have
nøjedes med Samlingsnavne paa større
Stammeforbund; thi det Fællesnavn, Romerne gav
dem, Germaner, stammer efter alt at
dømme fra Kelterne. I den tidlige Middelalder, da
Frankerne (s. d.) i Løbet af 6. Aarhundrede
havde undertvunget de fleste andre germanske
Stammer, kaldtes Germanien Austrasien eller
Østfranken, og først da denne Del af det store
frankiske Rige 843 havde faaet sin egen Konge,
begyndte Befolkningen her, der i Modsætning
til de romaniserede Vestfranker havde bevaret
sit nationale Særpræg, at betegne sig selv og
sit Sprog som tyske (af gotisk thiuda ɔ: Folk),
og det varede endda til Midten af 10.
Aarhundrede, inden T. og det tyske Rige blev den
for alle tyske Stammer fælles Benævnelse paa
Rigsenheden i Forhold til Frankrig og det
øvrige Udland. T.’s Historie begynder altsaa
egentlig talt først ved denne Tid; den
foregaaende Periode skal derfor her kun omtales i
sine Hovedtræk, idet der i øvrigt henvises til
Artiklerne Germaner og Franker.

Romerne delte Germanien i to Dele, det
romerske Germanien V. f. Rhinen og det fri
Germanien, Germania magna, der mod Øst strakte
sig helt hen til Weichsel, mod Nord
begrænsedes af Havet, mod Syd af Rætien (s. d.) og
de saakaldte agri decumaies (Tiendelandet),
det sydvestlige Hjørne af T. (omtrent
omfattende Hessen, Baden, Württemberg og det
vestlige Bayern), der oprindelig beboedes af
keltiske Stammer, indtil Sveverne, et germansk
Folkefærd, c. 100 Aar f. Kr. satte sig fast her,
dog kun for c. 200 Aar senere at blive
fordrevne af Romerne, der som Værn mod
Germanerne byggede en vældig Fæstningsvold fra
Lahn-Floden mod Sydøst til hen imod
Regensburg og gav galliske Kolonister, der maatte
betale en aarlig Afgift (deraf Navnet
Tiendelandet), Bopæl i det bag Volden liggende Land.
Men medens det romerske Germanien var en
romersk Provins og styredes som saadan,
naaede Romerne aldrig at skaffe sig varigt
Herredømme i nogen Del af det fri Germanien, hvis
umaadelige, vejløse Skove og barske Klima
sammen med Beboernes vilde Tapperhed
hurtig bragte dem til at opgive alle Forsøg i
denne Retning. Paa Grund af de Forbindelser, de
stadig vedligeholdt med germanske Stammer,
erhvervede de sig dog saa meget Kendskab til
Land og Folk, at romerske Skribenter, fremfor
alle Tacitus (s. d.), er blevne Hjemmelsmænd
for saa godt som alt, hvad vi ved om det gamle
Germanien, der første Gang (c. 300 Aar f. Kr.)
omtales, dog kun for Nordsøkystens
Vedkommende, af Pytheas, en græsk Købmand fra
Massilia (Marseille), der har efterladt sig en
Skildring af sin Sejlads i de nordlige Farvande.
Af Beretningen hos Tacitus, der opregner en
Mængde Navne paa germanske Stammer og
Stammeforbund, fremgaar det, at Germanerne
har levet under Samfundsforhold beslægtede
med dem, der kendes fra Nordens Oldtid;
Forskellen mellem Fri og Trælle, alle Frimænds
lige Ret, Tingmøderne som det offentlige Livs
Centra, Kvindens Stilling, Manglen af et
Præsteskab o. s. v., alt dette genfindes hos
Germanerne, der i det hele stod paa et
primitivt Kulturtrin med Kvægavlen som den
vigtigste Næringsvej.

I Slutningen af 2. Aarhundrede f. Kr. traf
Romerne første Gang sammen med germanske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free