Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - uberettiget Næringsbrug - Ubertas - Ubertini dei Verdi, Francesco - Ubertis-Gray, Teresa - uberygtet - ubesmittede Undfangelse - ubestemte Koefficienters Metode - ubestemte Ligninger - ubestemte Straffedomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drikke kan medføre Fængselstraf eller
Fortabelse af vedkommendes Næringsadkomst, samt
at Varer, der ulovligt omføres til Salg, kan
konfiskeres til Fordel for Anmelderen.
H. J.
Ubertas (lat.), romersk Personifikation af
Frugtbarhed og Overflødighed.
H. A. K.
Ubertini dei Verdi, Francesco, kaldet
Il Bacchiacca, italiensk Maler, f. 1494 i
Firenze, d. smst. 1557, var Elev af Perugio og
Franciabigio, sluttede sig til Andrea del Sarto i sin
videre Udvikling og virkede væsentlig i Firenze,
nogen Tid i Rom. Han malede Predellabilleder
(saaledes til Sogliani’s Alterbillede i Uffizi) og
maleriske Udsmykninger til Bryllupskister
(cassoni). I Storhertug Cosimo’s Tjeneste malede
han historiske Billeder, Fresker i en
Havegrotte ved Palazzo Pitti. Af andre Værker nævnes
to Scener af Josef’s Historie (National Galleriet,
London), Kristi Daab og Kvindeportræt
(Berlin), endvidere Arbejder i Dresden (bl. a. det
langagtige Billede »Das Leichenschiessen«,
rimeligvis fra en Kiste), Uffizi (Predellabilledet: S.
Acasius’ Historie og Korsnedtagelsen) og i Gal.
Borghese, Rom.
(A. R.). A. Hk.
Ubertis-Gray, Teresa, italiensk
Forfatterinde, f. i Frassineto 1877. Under
Pseudonymet Teresah har hun skrevet et stort Antal
Noveller og Romaner særlig for Ungdommen.
Blandt hendes mest bekendte Bøger kan
nævnes: Pare un sogno, Al piccolo Parigi, I racconli
di sorella Orsetta, Come Orsetta incontrò
Fortuna, Il natale di Benno Claus, Piccoli eroi
della grande guerra, La leggenda dei due
Pierotti, Sette fiabe per fanciulli grandi etc. Hun
er Medarbejder ved flere Aviser og Tidsskrifter,
gift med den bekendte Journalist Ezio M. Gray.
E. M-r.
uberygtet, se Berygtethed.
ubesmittede Undfangelse, nemlig Jomfru
Maria’s, er en romersk-katolsk Forestilling,
som staar i en nær Forbindelse med denne
Kirkeafdelings Maria-Kultus. Den kom først
frem i Middelalderen, hvor Thomas fra Aqvino
afviser den, medens Duns Scotus optager den.
Herefter bliver den til et stadigt Stridspunkt
mellem Dominikanerne og Franciskanerne, der
begge følger deres Læremestre. I Trient blev
der ikke truffet nogen Afgørelse. En saadan er
først kommen ved Bullen Ineffabilis Deus af 8.
Decbr 1854; i denne har nemlig Pius IX
sanktioneret den franciskanske Lære. Det hedder
her, at »den saligste Jomfru Maria i sin
Undfangelses første Øjeblik paa Grund af en
særegen Naade fra Guds Side, med Henblik paa
Kristi Fortjenester, er bleven bevaret ren for
enhver Besmittelse af Arveskylden«. Der
statueres altsaa med andre Ord et syndfrit
Menneske før Frelseren.
F. C. K.
ubestemte Koefficienters Metode (mat.)
anvendes til at danne en Rækkeudvikling for
en Funktion y efter Potenser af den uafhængig
variable x. Hvis der er givet en algebraisk
Ligning mellem y og x, indsætter man Rækken
med foreløbig ubekendte Koefficienter i denne
Ligning, og faar saa ved at udtrykke, at Led
med samme Potens af x hæver hinanden,
Ligninger til Bestemmelse af Koefficienterne. Paa
lignende Maade kan man gaa frem, hvis
Funktionen er givet ved sin Fundamentalligning.
