- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
140

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - uafhændelige Rettigheder - Uafhængige, De - uafhængige Socialister - Uagtsomhed - Uakari - uaktinisk Lys - Ualan - Ualuize - uanmodet Forretningsførelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ugyldigt, hvorimod man efter Dommen kan
fraskrive sig sin Ret til Appel. — Inden for
Familieretten kan det nævnes, at en Overførelse af
Forældremagten kræver Overøvrighedens
Sanktion, ligesom et indgaaet Ægteskab ikke kan
opløses alene ifølge Parternes Aftale. Her gør
dog Hensynet til Trediemand (Børnene) og til
Samfundet sig stærkt gældende ved Siden af
Hensynet til Afhænderen selv. — Aftaler om
Afkald paa saadanne u. R. er dog ikke altid
ganske uden Retsvirkning. Saaledes vil Aftaler
om Afkald paa Retten til Livet eller Friheden
kunne paavirke Strafbarheden af den
Handling, hvorved det paagældende Retsgode berøves
Afkaldsgiveren, i alt Fald saa længe denne ikke
har taget Afkaldet tilbage. Ogsaa Retten til
Erstatning for Indgreb i det Retsgode, hvorpaa
Afkald er givet, vil ikke sjældent fortabes, selv
om Afkaldet i øvrigt er ugyldigt.
A. D. B.

Uafhængige, De, var en Gruppe af
Folketingsmænd, som dannedes i Valgperioden
1858—61, og til hvilken bl. a. Jægermester
Fonnesbech, Kaptajn Fallesen og Lucianus Kofod
hørte. Uden at have nogen egentlig
Partiorganisation indtog Gruppen en Art
Mellemstandpunkt mellem de Nationalliberale og det
bondevenlige Venstre. Den sluttede sig i den nævnte
Valgperiode hyppigst til Venstre, i Valgperioden
1861—64 derimod oftere til de Nationalliberale.
Paa den beroede det ved tvivlsomme
Afstemninger i Reglen, hvorledes Udfaldet skulde blive,
ligesom den ved Udvalgsnedsættelser kunde
gøre Udslaget, hvad ofte førte til, at et
forholdsvis stort Antal af dens Mænd indvalgtes i
de betydeligere Udvalg.
N. N.

uafhængige Socialister, se
Socialdemokratiet.

Uagtsomhed. Medens det for Strafferetten
(s. d.) uafviselige Krav, at en Forbrydelse for
at medføre Ansvar maa være et Udslag af
Gerningsmandens Vilje, altid er fyldestgjort, naar
Forbrydelsen er begaaet med Forsæt (s. d.), er
det paa den anden Side ingenlunde udelukket,
at Ansvar ogsaa kan være begrundet, hvor
saadant Forsæt ikke foreligger. Selv om
Forsætsbegrebet antages at omfatte ikke blot det
umiddelbart tilstræbte, men ogsaa det sandsynligvis
indtrædende, ja selv om det udstrækkes til det,
Gerningsmanden kun har forudset som en —
ikke alt for fjern — Mulighed, kan der være
Tale om Ansvar for andre end forsætlige
Gerningsmænd. Den, der anser sig selv for en
ufejlbar Skytte, og som i Tillid hertil skyder
paa en Fugl i et Træ, skønt han meget vel ser,
at et Selskab befinder sig under Træet, bør,
naar han ved sit Skud kommer til at dræbe en
af Selskabet, ikke gaa fri for Ansvar, hvor
klippefast hans Tro paa egen Skudsikkerhed
end var. Og den, som i blind Jagtiver sender
sin Kugle ind i Skovtykningen efter et flygtende
Dyr, bør, hvis han skyder et Menneske derved,
ikke kunne undskylde sig med, at det slet ikke
faldt ham ind, at der befandt sig Mennesker
paa den Kant. I begge de nævnte Tilfælde
foreligger U., hvilket altsaa betegner negativt,
at Gerningsmanden ikke har handlet med
Forsæt til Forbrydelsen, positivt at hans
Forhold desuagtet ikke er dadelfrit ɔ: Tilregnelse
(s. d.) foreligger. I Teorien har Begrebet U.
givet Anledning til megen Tvivl baade om dets
rette Afgrænsning over for Forsæt paa den ene
Side, Utilregnelighed paa den anden Side, og
om U.’s egen nærmere Beskaffenhed (bevidst U.
[Eksempel 1], ubevidst U. [Eksempel 2], U. i
objektiv og U. i subjektiv Forstand [culpa], i
hvilket Omfang Hensyn til Gerningsmandens
rent individuelle Evner, Kundskaber, Intelligens
o. s. v. bør tages, m. m.). Praktisk talt volder
U. dog sjælden Vanskeligheder, idet det
afgørende for Sigtedes Ansvar stedse bliver: 1) at
han har begaaet en (objektiv) Fejl (culpa i
objektiv Forstand), 2) at denne Fejl kunde være
undgaaet ved Anvendelse af de efter
Omstændighederne passende
Forsigtighedsforanstaltninger, samt 3) at Sigtede personlig ikke af
særlige Grunde var ude af Stand til at anvende
saadanne Foranstaltninger (f. Eks. p. Gr. a.
utilregnelig Overanstrengelse, Synssvækkelse o.
l.). Selv om de anførte Betingelser er til Stede,
er dog de fleste Lovgivninger meget lemfældige
over for U.-Forbrydelser, der langtfra har den
Samfundsfarlighed som forsætlige Forbrydelser,
og mod hvem hensigtsmæssig forebyggende
Foranstaltninger (Opslag, Tilsyn,
Politiforskrifter) i det hele yder en langt virksommere
Beskyttelse end den efterfølgende Straf. Saadanne
Forbrydelser straffes derfor som Regel kun ved
særlig store Ulykker (uagtsomt Drab,
Lemlæstelse, Brandstiftelse, almenfarlige
Forbrydelser), eller hvor Opmærksomheden har været —
eller burde have været — særlig henvendt paa
de foreliggende Forhold (uagtsom falsk Ed,
uagtsomme Embedsforbrydelser), og Straffen er
som oftest kun Bøder, i særlig graverende
Tilfælde Fængsel; kun i eet Tilfælde, uagtsomt
Manddrab, kan Straffen gaa ud paa en kortere
Tids Forbedringshusarbejde. Derimod fritager
U. aldrig Skadeforvolderen fra at betale
Erstatning for den skete Skade (se i øvrigt
Vildfarelse).
A. Gl.

Uakari, se Vestaber.

uaktinisk Lys kaldes i Fotografien saadant
Lys, som ikke indeholder Lysstraaler, der
paavirker det for Haanden værende lysfølsomme
Materiale.
C. E. A.

Ualan [’walan?], se Carolinerne.

Ualuize [-’luizö], Shengane, Biflod i
venstre Bred til Limpopofloden i Østafrika,
udspringer paa Grænsen af Syd-Rhodesia og
Portugisisk Østafrika, løber gennem sidstnævnte Land
og udmunder i Limpopo ved Shibuto,
C. A.

uanmodet Forretningsførelse. Medens det
regelmæssig ikke kan være uvedkommende
tilladt uden Anmodning at handle paa andres
Vegne, og den, der gør det og derved paafører
andre Skade, naturligvis fuldtud maa erstatte
denne Skade, selv om han har handlet i
allerbedste Mening, kan der dog foreligge
Situationer, hvor Retsordenen maa opmuntre til
uanmodet Handlen paa andres Vegne og derfor
maa behandle den saaledes handlende under
gunstigere Vilkaar. Ligesom Staten anordner
Forsorg for umyndige og undertiden ogsaa for
myndige Personer, der paa Grund af
Fraværelse ikke kan varetage deres eget Tarv,
og ligesom den ved Udlovning af Bjergeløn og
Findeløn opmuntrer private til Bevarelse af
andres Formuegoder, saaledes anerkender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free