Metoden anvendes ogsaa ved de Fourier’ske
Rækker. Hos Newton spiller de u. K. M. en stor
Rolle, idet han for at finde Integralet af en
Funktion udviklede den i en Potensrække og
integrerede dennes Led.
Chr. C.
ubestemte Ligninger (mat.) er hele,
rationale Ligninger med hele Koefficienter, der
søges tilfredsstillede for hele Værdier af de
ubekendte. Ligningernes Antal maa være mindre
end de ubekendtes. Den u. L. af 1ste Grad
med to ubekendte, ax — by = c, har, hvis a og
b er indbyrdes primiske, altid uendelig mange
Løsninger af Formen x = α + m. b, y = β
+ m. a, hvor m er hel og α, β en vilkaarlig
Løsning; en saadan kan findes ved et begrænset
Antal Forsøg, idet af b paa hinanden følgende
hele Tal altid et maa være en brugelig Værdi
for x, eller ved en Anvendelse af Kædebrøk.
Behandling af u. L. af 1ste Grad med flere
ubekendte reduceres let hertil. Man kan videre
ved Omformning og Anvendelse af Kædebrøk
finde Løsningerne af u. L. af 2den Grad med to
ubekendte; af disse er den Pell’ske Ligning (s.
d.) særlig undersøgt. Endelig er en Mængde
andre specielle u. L. løste ved særlige Kunstgreb.
Se i øvrigt Talteori.
Chr. C.
ubestemte Straffedomme. Medens
Gengældelsesteorien (se Straffeteorier) søger at
bestemme Straffen i det enkelte Tilfælde i
Forhold til den sædelige Brødes Størrelse som et
til denne svarende Onde og derfor altid vil
fastsætte et bestemt Maal af Lidelse (Straf) for
hver enkelt Forbrydelse, ligger det nær for den
Opfattelse, der gennem Straf søger at udvikle
Forbryderen til et samfundsnyttigt Individ, at
lade Straffens Varighed bero paa dens
Virkninger, særlig dens Evne til at paavirke den
enkelte Fange. Lige saa lidt som Lægen kan
forudsige en bestemt Termin for Kurens
Tilendebringelse, kan Kriminalisten angive, hvor lang
Tid en Fange behøver til at opnaa
»Socialisering«. Dommeren bør derfor i Dommen kun
udtale: »N. N. skal underkastes Straf — over dens
Art, Beskaffenhed og Varighed maa den
straffuldbyrdende Myndighed skønne efter den
dømtes Individualitet og senere Udvikling«. Over
for Gengældelsesteoriens Tendens til selv mod
Recidivister atter og atter at anvende
Smaastraffe, hvor utvivlsomt Tilbagefaldet efter
Straffens Udstaaelse end er, indeholder de u. S. en
berettiget Opposition; men afgørende mod
deres praktiske Brugbarhed er det, at ingen nok
saa erfaren Psykolog med blot tilnærmelsesvis
Sikkerhed af en Fanges Opførsel inden for
Fængselets Mure kan drage nogen sikker Slutning til
hans »Sociabilitet« uden for Fængselet. Det
gaar derfor ikke an at parallelisere Læge- og
Fængselsbehandling — de u. S. vil faktisk
munde ud i fuldstændig Vilkaarlighed. I Resultatet
lige saa virksomt og i den praktiske
Gennemførelse mere betryggende er det over for visse
Klasser af samfundsfarlige Forbrydere i
Gentagelsestilfælde at paalægge Domstolene at
anvende meget langvarige Frihedsstraffe, der,
saafremt Fangen under Straffens Udstaaelse viser
sig fortjent dertil, kan forkortes efter
Administrationens Skøn, muligvis tillige efter
forudgaaet ny judiciel Prøvelse. I Lovgivningerne
er u. S. i deres rene Skikkelse intet Sted
gennemførte. Selv i Nordamerika, hvor Staten New
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
